Johannes V. Jensens klassiske digt fra 1906 har efter min mening overlevet de mange år uden at blive uaktuelt. Udover den enorme poetiske kraft har det en masse signaler i sig, som stadig kan bruges i dag. Udlængsel, rejselyst, kærlighed og angsten for at binde sig er nogle af dem. Det er et fantastisk digt!

Nederst på denne side kan du læse mine egne personlige kommentarer til digtet.

Der er skrevet mange fortolkninger af dette fantastiske digt, og en del af disse kan man finde på nettet. Mange af dem er skrevet af professionelle litterater, som inddrager en stor del af deres personlige litterære viden i fortolkningerne, og disse danner sædvanligvis grundlaget for det pensum, man som eksaminand forventes at aflevere, hvis man f.eks. som gymnasieelev kommer op i digtet til mundtlig eksamen.

Den finlitterære, indforståede symbolik i digtet kan for så vidt være interessant, men efter min mening behøver man ikke besidde ret meget litteraturhistorisk viden for at blive dybt påvirket af det. Erfaringerne fra min egen eksamenstid var ofte en kilde til irritation over, at man for at score en god karakter i mundtlig eksamination af klassiske litterære værker som regel var tvunget til at genfortælle de præcise fortolkninger fra lærebøgerne i stedet for ens egne tanker og følelser ved at læse dem. Dette skete i et omfang, som tit fik én til at spørge sig selv, om forfatteren selv overhovedet havde gjort sig de samme tanker, da han eller hun skrev værket!

Hvad er det så, der helt umiddelbart fascinerer i ”På Memphis Station”?

For mig er det primært en spejling af mange genkendelige sider i mit eget livsforløb. På den ene side ungdommens rastløshed, længslen efter nye rejseoplevelser med alle de strabadser, som er forbundet med dét, og angsten for at binde sig. På den anden side drømmen om kærligheden i et trygt og lykkeligt hverdagsliv.

Jensen sidder i mange timer frysende og trist til mode i en trøstesløs ventesal, fordi hans tog er forsinket. Og mens han venter, filosoferer han over, hvorfor han bliver ved med at rejse til nye steder i sin jagt efter lykken i stedet for at slå sig ned og leve et normalt og harmonisk hverdagsliv i gensidig kærlighed. Hvad mange ikke ved er, at Johannes V. Jensen var en trækfuglenatur, som var bidt af at rejse gennem det meste af sit liv.

Cirka midt i digtet kan man læse disse linier:

Gaa så dog hen og bliv i Memphis!
Dit liv er jo alligevel ikke andet
end et surt Regnvejr, og din Skæbne
var altid at hænge forsinket
i en eller anden miserabel Ventesal –
Bliv i Memphis, Tennessee!

For inde i et af disse plakathujende Huse
venter Lykken dig, Lykken,
hvis du blot kan æde din Utaalmodighed –
også her sover en rund ung Jomfru
med Øret begravet i sit Haar,
hun vil komme dig i møde
en fin dag på Gaden
som en bølge af Vellugt
med en Mine som om hun kendte dig.

Herefter skifter stemningen radikalt i resten af digtet:

Er det ikke Foraar?
Falder Regnen ikke frodigt?
Lyder den ikke som en forelsket Mumlen,
en lang dæmpet Kærlighedspassiar
Mund mod Mund
mellem Regnen og Jorden?
Dagen gryede saa sorgfuldt,
men se nu lyser Regnfaldet!
Under du ikke Dagen dens Kampret?
Det er dog nu lyst. Og der slaar Muldlugt
ind mellem Perronens rustne Jærnstivere
blandet med Regnstøvets ramme Aande –
en Foraarsanelse –
er det ikke trøstigt?

Jeg er sikker på, at rigtig mange kan genkende denne tvivl og disse vekslende stemninger, humørsvingninger og følelser!

Digtet var lidt af en revolution og et oprør i forhold til datidens guldalderpoesi. Så vidt jeg ved var der på det tidspunkt aldrig tidligere skrevet digte om grimme ventesale med chokoladeautomater, appelsinskaller og cigar- og tændstikstumper!

Denne side er lavet af Erik Pontoppidan. Hvis du har nogen kommentarer, så send en mail til pontoppidan214@gmail.com .

Klik HER, hvis du vil se min hoved-hjemmeside med blandt andet spændende links til artikler og fotos om rejser og trekking.

Retur til "Gode bøger og forfattere, jeg holder af"