Før vi skulle indtage måltiderne i restaurantvognen, blev vi hentet i loungen af en ældre herre med snoet gedebukkeskæg, som grangiveligt lignede en distingveret englænder, som hed George, men viste sig at være hollænder og hedde Josh (mit navnegæt var da tæt på!). Han placerede os ved bordene sammen med tilfældige medpassagerer – et rigtig godt koncept. Det førte altid til hyggelige samtaler og gode, nye bekendtskaber for resten af turen.