Klik HER for at læse om vores jul og nytår i Sydney, Blue Mountains, Kangaroo Valley og meget andet
Klik HER for at læse om vores sidste 8 dage på Nordøen i New Zealand i starten af januar 2016
Jeg er en inkarneret togenthusiast. Har blandt andet rejst med tog fra Moskva til Beijing gennem Rusland og Mongoliet og med "Himmelekspressen" fra Beijing til Lhasa i Tibet. Og i december 2015 rejste jeg med tog fra Perth til Sydney sammen med min kæreste Susanne med "The Great Indian Pacific Railway" tværs over Australien, vel at mærke på den lange led. Turen fra Perth til Sydney er på 4.352 kilometer og kan i dag køres med tog på cirka 3 døgn uden skift undervejs. Det var en mangeårig drøm fra Susanne, som her blev opfyldt. Susanne har en datter i Sydney, som hun har besøgt flere gange, men kun med fly frem og tilbage. Og i december 2015 var der en oplagt chance for at realisere hendes drøm og for mig til at foretage endnu en lang og spændende togrejse. Og sidst, men ikke mindst: At holde jul og nytår hos Susannes datter og hendes familie i Sydney.
Min kæreste Susanne Rossing og mig ved turens start i Perth.
Det gamle og velrenommerede Singapore Airlines ydede som altid en rigtig fin service på den 12 timer lange flyvetur fra København. Vi landede i Singapore lige før solopgang efter at have svævet lavt hen over det enorme antal skibe, der altid ligger for anker ved havnen, mens de venter på at losse eller laste deres indhold. I lufthavnen nåede vi lige akkurat at få et stænk af den velkendte, plantemættede og fugtige tropelugt og kunne glæde os over alt det grønne og den overdådige blomsterpragt gennem glasvinduerne - en dejlig oplevelse efter den mørke, kolde, danske decembervinter, vi lige havde forladt.
Flyet til Perth afgik allerede to timer senere. Mit første indtryk af Australien fra luften var det enorme øde område omkring Shark Bay - et gigantisk, ørkenlignende, øde landskab med bugter, halvøer og små søer, som ville have taget livet af enhver skibbruden, hvis man strandede der. Perth er til gengæld en meget civiliseret by uden de store landskabelige overraskelser. Togstationen, hvorfra vi skulle afgå, lå kun 3 km fra vores hotel, så efter en kort rundtur i byen gik vi i seng og fik en hårdt tiltrængt søvn efter næsten 17 timers flyvning og en tidsforskel på 7 timer.
Togrejsen
Toget afgik fra Perth klokken 10 næste morgen. Det første, der imponerede mig på stationen, var dets enorme længde: 700 meter og 23 vogne er en meget lang togstamme, hvis man ser bort fra godstog. Det kan konkurrere med selv de meget lange passagertog ved de indiske jernbaner, som jeg har rejst med adskillige gange i min karriere. Men en af forskellene mellem Indien og Australien er, at her sidder man ikke på taget eller står på trinbrættet under kørslen. Det skal også tilføjes, at vi denne gang havde valgt den ultimative luksusløsning: En dobbeltkupe med bad og toilet og fuld forplejning på turen, inklusiv gode, australske vine ad libitum til lækker mad og fri bar i loungen! Bestemt ikke billigt og ikke en rejseform, jeg har benyttet under min karriere som backpacker, men alternativet havde været at tilbringe 3 døgn i et flysæde, og det er jeg nok blevet for gammel til. Og jeg oplevede turen som indbegrebet af vild luksus! Mens vi spiste aftensmad ved syvtiden omdannede togpersonalet vores kupe til to køjesenge, og under morgenmaden forvandles kupeen til en rummelig sofa. Jeg har til dato aldrig været på et krydstogt med et af de gigantiske skibe, som sejler på åbent hav, men det her må helt sikkert være sjovere. Og en lang togrejse er virkelig noget, som inspirerer til hyggeligt, socialt samvær.
Der ventes på lunch i spisevognen i loungen med den fri bar, som også omfatter gode, australske vine!
Efter at have passeret Perth's forstæder kom vi ud i "The Outback". Først gennem et mindre, bakket og skovklædt område, hvor toget kørte langs en lille flod. Senere gennem endeløse vidder med skov vekslende med åbne sletter. Passagererne i toget var hyggelige og sociale (de fleste i alderen 60+ og for det meste australske par), og togets indretning indbyder meget til, at man snakker sammen. Før vi skulle indtage måltiderne i restaurantvognen, blev vi hentet i loungen af en ældre herre med snoet gedebukkeskæg, som grangiveligt lignede en distingveret englænder, som hed George, men viste sig at være hollænder og hedde Josh (mit navnegæt var da tæt på!). Han placerede os ved bordene sammen med tilfældige medpassagerer – et rigtig godt koncept. Det førte altid til hyggelige samtaler og gode, nye bekendtskaber for resten af turen.
Nullabor
Da vi vågnede næste morgen, kørte toget gennem den enorme Nullabor-ørken, som dækker store dele af det sydlige Australien, og den tog det 9-10 timer at køre igennem. Nullabor har en udstrækning på 2 gange Englands areal! For nogle måske et kedeligt sted, men for mig vildt fascinerende! Her kunne jeg godt tænke mig at bo et par dage i et af de yderst få huse herude i "The middle of nowhere"! Gå småture, skrive, læse, tænke og drikke gode australske vine! Vi fik mulighed for at komme ud af toget en halv times tid på den lille station Cook midt ude i ørkenen. Dette lille udsted var engang en trivelig ørkenby med ca 200 indbyggere med eget hospital, egen skole og butikker. Da jernbanen blev privatiseret i 1997, blev byen lukket. I dag bor der 4 personer permanent på stedet, der benyttes som optankningssted for de tog, som kommer forbi. Her fik vi i øvrigt noget af et overraskelse. Temperaturen udenfor var på 35 grader og meget forskellig fra vores airkonditionerede kupe, hvor man af og til skal have en sweater på for at holde varmen.
Krydsning af Nullabor-ørkenen på første klasse!
Det er i øvrigt i Nullabor-ørkenen, man finder verdens længste jernbanespor uden en eneste kurve. Over 400 kilometer ligeud! Men det er ikke en sandørken, og den er ikke helt blottet for liv. Den er dækket af lave, forkrøblede buske, og en gang imellem får man øje på nogle af de vilde kameler. De blev indført til Australien fra Afghanistan i 1800-talllet med henblik på at være arbejdsdyr til brug ved blandt andet bygningen af den anden legendariske jernbane "The Ghan", som i dag løber hele vejen fra Darwin i nord til Adelaide i syd. Senere blev de sluppet løs i ørkenen og lever i dag i et for kameler fortrinligt miljø herude. Jeg kan i den forbindelse varmt anbefale bogen "Tracks" eller "Egne veje" af Robyn Davison. Hun udgav bogen i 1980 (den udkom på dansk i 1982), og den handler om hendes vandretur på over 3.000 kilometer helt alene med et par kameler og en hund fra Alice Springs til Det Indiske Ocean. Bogen er for nylig blevet filmatiseret i en seværdig udgave. Men læs bogen før du ser filmen!
Morgenmadsmenu i spisevognen. Bemærk, at der også er tjek på togets position på menukortet!
Sent på eftermiddagen begyndte de første træer at dukke op igen, og vi havde en forrygende solnedgang i restaurantvognen ved 19-tiden. Som det vanemenneske jeg er, har jeg på kun et par dage tilegnet mig flere luksusvaner. En af dem er at få leveret et godt glas australsk rødvin i den frie bar i loungen før middagen og tage det med ind i spisevognen som en startdrink. Utrolig lækkert, at man ikke på noget tidspunkt skal have pungen op af lommen. Det bliver svært at vænne sig til igen!
Og hvad laver man så på sådan en lang togrejse? Man nyder de vekslende landskaber, læser, snakker, tænker, hviler sig, strikker (Susanne) og indtager fra tid til anden fremragende australske vine fra den frie bar i loungen. Og hvis nogen tænker, at lange togrejser må være kedelige, så glem det! I et tog slapper man helt af. I modsætning til, hvis man f.eks. holdt ferie i en storby, er man afskåret fra at farte rundt til byens obligatoriske seværdigheder. Og på denne tur er man helt uden internet! Man er med andre ord helt afskåret fra begivenheder i både den globale verden og i ens bekendtskabskreds. Det var meget afslappende og kan i heldigste fald ændre ens forhold til de væsentlige ting i livet!
Adelaide
Næste morgen ankom vi til Adelaide, hvor vi deltog i en byrundur på et par timer, som sluttede med et besøg på Mount Lofty (740 meter). Adelaide er en meget grøn by med masser af parker, og fra byens centrum kan man tage med en sporvogn de 8 kilometer ud til badestranden ved Glenelg. Det gjorde jeg under mit tidligere besøg i byen i august 1998, og her var temperaturerne noget anderledes. At stå ude ved havet dengang var som at stå ved Vesterhavet i Danmark på en efterårsdag i oktober.
På den videre rejse mod Sydney ændrede landskabet sig radikalt. Det var nu ikke mere kun egentlig outback, men ind imellem vidtstrakte, dyrkede områder med korn, kreaturer, vindmøller og spredte bebyggelser. Det var den 15. december, og den kommende jul kunne også mærkes i toget. Personalet var nu forsynet med hatte med rensdyrgevir og andet tingeltangel. Ud på eftermiddagen stoppede toget et par timer i den lille by Broken Hill, som har været en legendarisk mineby gennem flere århundreder. Her er der gennem tiderne blevet udvundet enorme mængder zink, bly og sølv.
Nogle timer før Sidney passerede toget de legendariske "Blue Mountains" og kørte gennem flere tunneller. Disse bjerge havde vi planlagt at besøge på et senere tidspunkt på en udflugt fra Sydney.
Togrejsen er slut, og vi er klar til at opleve Sydney.
Med den ekstravagante luksus i toget ville jeg ikke have noget imod at køre et par dage endnu! Men alt har en ende, også Australien! Vi kørte dag og nat i 3 døgn, nød en fantastisk service og fik et indtryk af, hvilket enormt land Australien er. Det var lidt svært at vænne sig til igen at skulle have pungen op af lommen. Det eneste, jeg har betalte noget for under selve turen, var en kasket, som jeg bar med stolthed på resten af turen, og som fortalte, at jeg havde kørt med Indian Pacific Railway! Forude ventede nu Sydney, som jeg aldrig havde besøgt før, men det er en helt anden historie.
Klik på nedenstående billeder for at forstørre dem og få at vide, hvad de forestiller!
Klik
HER, hvis du vil se min hoved-hjemmeside med blandt andet spændende links til rejser og trekking.
Klik HER, hvis du vil kontakte mig.
