En hyldest til Kim Larsen!

Tekst og fotos: Erik Pontoppidan. Billederne er taget ved to Kim Larsen - koncerter i Gilleleje: Den 13. august 2004 og (sidste foto) den 8. juni 2017.

Kim Larsen er en af sin generations største rocksangere og sangskrivere. Ingen tvivl om det! Få kan som han lave iørefaldende rock på dansk med gode tekster, som er langt farligere end de titusindvis af polerede kærlighedssange, der kører konstant på samlebånd i musikradioerne.

Jeg er selv vokset op med Larsen og har fulgt ham siden Gasolins start i 1969 - et bekendtskab, som stadig vækker følelser og stemninger fra de forskellige perioder i mit liv. De fleste kender fornemmelsen af, at en bestemt sang vækker minder om helt særlige oplevelser eller begivenheder fra fortiden. Sådan har jeg det med mange af Larsens sange. Både fra de år, sangene udkom og fra de år, sangene handler om. Larsen er nemlig også romantiker, for han ynder at skrive sange fra tiden omkring hans tidlige barndom i 50-erne, længe før han blev kendt og berømt. En af mine yndlingssange i den boldgade er "Jutlandia", som er enestående i sin genre. Hvem kunne i sin vildeste fantasi drømme om, at en sang om et gammelt hospitalsskib fra Koreakrigen i 50-erne skulle gå hen og blive et megahit?

Før slutningen af 1960-erne fandtes der ingen egentlig rock på dansk. Bevares, der var masser af popmusik på dansk før den tid, men med få undtagelser holdt teksterne sig i den pæne, glatte, bornerte ende af skalaen. Hvis du mangler eksempler på dette, så luk op for Giro 413, og du vil høre en musik, som næsten ikke har forandret sig i de sidste 40 år. Utroligt men sandt.

Men i slutningen af 1960-erne skete der noget med dansk musik. I 1967 blev gruppen "Steppeulvene" dannet med Eik Skaløe som forsanger og tekstforfatter. Gruppen var den første, som sang på ungt og nutidigt dansk, og på den måde fik den stor betydning for eftertidens rockmusik i Danmark. Larsen var meget begejstret for gruppen, som var en inspirationskilde for ham i starten af hans karriere. Både Steppeulvene og Eik har forlængst opnået kultstatus i den danske rockverden, fordi deres tekster var originale og banebrydende og har præget den danske rockmusik utrolig meget.

Larsens karriere startede med Gasolin i 1969, som han var initiativtager til, og indtil gruppens opløsning i 1978 var den en af Danmarks mest populære. Senere fortsatte han med sin solo-karriere, hvor han viste stadig nye sider af sit talent. Masser af sangene er forlængst blevet folkeeje, og nogle af sangene har endda fundet en plads i Højskolesangbogen. Ja selv i den danske folkekirke. Sangen "Om lidt er vi borte" synges ofte til begravelser.





Modsat mange andre kunstnere er Larsens musik for alle aldre. De mindre børn nyder at synge med på hans mundrette tekster til den iørefaldende musik. Jeg nyder også at se, at de helt unge i starten af 20-erne kan flippe ud over at overvære en Kim Larsen-koncert. Og mange af de midaldrende fra hans egen generation har deres eget tilhørsforhold til de melodier, som de på en måde føler har været vidner til deres liv: "Kvinde min", "Østre Gasværk", "Deruda" og mange andre er for de fleste over 50 forbundet med varme følelser og nostalgi. Eller det lille mesterværk "Perron Gare du Nord" (fra Gasolin's LP "Stakkens Jim"), som efter min mening er en af Larsens mest vellykkede, selv om den hører til de mindre kendte sange.

Rita, du er dejlig for evigt min og hvis du ikke vil ha' mig er du alligevel min For jeg ka' gå og drømme om dig li' så tosset som jeg vil osse lige meget hvad du siger dertil Uddrag af blandt andet CD-en "En lille pose støj", optaget live den 1. og 2. juli 2006 i Helsingør.

Hvis din far gir dig lov tar du så med mig i skoven og din mor hun sir ja ja så blir der fuglesang foroven smut du bare ind og spør de vil ikke sige nej for de stoler på dig med de kender sgu ikke mig for det er mig der har drømmene med til dig Uddrag af sangen "Hvis din far gir dig lov", som udkom første gang på albummet "Værsgo" i 1973. Albummet "Værsgo" var Kim Larsens første solo-udgivelse og er i øvrigt med i den nye kultur-kanon!

Kim Larsen er ofte blevet sammenlignet med Osvald Helmuth, som var en af de mest fremtrædende visesangere i midten af 1900-tallet. Og sammenligningen er ikke helt ved siden af. Helmuth var en af de få undtagelser fra den pæne og bornerte småborgerlighed i dansk sang før slutningen af 1960-erne. En af mine absolutte favoritsange af Helmuth er mesterværket "Havnen" fra Fønix-revyen i 1937. Den er forlængst blevet en klassiker, ikke alene i revygenren men også i den danske kulturhistorie. I en TV-udsendelse har Kim Larsen engang udtalt, at "når Osvald Helmuth synger: Jeg ser palmer så høje som huse, jeg kan ligefrem høre dem suse, så suser det også ned af ryggen på mig". Slet ikke en ringe anmeldelse! Kim Larsen har også sagt, at han har stor lyst til at synge visen i sin egen fortolkning men endnu ikke har haft mod til det på grund af dens unikke udstråling og kvalitet. Jeg ser frem til, at det engang vil lykkes for ham!


Gasolin-filmen

I marts 2006 kom så den længe ventede film om Kim Larsens første band, som siden gruppens opløsning i 1978 stille og roligt er blevet en kult, et klenodie og et symbol på danskheden. Filmen er en vidunderlig billedfortælling om et af Danmarkshistoriens største rock-bands. Det er ikke en spillefilm men en dokumentarfilm, som er klippet sammen af lige dele gamle optagelser og aktuelle interviews med de 4 benzindrenge. Gå ind og se den! De, der har oplevet Gasolin live i 70-erne, vil elske den, og de fleste af de andre vil nyde den gode musik og de mange sjove klip og interviews, som rummer mange kloge pointer om livet. Det er lige dele nostalgi og dansk rockhistorie. De gamle, slørede filmklip fra gruppen og fra dagliglivet i 70-erne får et imponerende liv fra baggrundsmusikken og atmosfæren i filmen.




Nogle vil måske mene, at Gasolin's numre er bundet til 1970-erne, hvor de blev lavet og derfor primært lever i kraft af deres nostalgi. Det er ikke rigtigt! Selv om ikke alle sangene er lige gode, så fik gruppen lavet imponerende mange klassikere og evergreens, som er blevet eviggyldige i kraft af deres drive, energi og poetiske dimension. Det danske sprog er ikke specielt velegnet til musikalske udfoldelser, men Gasolin' kunne som få skabe ørehængere, som bliver bedre og bedre jo mere man lytter til dem.

"Kærlighed ved første blik og en lille pose slik og en film vi aldrig så da vi hen ad gulvet lå mit hjerte det klaprer for dig Maria og mit sind blir blødt som banan når jeg ser dig" "Da kiggede jeg mig lidt rundt omkring i krogene og tænkte: Er det her skjult kamera, eller hvad fanden sker der mand?!". Citat fra Franz Beckerlee fra Gasolin-filmen. Beckerlee forstod i starten overhovedet ikke Kim Larsens nye ide om at synge teksterne på dansk. Ikke desto mindre blev Kims første solo-album "Værsgo" (udgivet i juli 1973), hvorfra sangteksten er hentet, en af hans allerstørste hits.

For nylig købte jeg den nye black-box med (næsten) samtlige af gruppens LP'er på CD-skiver. Der er små mesterværker spredt på alle skiverne, men den største koncentration af disse findes efter min mening på LP'en "Efter endnu en dag", som er indspillet i august-september 1976. Her er mine 3 favoritter "Kloden drejer stille rundt" (den med Soya og Karen Blixen!), "Tantes foto" og især den meget poetiske "De fem årstider".

Kim Larsens bedste album? Jeg stemmer på "Forklædt som voksen" (indspillet i foråret 1986). Dens fremragende melodier og dybt originale tekster med et stænk af nostalgi går lige ind i hjertet. Det er i dette album, man finder mesterværker som "Fru Sauterne", "Jutlandia" og "Syrenprinsessen". Mange af sangene er forlængst blevet evergreens, som synges af alle aldersgrupper, ja selv til minde om de hedengangne. Som tidligere nævnt synges "Om lidt er vi borte" ofte til begravelser.

Og når vi nu snakker om favoritter, så vil jeg benytte lejligheden til at fremhæve det lidt mindre kendte album ”Kielgasten” fra 1989, fra hans musical af samme navn. Det indeholder tre af mine favoritnumre, nemlig ”Flyvere i natten”, ”Pianomand” og ”De fortabtes avenue”. ”Flyvere i natten” er et af resultaterne af Kim Larsens nostalgiske rødder som ung i 1950-erne, lidt beslægtet med ”Jutlandia”. ”Pianomand” er en meget poetisk og stemningsfuld sang om en afdød musiker, skrevet til en tidligere musikven, som boede på Bornholm. ”De fortabtes avenue” er på sin vis en traditionel Kim Larsen-sang, men den har noget magisk og livsbekræftende over sig, som gør, at jeg lytter til den igen og igen.

Kim Larsens allerbedste sang? Det er svært, men "Kvinde min" er en af mine kandidater. Den har det hele: Poesi, længsel, romantik, smerte, you name it. Og det er jeg ikke den eneste, der synes! I backstage-optagelser fra den kombinerede dobbelt-CD og DVD ”En lille pose støj” fra 2006 udtaler et medlem af ”Kjukken” blandt andet, at ligegyldigt hvor de spiller, så forlanger publikum altid at høre den. Og det forstår man godt. Sangen handler om noget så banalt som kærlighed, men fortolket med en vedkommende originalitet og ærlighed, som er lysår fra fortidens banale og ufarlige travere.

Hvis du vil vide mere om Kim Larsen, så læs bogen "Larsen" af Peder Bundgaard (Lindhardt og Ringhof, 2002, 252 sider, illustreret). Det er en velskrevet, varm og humoristisk bog, som kommer tæt på Kim, hans tid og hans karriere. Desuden er der mange interessante betragtninger og sammenligninger af hans musik og de tidsepoker, sangene er skabt i. Bagerst i bogen er der en komplet diskografi.


Her er et lille afsnit af Peder Bundgaards bog om Kim Larsen. Det handler om hans tid på Askov Højskole i 1964/65:

I efteråret 1964 pakkede studenten side sydfrugter og drog mod Askov. Men hvad skulle han der, han vidste jo alting fra Jesus til Marx. "Hvad ved du egentlig om Gud og Helligånden og Jesus? Har du overhovedet læst Bibelen?" Lærer Niels Højlund var en hård og kontant diskussionspartner. Studenten gik tilbage til sit værelse og læste hele Bibelen. Skummende af raseri. "Du er så klog på andres religion. Men har du læst Koranen?" Tilbage til værelset igen, Ikke mindre rasende. "Aner du noget om politik? Har du læst Karl Marx?" Endnu en gang hen på biblioteket og tilbage til studerekammeret, sydende af raseri. Det var et spil. Både studenten og læreren nød det i fulde drag. Musik blev der også tid til. Studenten havde medbragt sin guitar. Det samme havde Ole Christensen. Et poetisk gemyt, en forrygende guitarspiller med speciale i fingerpicking og altid lettere overrislet. Deraf navnet Panik-Ole. ... Kim Larsen kom hjem fra højskolen i det sene forår 1965. Den unge Larsen havde fået opfyldt, men også opdyrket sit behov for lange og gerne ophedede diskussioner, han havde læst en masse bøger, han havde fået en slags guru i Niels Højlund. Og Panik-Ole havde åbnet en ny musikalsk verden for ham. Efter Beatles og Stones og anden beat, som rocken blev kaldt dengang, havde Jæger og Vejslev været en akustisk oase midt i det elektriske landskab. Larsen var godt tilfreds. Askov Højskole havde været et rent kulturpensionat. Uddrag af bogen "Larsen" (biografi om sangeren Kim Larsen) af Peder Bundgaard. Lindhardt og Ringhof, 2002.

Larsen har minsanten også fået en fyldig omtale i den nye, store danske encyklopædi fra Gyldendal. Den kommer her:

Larsen, Kim, f. 1945, dansk sanger, guitarist og komponist. I 1969 var han initiativtager til rockgruppen Gasolin', der indtil sin opløsning i 1978 var en af Danmarks mest populære. I denne periode optrådte Larsen dog ved flere lejligheder som solist eller som sanger i forskellige andre grupper. Hans soloplade fra 1973, Værsgo, viste nye sider af hans talent og dokumenterede, at han også kunne skrive sange inspireret af dansk gårdsangermusik og folk music. I to perioder forsøgte han et gennembrud i USA (1977 og 1980-82), men succesen udeblev. Atter hjemvendt til Danmark udsendte Larsen i 1983 Midt om natten, der bl.a. indeholdt sange fra Erik Ballings film af samme navn. Manuskriptet havde Larsen udarbejdet i samarbejde med skuespilleren Erik Clausen, og såvel film som musik betød et stort folkeligt gennembrud. Midt om natten er (1997) den mest solgte dansksprogede plade nogensinde; kun Larsens efterfølgende plade Forklædt som voksen fra 1986, som han indspillede med sit nydannede orkester Bellami, kan opvise lignende salgstal. Denne indeholder sange som Jutlandia og Vi er dem (de andre ikke må lege med). Med orkesteret Bellstar udsendte Larsen Hvem kan sige nej til en engel (1994), og i 1995 sammensatte han igen en ny gruppe og udgav Kim Larsen og Kjukken. Igennem hele sin karriere har Larsen været et af dansk rocks mest originale og vidtfavnende talenter. Sange som Kvinde min (1975), Østre Gasværk (1976), Blip-Båt (1979), Susan Himmelblå og Papirklip (begge 1983) er blevet folkeeje. Ingen populær kunstner i slutningen af 1900-t. har som han formået så smidigt at blande værtshusjargon med børnesangens naive lyrik. Med sine enkle, mundrette tekster og iørefaldende melodier har han fornyet den danske sangskat og bygget en bro mellem flere generationer af musiklyttere.

v

v

v

v

v

v

v

v

v

v

v

v

v

v

FANTASTISK STEMNING med cirka 4.000 gæster til koncert 8. juni 2017 med Kim Larsen på en græsmark i Gilleleje! Det meste af byen kunne tydeligt høre koncerten, men stemningen, den indforståede glæde og nostalgien var forbeholdt det betalende publikum. Og DET blev ikke ødelagt af den stille sommerregn.

Lokaltogene til Gilleleje ankom planmæssigt lige ved siden af tribunen. I dag er jernbaner for det meste en transport i syntetiske metalhylstre, som hverken kan føles eller lugtes. I modsætning til i damplokomotivernes storhedstid, som gjorde togrejser til en oplevelse for alle sanser. Det blev understreget i Larsens lille romantiske mesterværk "Perron Gare du Nord", som heldigvis også blev sunget!

Og hoved-ekstranummeret? "Kvinde min", selvfølgelig!


Klik HER for at se hovedportalen for min hjemmeside.