Det er lidt med den transsibiriske jernbane som med muslimer og Mekka: Alle, der elsker at rejse, drømmer om i hvert fald én gang i deres liv at tage med verdens længste jernbane ud over den sibiriske taiga og lande et ikke nærmere defineret sted i Centralasien eller Fjernøsten. Det er en drøm, som i dag er mere realistisk for menigmand end nogen sinde. Og selv om damplokomotiverne er næsten væk og Rusland har ændret sig enormt siden de hedengangne, klassiske globetrottere skrev deres medrivende bøger, så er det stadig en stor oplevelse. Stol på det!

Når man kører med tog i dagevis, får man sjælen med. Man fornemmer jordklodens enorme størrelse, når man efter mange døgns uafbrudt togrejse når frem til steder, man har drømt om i hele sit liv. Den endeløse, sibiriske taiga, Bajkalsøen, Den Kinesiske Mur, Beijing, you name it. Steder, hvis beliggenhed og afstand man efterhånden var blevet helt fortrolig med hjemme ved sin globus og nu oplever i virkeligheden.

Hvis man vil opleve og ikke bare transporteres, så er toget det perfekte transportmiddel. De lange togstammer på 14-17 vogne på den transsibiriske jernbane udgør et helt samfund i bevægelse. Derfor er det på ingen måde kedeligt at køre i dagevis, for et samfund har sin egen dynamik, og der sker noget hele tiden. Blandt de hundredevis af mennesker, som er med toget, på stationerne, i landskabet uden for vinduet, i spisevognen. Modsat en bus eller et fly kan man bevæge sig rundt som man har lyst, og som turist er det vidunderligt afslappende, at ens valgmuligheder for en gangs skyld er mere begrænsede end de plejer. Man kan snakke med sine medpassagerer, kigge ud af vinduet, læse en bog, spise, stå af på stationerne og kigge på det lokale folkeliv og købe ind i kioskerne - eller sove så længe man har lyst, for der er ingen, der kræver noget af én. Til gengæld kan man ikke fare rundt og besøge en masse seværdigheder, som man synes man bør se, og netop det får én til at slappe ekstra meget af. Når man bor og sover i en togkupé og er på vej føler man sig fuldstændig isoleret fra resten af verden på en eventyrlig måde. Forventningen om kommende oplevelser, de fremmede stemmer på stationerne, den rytmiske lyd af skinner og sporskifter - det hele giver én fornemmelsen af at få verden ind under huden på en helt anden måde, end hvis man sætter sig op i et fly eller en bus.

Vores togrejse var planlagt sammen med en gruppe på ialt 8 deltagere fra De Berejstes Klub. Elise og jeg fløj til Moskva 3 dage før de andre, fordi vi også gerne ville opleve Ruslands hovedstad. Og den 9. september 2006 kl. 19 mødtes vi som aftalt med resten af vores rejsefæller foran Lenin-Mausolæet på den Røde Plads. Efter en hyggelig middag på en restaurant tog vi med metroen ud til Jaroslavskij-banegården, hvor vores tog afgik kl. 23.59!

Vi havde på alle måder en fantastisk tur. Efter 3 1/2 døgns togrejse ankom vi til Irkutsk i Sibirien, hvorfra vi den følgende dag tog ud til Olkhon-øen ude i den legendariske Bajkalsø. Her boede vi 3 dage på et lille guesthouse i en meget særpræget landsby, omgivet af fantastisk natur. Andet stop på togrejsen var Ulan Bator i Mongoliet, som var udgangspunkt for en hel uges rundrejse i dette verdens tyndest befolkede land. Den sidste del af togrejsen fra Ulan Bator til Beijing tog cirka 1 1/2 døgn.

De fleste i gruppen rejste hjem fra Beijing, men jeg tog videre med fly til Guilin og Yangshuo i det sydlige Kina sammen med en af mine venner fra De Berejstes Klub. Den allersidste del af turen inden vi fløj hjem til Danmark foregik atter med toget, som kørte os fra Guilin til Shanghai på cirka 30 timer.



1: Området omkring Jaroslavskij-banegården i Moskva, hvor vi stod på toget, er fyldt med mennesker og interessante markeder.
2-3: Stationerne er fyldt med handlende, der sælger frugter, madvarer, øl brød og lignende.
4: Hver vogn har sin egen togstewardesse, som gør rent i kupeerne og sørger for en del af det praktiske.



1-3: Man kan bruge mange timer på at kigge på de skiftende landskaber undervejs.
4: På stationen i Kirov supplerer arbejderne fra den lokale legetøjsfabrik deres løn ved at sælge billigt ud af fabrikkens produktion.



1: Frokost med fast food og øl på store flasker. Begge dele kunne købes i kioskerne på stationerne.
2: Aftenhygge i spisevognen.
3: Spisevognen gennem Mongoliet var uden sammenligning den flotteste.
3: Vores første indtryk af Kina, da det blev lyst efter at vi havde passeret grænsen til Mongoliet! En times tid før ankomsten til Beijing passerede toget Den Kinesiske Mur.

Fra den 30 timer lange togrejse gennem det sydlige Kina fra Guilin til Shanghai.


Klik HER for at læse om Bajkalsøen, som var vores næste destination.
Klik HER for at se hovedmenuen til vores fantastiske Kinarejse i efteråret 2006.

Klik HER for at se hovedportalen til mine hjemmesider.