Som ung rejste jeg rigtig meget helt alene og havde det fint med det, men det har ændret sig med årene. Måske fordi jeg det meste af mit voksenliv har levet og lever i gode og tætte parforhold.

Beslutningen om min alenetur til Gran Canaria i januar 2017 var en blanding af lysten til en vandretur midt i den mørke vinter og lysten til et eksperiment, som gik ud på igen at prøve at rejse helt alene. Det havde jeg nemlig ikke prøvet i rigtig mange år. Det at rejse helt alene kan, hvis man er heldig, give en særlig form for mindfullness, som blandt andet får én til at erkende hvad eller hvem, man sætter pris på eller holder af. Og et andet af hovedformålene med min tur var at foretage nogle gedigne vandreture i Gran Canarias spektakulære, centrale højland med mine medbragte vandrestøvler.

Flyveturen til Gran Canaria var ikke specielt behagelig. Servicen hos Thomas Cook Airlines var helt OK, men jeg blev i 5 timer generet af 2 skrigende småbørn lige bag ved mit flysæde. Sindssygt irriterende! Og moren blev meget fornærmet, da jeg delte mine følelser med hende! Jeg ved ikke hvordan problemet skal løses, men jeg synes det er HELT uacceptabelt, at rigtig mange uskyldige passagerer skal have spoleret 5 eller 11 timer af deres rejse på den måde.

Ovenstående minder mig om radioprogrammet "Spørg bare" for mange år siden, hvor rejsekongen Simon Spies, politikeren Erhard Jakobsen, Cleo og skuespilleren John Price også medvirkede. Lytterne kunne spørge panelet om hvad som helst, og en af dem spurgte, hvad man skulle stille op med folk i biografen, som forstyrrede filmoplevelsen ved at konstant at knitre med diverse slikposer med chokolade og lignende. Simon Spies kom med følgende, uforglemmelige svar:

"Tjah ... Ta' og slå en prut!"

Jeg havde booket en lille 2 værelses lejlighed i Puerto de Mogan på Gran Canarias sydkyst og lejet en bil i en uge (en fed, lille rød Skoda Fabia), som jeg hentede i lufthavnen og kørte de ca. 50 kilometer i til Puerto de Mogan. Det hele lyder og var MEGET ekstravagant! Lejligheden var helt OK, med masser af plads, men de nære omgivelser var ikke specielt charmerende. Men det flotte morgenlys på de nærliggende bjerge fra min terrasse var bestemt et plus. Og stedet lå i bekvem gå-afstand til den hyggelige havnepromenade i Puerto de Mogan. Og jeg var imponeret over serviceniveauet på stedet. EN ting er, at de redte min seng og tømte skraldespanden, men de ordnede sgu også min opvask!

Klik på nedenstående fotos for at forstørre dem og læse om dem




Jeg nød at lave min egen mad, for det var ikke specielt interessant at spise aftensmad helt alene på en af de utallige restauranter nede ved havnen og betale 3 gange så meget for et måltid, jeg selv kunne lave mindst lige så godt. Men når man bor helt alene på den måde, er den ingen som helst form for social kontakt. Og at køre rundt helt alene i sin lille fede lejebil kan da give mange spektakulære oplevelser, men det kan også virke lidt meningsløst. Dels fordi man mangler nogen at dele mine oplevelser med, men også fordi jeg har rejst og oplevet utrolig meget, så der skal mere til for at begejstre én. Min dejlige kæreste Susanne kunne aldrig drømme om at tage ud på en alenetur som denne. Jeg holder meget af en gang imellem at være et par dage alene i mit sommerhus, men det er noget helt andet.

Forfatteren til Politikens "Turen går til Gran Canaria, Fuerteventura og Lanzarote", skrevet af Ole Loumann (4. udgave) burde have været ansat i reklamebranchen. Læs her, hvad han skriver i bogen om Puerto de Mogan:

"Det lille, lækre resort dukker op som en hvid luftspejling dybt nede under en stejl og dramatisk kystvej ca. 45 min. med bussen fra Playa del Inglés. Ud over solens stærke stråler rammes man straks af den behagelige slowmotion-følelse, der præger ferieparadiset, som netop derfor appellerer til børnefamilier og andre, der er til natur og stilhed frem for party og dunkende natterytmer. Langs den 300 meter lange halvmåneformede og pletfri strand kan ungerne boltre sig i lavt og spejlglat lyseblåt vand, der er helt beskyttet af den knibtangsformede mole.

Til forskel fra nabobyerne er Puerto de Mogán ikke skæmmet af voldsomt hotelbyggeri op ad klippesiderne, men er tværtimod en smuk og harmonisk bebyggelse, hvis ferielejligheder mest består af hvide, toetages huse pyntet med pastelfarvede murkanter og spundet ind i et flor af bougainvillea og hibiscus. Små, buede broer over havnekanalerne fuldender den postkortagtige skønhed".

Er det mon rejsejournalistikkens svar på populisme? Men bortset fra det, så er havneområdet i Puerto de Mogan et rigtig hyggeligt sted! Nok et af de hyggeligste steder på øen, hvis man benytter sig af charter- og pakkerejser.




Lokalkolorit om aftenen i Puerto de Mogan: De indfødte hygger sig med kortspil ved havnen.

Til sidst et rejsecitat af rejsekongen, psykologen, og menneskekenderen Simon Spies:

"Jeg tror, at de fleste mennesker, når de ligger på deres dødsleje, vil synes, at den tid, de var ude og rejse, var den tid, de virkelig levede".

Retur til hovedmenuen for min hjemmeside