At tage med verdens længste jernbane gennem Rusland og Mongoliet til Kina er nok noget, de fleste rejselystne drømmer om at gøre på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv. Turen var planlagt et års tid i forvejen sammen med en gruppe på ialt 8 deltagere fra De Berejstes Klub. Selve togrejsen var det centrale, men vi gjorde ophold flere steder undervejs.
Det var på alle måder en fantastisk tur. Først fløj Elise og jeg til Moskva 3 dage før de andre, fordi vi også gerne ville opleve Ruslands hovedstad. Og den 9. september 2006 kl. 19 mødtes vi som aftalt med resten af vores rejsefæller foran Lenin-Mausolæet på den Røde Plads. Efter en hyggelig middag på en restaurant tog vi med metroen ud til Jaroslavskij-banegården, hvor vores tog afgik kl. 23.59!
Efter cirka 3 1/2 døgns togrejse ankom vi til Irkutsk i Sibirien, hvorfra 3 af os, deriblandt mig, den følgende dag tog ud til Olkhon-øen ude i den legendariske Bajkalsø. Her boede vi 3 dage på et lille guesthouse i en meget særpræget landsby, omgivet af fantastisk natur. Resten af gruppen tog i samme periode ud på en lille uges vandretur i bjergene i området ved den sydlige ende af søen.
Andet stop på togrejsen var Ulan Bator i Mongoliet, som var udgangspunkt for en hel uges rundrejse, hvor vi kørte rundt med 4-hjulstrækkere i en uge på stepperne og i Gobi-ørkenen i dette verdens tyndest befolkede land. Den sidste del af togrejsen fra Ulan Bator til Beijing tog cirka 1 1/2 døgn.
De fleste i gruppen rejste hjem til Danmark fra Beijing, men jeg tog videre med fly til Guilin og Yangshuo i Guangxi-provinsen i det sydlige Kina sammen med en af mine venner fra De Berejstes Klub. Den allersidste del af turen inden vi fløj hjem foregik atter med toget, som kørte os fra Guilin til Shanghai på cirka 30 timer. Her tilbragte vi 3 meget spændende dage inden vi steg på SAS-flyet og fløj tilbage til København.
