Udsigt over Stevns Klint nær Højerup Kirke
En gang imellem lykkes det kommuner og amter at lave noget virkelig godt og attraktivt for borgerne. Et af disse meget positive tiltag blev gjort, da en helt ny vandresti på Stevns blev åbnet den 18 marts 2005. Stien er resultatet af et meget intensivt samarbejde mellem over 50 lodsejere, Stevns Kommune og Storstrøms Amt. Fra sommeren 2005 er cirka 21 kilometer fantastisk natur mellem Gjordslev Bøgeskov og Rødvig blevet frit tilgængeligt for vandrere og naturinteresserede langs den meget smukke og dramatiske kystlinie på Stevns.
Tidligere måtte man vandre ad korte, adskilte stiforløb, hvis man ville opleve området, men nu kan man altså gå hele turen til fods uden afbrydelser. Det meste af vejen går man helt ude ved kanten af klinten. Et kort stykke går stien langs en stenet strandbred, og enkelte steder fører stien lidt ind i landet ad småveje, men i det store og hele er det en fantastisk naturoplevelse, især hvis man har valgt en dag med godt vejr. Kort sagt: En vandredag langs Stevns Klint ad den nye sti er en perfekt måde at stresse af på, få friskt luft og motion, gå sig glad og få sat en masse ting på plads i sit hoved!
De mindre ambitiøse kan evt. starte turen lige syd for Stevns Kridtbrud og fortsætte derfra sydpå mod Rødvig. Denne del af ruten, som kun er cirka 15 kilometer, løber langs med klinten og havet næsten hele vejen som en ren vandresti, og det er lettere at komme ud til startstedet end til Gjordslev Bøgeskov, som ligger endnu mere afsides.
Jeg har gået på den mange gange, både alene og sammen med venner eller kærester, og hver gang er jeg kommet hjem med et stort psykisk overskud. En stor del af vejen går man højt oppe langs den dramatiske kyst, hvor man i klart vejr blandt andet kan se hele Møns nordside, lige fra Klinten til Ulfshale.
Og hvis man er i det mere tænksomme hjørne, kan man filosofere over, at der i Stevns Klint gemmer sig et bevis på et dramatisk kapitel af Jordens historie. Mellem de metertykke lag i klinten findes et ganske tyndt lag af fiskeler, som fortæller historien om, hvorfor dinosaurerne og halvdelen af alle dyrearter uddøde for 66 millioner siden, da en asteroide ramte Jorden. Af samme grund er Stevns Klint en del af UNESCO verdensarv.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Klik her for at se læse min illustrerede artikel om mit besøg på den nye vandresti Camønoen på Møn i juli 2016
Klik her for at se billeder fra Møns Klint
Klik her for at læse min illustrerede artikel om Vestmøn
Klik her for at se hovedmenuen til mit digitale fotogalleri
Klik her for at se hovedmenuen til fotos fra mine mange rejser
Klik her for at se min hoved-hjemmeside med blandt andet spændende links til
artikler om rejser og trekking
Hvis du har nogen kommentarer eller spørgsmål, så send en mail til
erikponty@post.tele.dk
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |