Dansk Husmoderleksikon
- et studie i historiens vingesus

Af Erik Pontoppidan



Sproget er en mærkelig størrelse. Det forandrer sig gennem årene, men ændringerne sker så langsomt, at de er meget svære at opdage, med mindre man foretager rejser tilbage i tiden. Forstået på den måde, at man ser gamle film eller læser noget, der er skrevet for mange år siden. Rigtige tidsrejser er jo desværre ikke opfundet endnu, men hvor ville det være fedt, hvis de kunne lade sig gøre!

Men mindre kan også gøre det. Gamle Morten Korch - film er glimrende eksempler på sprogets foranderlighed. En anden mulighed er at kigge i gamle, velrenommerede værker fra fortiden. Tag f.eks. Dansk Husmoderleksikon fra 1948. Kvaliteten er høj, men det sprog, der bruges i artiklerne, virker så fremmed, at det lige så godt kunne være skrevet i Holbergs tid, selv om leksikonet trods alt kun er 56 år gammelt.

I de sidste mange år har jeg arbejdet i IT-branchen, men derudover har jeg en uddannelse som bibliotekar, som jeg har brugt i sammenlagt 8 år ved forskellige folkebiblioteker. Blandt andet af den grund har jeg en forkærlighed for leksika. Jeg er den lykkelige ejer af Salomonsens Konversationsleksikon i 26 bind, hvor det sidste udkom i ca. 1930 - en næsten uudtømmelig informationskilde for alt, hvad der rørte sig i verden før dette tidspunkt. Selv om det fylder meget på bogreolen kunne jeg aldrig drømme om at skille mig af med det. Hvis man f.eks. vil vide noget om Grundtvig, Napoleon, Sokrates eller H. C. Andersen, så har man her en uudtømmelig kilde af viden. Til gengæld er det ikke meget bevendt, hvis man søger information om Niels Bohr, Hitler, atomkraft eller hippier.

Men nok om det. Udgangspunktet var Dansk Husmoderleksikon fra 1948. Det er kun på 2 bind, men på mange måder siger det mere om sin samtid end Salomonsen. Og hvorfor nu det? Måske fordi husmødre som begreb i dag er lidt af en anakronisme i modsætning til dengang. Tiden med dens normer og moralbegreber var lysår fra nutiden. Slutningen af 1940-erne og 50-erne var på den ene side en meget tryg periode, hvor man kendte sin plads i samfundet. Kvindens plads var i hjemmet, og meget få havde tanker om, at det kunne være anderledes. På den anden side var det en periode fuld af fordomme, bornerthed, mistænksomhed, snobberi og ægte fattigdom. Lidt som virkeligheden i mange tredjeverdenslande i dag. Mange af disse tendenser kommer ud mellem linierne i Dansk Husmoderleksikon. Læs f.eks. her, hvad der står under opslagsordene "Cykel" og "Brandaarsager":

Cykel (gr. Kyklos, Hjul, Kreds), Danmarks hyppigst benyttede og populæreste Persontransportmiddel. For at Cyklen skal kunne fungere gnidningsløst, maa den være vel vedligeholdt; det Arbejde, man ofrer herpaa, betaler sig. Daarligt Bremsetøj, manglende Klokke, løse Pedaler og manglende Eger, slidte Lejer og afskallet Lakering, der baner vej for Rustens Angreb, bidrager til at ødelægge og svække C., saa den ikke er sikker i drift. Det er ikke tilladt at køre på offentlig Gade eller Vej med en C., der har væsentlige mangler eller fejl. C. skal f.eks. 1) kunne bremse sikkert og hurtigt, 2) være forsynet med en stærkt lydende Klokke (andet signalapparat er ikke tilladt), 3) være forsynet med et af Justitsministeriet godkendt, bagfra synligt, Refleksglas ("Katteøje"), anbragt paa Bagskærmen, saa Reflekset kastes vandret bagud; det maa ikke anbringes paa Baggaflen el. være tildækket under Kørslen. C. maa 4) kunne aflaases og maa 5) i Lygtetændingstiden (1/2 time efter Solnedgang til ½ time før Solopgang) være forsynet med en enkelt, foran paa Cyklen anbragt, klart lysende Lygte, som viser hvidt Lys, der er synligt paa Afstand, saavel forfra som fra Siderne. Lygten maa dog ikke virke blændende; en Lommelygte, holdt i Haanden, er ikke tilstrækkelig. Endvidere maa erindres, at det ikke er tilladt at befordre flere Personer paa en C., end denne er beregnet til. Dog maa et Barn under 6 Aar medtages paa C., naar der er indrettet særlig Siddeplads til det. Man maa ikke køre paa Cykelstier, naar man paa C. medbringer genstande, der er bredere end Styret el. længere end Cyklen, ligesom det er forbudt at medføre Genstande, der kan være til Ulempe for den øvrige Trafik, el. køre paa C., naar man paa grund af Spiritusnydelse ikke er i stand til at gøre dette paa betryggende Maade.
. . . .


Brandaarsager En stor Procentdel af de brande, der aarligt lægger store Værdier øde, skyldes Uagtsomhed. Ild, Elektricitet m.m. er jo uvurderlige Hjælpemidler i det daglige, men skal omgaas med Forsigtighed, og Husmoderen maa ikke lade Vanen sløve Agtpaagivenheden over for de skjulte Farer, Ilden og Elektriciteten rummer. B. i Hjemmet kan opdeles i følgende Grupper: 1) Ild og aabent Lys, 2) Gas, 3) Elektricitet, 4) Selvantændelse (s.d.), 5) Andre Aarsager.

Ild og aabent Lys. Tændstikker skal gemmes, saa Børn ikke kan faa fat i dem. Æsken skal lukkes, naar Tændstikken stryges, idet samtlige Tændstikker i modsat fald kan tændes og give en lang, farlig Stikflamme. Læg afbrændte Tændstikker i et Askebæger og ikke i en Papirkurv.
. . . .


Ovenstående er kun uddrag af , hvad man kan læse om de to emner, men man fristes til at fortsætte læsningen. Ikke for at blive klogere på cykler og brandårsager, men fordi sprogtonen og stilen er dybt fascinerende!



Denne side er lavet af Erik Pontoppidan. Hvis du har nogen kommentarer, så send en mail til pontoppidan214@gmail.com .

Retur til hovedmenuen for min hjemmeside