Tongariro, natur og mennesker på Nordøen i New Zealand Tongariro, natur og mennesker på Nordøen i New Zealand

Indtryk fra New Zealands flotte natur og gæstfrie indbyggere januar 2016

Tekst og fotos: Erik Pontoppidan
Copyright: Erik Pontoppidan


Klik HER for at læse om togrejsen fra Perth til Sydney i december 2015
Klik HER for at læse om vores jul og nytår i Sydney, Blue Mountains, Kangaroo Valley og meget andet i 2015/16
Klik HER for at læse om min rundrejse på SYDØEN i New Zealand i 2013



I 1872 grundlagde en håndfuld danskere byen Dannevirke på Nordøen i New Zealand. I dag har byen ikke ret meget med
Danmark at gøre, men det er da meget rart at få lidt PR fra Down Under!


I starten af januar 2016 landede vi i Auckland i efter små 3 timers flyvning fra Sydney, og efter et familiebesøg i Australien var det vores planer at afslutte turen med en 8 dages rundtur på Nordøen i New Zealand i lejet bil.

Turens højdepunkt i dobbelt forstand var en fantastisk vandretur i en af New Zealands berømteste nationalparker Tongariro på Nordøen. Turen (The Tongariro Crossing) er en klassiker for trekkere, og den gås af hundredevis af vandrere hver dag. Man skal dog ikke af den grund undervurdere dens udfordringer. Ruten er 19.4 kilometer lang, med stigninger på 800 meter og fald på 1.100 meter. Til gengæld passerer man landskaber, som i forbavsende grad minder om Mars. Der har jeg trods mit medlemskab af De Berejstes Klub aldrig været, men jeg har set masser af billeder deroppefra og har for få måneder siden set filmen "The Martian", som jeg varmt kan anbefale rum-interesserede. I øvrigt er flere scener fra filmen "Ringenes Herre" optaget her (altså ikke på Mars, men i New Zealand). Man passerer tæt forbi en 2.800 meter høj vulkan, bjergsøer i mange forskellige farver og i det hele taget et landskab, som brænder sig fast på nethinden.




Vi nyder morgenen med udsigt over Bay of Plenty ved vores Bed & Breakfast-sted i Tauranga.


Når man kommer lidt væk fra Auckland og kører mod syd, er landskabet meget smukt herude. Og meget tyndt befolket. Med udsigt til frodige, grønne, græsklædte bjerge med spredte træer og masser af køer og får. Men hvor må de første nybyggere fra resten af verden have følt sig ensomme på disse kanter! Mange af stednavnene herude får i øvrigt en til at føle sig hensat til Polynesien. Hvilket er en kulturarv fra landets oprindelige indbyggere maorierne.

De venlige New zealændere

En af de største attraktioner ved New Zealand er efter min mening new zealænderne selv. De er yderst hjælpsomme, snakkesalige og venlige. Da vi f.eks. første gang spurgte en af de lokale om vej i Watawata, benyttede han lejligheden til at præsentere os for en del af sin familie midt i sin udendørs frikadellestegning.

De fleste af dagene havde vi booket overnatninger på tilfældige, private Bed and Breakfast-steder fundet på internettet. Og det kan varmt anbefales! Man kommer tæt på sine værter og bliver behandlet som en ven af huset. Som f.eks. den første nat i Watawata, hvor vi boede hos et elskeligt, ældre ægtepar på landet et par timers kørsel syd for Auckland, nær byen Hamilton. Eller på en af vores sidste Bed and Breakfast-overnatninger på en gård nær Whitianga ved Coromandel-halvøen, hvor værtsparret havde opdræt af alpacaer og manden samlede på veteranbiler og veteran-traktorer. Det var hyggeligt og interessant!

Hjemrejsen til Danmark blev lidt af en udfordring: En tur med en samlet flyvetid på 22 timer, kun afbrudt af små 5 timers ophold i Singapore. Med rigtig god service hos Singapore Airlines, men tidsforskellen mellem Danmark og New Zealand er på 12 timer. Det tager det nogle dage at vænne sig til!



Klik på nedenstående billeder for at forstørre dem og få at vide, hvad de forestiller!








Klik HER, hvis du vil se min hoved-hjemmeside med blandt andet spændende links til rejser og trekking.
Klik HER, hvis du vil kontakte mig.