En hyldest til Kim Larsen!
Tekst og fotos: Erik Pontoppidan
. Billederne er taget ved to Kim Larsen - koncerter i Gilleleje: Den 13. august 2004 og (sidste foto) den 8. juni 2017.
Fru Sauterne
Musik: Kim Larsen. Tekst: K. Larsen - Mogens Mogensen. Fra "Fru Sauterne" på LP'en "Forklædt som voksen", indspillet foråret 1986. |
"Når kulturkanon nummer 8 fortjent er gået i mug, og lyden af skingre stemmer, der forsøger at indhegne og tage patent på, hvad der er dansk, har lagt sig, står lyden og billedet af en ukunstlet mand og en guitar tilbage.
Uddrag af kommentar i Politiken søndag den 25. oktober 2015 af sanger, musiker og komponist Jens Lysdal Hansen i anledning af Kim Larsens 70 års fødselsdag. |
v |
Kim Larsen er en af sin generations største rocksangere og sangskrivere. Ingen tvivl om det! Få kan som han lave iørefaldende rock på dansk med gode tekster, som er langt farligere end de titusindvis af polerede kærlighedssange, der kører konstant på samlebånd i musikradioerne.
Jeg er selv vokset op med Larsen og har fulgt ham siden Gasolins start i 1969 - et bekendtskab, som stadig vækker følelser og stemninger fra de forskellige perioder i mit liv. De fleste kender fornemmelsen af, at en bestemt sang vækker minder om helt særlige oplevelser eller begivenheder fra fortiden. Sådan har jeg det med mange af Larsens sange. Både fra de år, sangene udkom og fra de år, sangene handler om. Larsen er nemlig også romantiker, for han ynder at skrive sange fra tiden omkring hans tidlige barndom i 50-erne, længe før han blev kendt og berømt. En af mine yndlingssange i den boldgade er "Jutlandia", som er enestående i sin genre. Hvem kunne i sin vildeste fantasi drømme om, at en sang om et gammelt hospitalsskib fra Koreakrigen i 50-erne skulle gå hen og blive et megahit?
Før slutningen af 1960-erne fandtes der ingen egentlig rock på dansk. Bevares, der var masser af popmusik på dansk før den tid, men med få undtagelser holdt teksterne sig i den pæne, glatte, bornerte ende af skalaen. Hvis du mangler eksempler på dette, så luk op for Giro 413, og du vil høre en musik, som næsten ikke har forandret sig i de sidste 40 år. Utroligt men sandt.
Men i slutningen af 1960-erne skete der noget med dansk musik. I 1967 blev gruppen "Steppeulvene" dannet med Eik Skaløe som forsanger og tekstforfatter. Gruppen var den første, som sang på ungt og nutidigt dansk, og på den måde fik den stor betydning for eftertidens rockmusik i Danmark. Larsen var meget begejstret for gruppen, som var en inspirationskilde for ham i starten af hans karriere. Både Steppeulvene og Eik har forlængst opnået kultstatus i den danske rockverden, fordi deres tekster var originale og banebrydende og har præget den danske rockmusik utrolig meget.
Larsens karriere startede med Gasolin i 1969, som han var initiativtager til, og indtil gruppens opløsning i 1978 var den en af Danmarks mest populære. Senere fortsatte han med sin solo-karriere, hvor han viste stadig nye sider af sit talent. Masser af sangene er forlængst blevet folkeeje, og nogle af sangene har endda fundet en plads i Højskolesangbogen. Ja selv i den danske folkekirke. Sangen "Om lidt er vi borte" synges ofte til begravelser.
Modsat mange andre kunstnere er Larsens musik for alle aldre. De mindre børn nyder at synge med på hans mundrette tekster til den iørefaldende musik. Jeg nyder også at se, at de helt unge i starten af 20-erne kan flippe ud over at overvære en Kim Larsen-koncert. Og mange af de midaldrende fra hans egen generation har deres eget tilhørsforhold til de melodier, som de på en måde føler har været vidner til deres liv: "Kvinde min", "Østre Gasværk", "Deruda" og mange andre er for de fleste over 50 forbundet med varme følelser og nostalgi. Eller det lille mesterværk "Perron Gare du Nord" (fra Gasolin's LP "Stakkens Jim"), som efter min mening er en af Larsens mest vellykkede, selv om den hører til de mindre kendte sange.
Rita, du er dejlig
for evigt min og hvis du ikke vil ha' mig er du alligevel min For jeg ka' gå og drømme om dig li' så tosset som jeg vil osse lige meget hvad du siger dertil Uddrag af blandt andet CD-en "En lille pose støj", optaget live den 1. og 2. juli 2006 i Helsingør. |
Hvis din far gir dig lov
tar du så med mig i skoven og din mor hun sir ja ja så blir der fuglesang foroven smut du bare ind og spør de vil ikke sige nej for de stoler på dig med de kender sgu ikke mig for det er mig der har drømmene med til dig Uddrag af sangen "Hvis din far gir dig lov", som udkom første gang på albummet "Værsgo" i 1973. Albummet "Værsgo" var Kim Larsens første solo-udgivelse og er i øvrigt med i den nye kultur-kanon! |
"Kærlighed ved første blik
Citat fra Franz Beckerlee fra Gasolin-filmen. Beckerlee forstod i starten overhovedet ikke Kim Larsens nye ide om at synge teksterne på dansk. Ikke desto mindre blev Kims første solo-album "Værsgo" (udgivet i juli 1973), hvorfra sangteksten er hentet, en af hans allerstørste hits. |
Uddrag af bogen "Larsen" (biografi om sangeren Kim Larsen) af Peder Bundgaard. Lindhardt og Ringhof, 2002. |
Larsen, Kim, f. 1945, dansk sanger, guitarist og komponist. I 1969 var han initiativtager til rockgruppen Gasolin', der indtil sin opløsning i 1978 var en af Danmarks mest populære. I denne periode optrådte Larsen dog ved flere lejligheder som solist eller som sanger i forskellige andre grupper. Hans soloplade fra 1973, Værsgo, viste nye sider af hans talent og dokumenterede, at han også kunne skrive sange inspireret af dansk gårdsangermusik og folk music. I to perioder forsøgte han et gennembrud i USA (1977 og 1980-82), men succesen udeblev. Atter hjemvendt til Danmark udsendte Larsen i 1983 Midt om natten, der bl.a. indeholdt sange fra Erik Ballings film af samme navn. Manuskriptet havde Larsen udarbejdet i samarbejde med skuespilleren Erik Clausen, og såvel film som musik betød et stort folkeligt gennembrud. Midt om natten er (1997) den mest solgte dansksprogede plade nogensinde; kun Larsens efterfølgende plade Forklædt som voksen fra 1986, som han indspillede med sit nydannede orkester Bellami, kan opvise lignende salgstal. Denne indeholder sange som Jutlandia og Vi er dem (de andre ikke må lege med). Med orkesteret Bellstar udsendte Larsen Hvem kan sige nej til en engel (1994), og i 1995 sammensatte han igen en ny gruppe og udgav Kim Larsen og Kjukken.
|
v | v | v | v | v | v | v | v | v | v | v | v | v | v |
FANTASTISK STEMNING med cirka 4.000 gæster til koncert 8. juni 2017 med Kim Larsen på en græsmark i Gilleleje! Det meste af byen kunne tydeligt høre koncerten, men stemningen, den indforståede glæde og nostalgien var forbeholdt det betalende publikum. Og DET blev ikke ødelagt af den stille sommerregn.
Lokaltogene til Gilleleje ankom planmæssigt lige ved siden af tribunen. I dag er jernbaner for det meste en transport i syntetiske metalhylstre, som hverken kan føles eller lugtes. I modsætning til i damplokomotivernes storhedstid, som gjorde togrejser til en oplevelse for alle sanser. Det blev understreget i Larsens lille romantiske mesterværk "Perron Gare du Nord", som heldigvis også blev sunget!
Og hoved-ekstranummeret? "Kvinde min", selvfølgelig!
Klik HER for at se hovedportalen for min hjemmeside.