|
|
|
|
|
|
På denne side finder du udpluk af citater fra aviser, bøger og lignende, som jeg selv finder interessante og kloge. Du kan så vælge enten at være bedøvende ligeglad med, hvad jeg mener, være rasende uenig eller dele min begejstring.
Udover citaterne nedenfor kan du klikke HER for at læse min side med masser af citater, som handler specielt om rejser.
*****************************************************************************
*****************************************************************************
*****************************************************************************
*****************************************************************************
*****************************************************************************
*****************************************************************************
*****************************************************************************
*****************************************************************************
”Et tilhørsforhold på venstrefløjen var ligesom et stykke tøj, der ikke bare passede alle størrelser, men også ved enhver lejlighed. Jeg blev ikke bare medlem af en gruppe, der, hvis man tænker nærmere over det, i grunden var verdensomspændende og gjorde en til bror og kammerat til kæmpende og undertrykte på alle kontinenter: Vietnamesere, palæstinensere og forfulgte chilenere i en broget skare. Jeg behøvede ikke engang at vide noget særligt om dem for at blive grebet af en instinktiv samhørighedsfølelse. Også mit behov for at opleve min egen helt enestående individualitet blev opfyldt, om end på en særlig måde: I en berusende følelse af bedreviden.”
"Hun er på godt og ondt at ligne ved en bordbombe, og hvis man lader sådan en futte af i en mødding, vil man uvægerligt få lort i hovedet"
Rifbjerg:
Det er vist oven i købet Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti, der har lavet en hitliste over tre personer i danmarkshistorien, som har skadet nationen mest. Den første er (kritikeren) Georg Brandes, den anden er Poul Henningsen, og den tredje er undertegnede.
"Inden dette århundredes slutning vil atomenergien forsyne både vore hjem og fabrikker med varme og lys. En skønne dag vil man ved hjælp af atomkraften begynde at udvide havets rigdomme. Så vil guld, sølv og platin forekomme i en sådan overflod, at man kan benytte disse metaller til rustfri ledninger og beholdere, og rent ferskvand vil forvandle jordens golde ørkener til frugtbar jord."
Uddrag af artiklen "Var det nødvendigt at kaste atombomben?" i Det Bedste (Reader's Digest), oktober 1959. Det er Pearl S. Buck, der har skrevet artiklen, og den, der udtaler sig, er nobelpristageren, fysikeren dr. Arthur Compton.
Klik HER, hvis du vil se min hoved-hjemmeside med blandt andet spændende links til
rejser og trekking.
"jeg ville dø uden arbejde. Jeg ville simpelt hen dø. Det ville jeg. Jeg ville kede mig. Der er i forvejen alt for meget, som keder mig. Jeg ville føle mig overflødiggjort, jeg kan ikke tilfredsstilles ved alverdens rejser eller maratontræning. Nej, jeg ville mangle noget fuldstændig fundamentalt i mit liv, og det er altså at skrive. Jeg bliver helt bange, bare ved at det bliver nævnt.
Kilde: Bettina Heltberg, 70-årig journalist, til fagbladet Journalisten. Citatet er hentet fra Frederiksborg Amts Avis 27. september 2013.
”… Måske skal vi simpelt hen til at lære at leve med en økonomi, der ikke vokser. Hvilket jo slet ikke er så skidt, at det ikke er godt for noget.
For det første vil det tvinge os til at fordele de materielle rigdomme, vi allerede har (og de er store) på en bedre måde. Men for det andet og nok så vigtige: I stedet for økonomisk vækst skal vi til at tale om åndelig vækst”.
Kilde: Bjørn Bredals artikel ”Signatur” i Politiken mandag den 3. oktober 2011.
”Roosevelt sagde engang, at når der sker noget væsentligt i politik, så sker det aldrig tilfældigt. Det er altid planlagt. Men det er ikke sikkert, at det er politikerne, der har planlagt det. De må somme tider bare følge med.
Hvem der har planlagt dette her, som man ønsker skal ske, det ved jeg ikke. Men efter fyrretyve års arbejde med historie – også nutidshistorie – så tør jeg sige, at hvis Danmark går ind i EF, så kan vi sige ligesom Christian den Fjerdes skibspræst sagde under en forrygende storm i Atlanterhavet: ”Vi ere ikke rigtig kloge, at vi har forladt vor klodes mildere egne””.
Kilde: Indlæg af historikeren og forfatteren Palle Lauring i Paul Hammerichs filmkrønike "Gamle Danmark", afsnit 10, cirka 1972.
”Jeg har det som visse gamle danskere under den tyske besættelse, de ville ikke gerne dø, før Danmark igen var blevet frit.
Heller ikke jeg ønsker at vandre heden, før VKO efter et valg bliver forhindret i at vanrøgte mit fædreland og yderligere bringe det i miskredit overalt i verden. Danmark står i dag for kontrol, ensretning og det meget snæversindede. Jeg ønsker et åbent og vidsynet samfund, en mangfoldig og farverig kultur. Jeg ønsker Danmark befriet. Der er en gammel mands store ønske”.
Kilde: Uddrag af forfatteren Henning Mortensens kronik i Politiken 16. juli 2011.
”… Jovist er det indviklet og egentlig umuligt at bringe på formel, selvom det ville være ganske enkelt at sige om Danmark, at landet efterhånden er en bananrepublik regeret af havenisser”.
Kilde: Politikens kronik af Klaus Rifbjerg 4. juli 2010.
”… At læse Camre er som at leve som bonde ved foden af en vulkan. I reglen er det jævnt og begivenhedsløst, men nu og da sprutter et skvulp af svovl, ild og ødelæggelse fra det indre ud over det hele.
Allerede på side 10 sendes de første slagger op, da Camre mindes besættelsestiden i barndommens Randers. ”De almindelige tyske soldater begik ikke de voldelige overgreb mod civilbefolkningen, som dele af nutidens muslimske ungdom udsætter os for”. Mod bogens slutning eksploderer vulkanen Camre i et sandt inferno af had og apokalyptisk vås, når han i ramme alvor foreslår et militært overgreb på muslimer: ”Vi er økonomisk, kulturelt og militært overlegne, og vi kan tage vore lande til bage, hvis vi vil (…). De islamiske parallelsamfund i EU må opløses med den fornødne magtanvendelse, og mennesker, som ikke tilslutter sig det europæiske værdigrundlag, må udvises. Vi kan begynde med imamerne og med at lukke deres kommandocentraler, moskeerne”.
Selv i den forråede danske udlændingedebat må det være noget af det mest vanvittige, der er sat på tryk”.
Kilde: Uddrag af anmeldelse af Kristian Madsen af Mogens Camres bog ”Knus tyrannerne” (Trykkefrihedsselskabets Bibliotek, 2011, 418 sider) i Politikens bogtillæg lørdag den 14. maj 2011.
”… De nye tiders ytringsfundamentalister føler sig krænket i tide og utide - især det sidste - og sparer ingen for deres kommentarer. I krænkelsesvillighed overgås de kun af fanatiske muslimer. Ytringsfrihed er blevet pseudoreligion for partier i det sekulariserede Danmark. Man skulle tro, den var med til at udvide virkeligheden, men den bliver udelukkende brugt til at indskrænke den til noget, der ligner akut terrorbevidsthed.
I dag ryger du ind på bestsellerlisterne eller er selvskreven til en politisk karriere, hvis PET har været nødt til at forsyne dig med livvagter. Holy shit - hvor kan man blive træt af de tegninger. Dissekerede man vore hjerner lige nu, så ville man finde flere muslimer deroppe, end man ville finde i det samlede Talebanregime. …"
Kilde: Uddrag af artikel af forfatteren Ib Michael i Politikens bogtillæg lørdag den 5. februar 2011.
”… Som mænd forstår vi heller ikke umiddelbart, hvorfor de samme diskussioner kan dukke op igen og igen. Når vi én gang har afsluttet en diskussion, tror vi, at den er slut. Vi tror, ting går over af sig selv. Ligesom med svenskenøglen i værkstedet bilder vi os ind, at den er sat på plads, når vi én gang har været igennem snakken om ikke at tjekke mails hver aften, om måske at tage i sommerhus i Jylland med hendes forældre en weekend, om måske en dag at få nogle andre lamper op i badeværelset. Det er den ikke. Det er med diskussioner i parforhold som med muldvarpeskud på en plæne: De dukker op igen og igen og er svære at komme til livs.
Derfor, uanset hvor små diskussionerne måtte synes, og hvor harmløse de tager sig ud, betaler det sig at gå dem i møde og tage dem alvorligt. Det er trods alt nemmere at slukke en ildebrand, når det bare er gløder, end når hele huset står i flammer.
Alt sammen kræver, at du optræner en muskel, du ellers aldrig tidligere har haft brug for. Musklen, der får dig til at høre, hvad en kæreste siger. Det lyder umiddelbart enkelt. Det er det ikke.
Kærester siger nemlig ikke altid, hvad de mener. Tit siger de faktisk præcis det modsatte. …"
Kilde: Lars Daneskov: Kæreste mand. Kunsten at blive en bedre halvdel. Jyllandspostens Forlag – JP / Politikens Forlagshus A/S, 2010.
Kilde: Karsten Jensen: Ud. Opdagelsedrejser 1978 - 2010. Gyldendal, 2010. 535 sider.
Uddrag af Marie Tetzlaffs anmeldelse af Louise Freverts selvbiografi "Grib chancen" om blandt andet hendes tid i Dansk Folkeparti.
Kilde: Politikens bogtillæg lørdag den 12. maj 2007.
Larsen: Så er du da i godt selskab!
Rifbjerg: Jeg bukker meget dybt og siger: Tusind tak ...
Larsen: Det må du da være beæret over!
Rifbjerg: Det er den største kompliment, jeg har fået i mange år. Det, jeg mener, er, at når det dogmatiske i kristendommen også bruges i politisk, national sammenhæng ...
Larsen: Så er det forfærdeligt!
Rifbjerg: ... Så står jeg af!
Larsen: Det er forfærdeligt! Det er forfærdeligt!
Uddrag af samtalebogen mellem forfatteren Klaus Rifbjerg og sangeren Kim Larsen "Så mange var ordene. Larsen, Rifbjerg og den danske sang", side 71-72. Af Thomas Thurah. Gyldendal, 2006.
Flyvemaskiner vil blive udstyret med atommotorer, forklarede han videre. Et atomdrevet fly vil være i stand til at holde trit med solen. Det starter fra London ved middagstid og ankommer til New York ved middagstid, hvorved på en måde selve tidsbegrebet elimineres. Atomenergien vil befri byernes gader og lufthavne fra sne og tåge, og det vil blive muligt at garantere vejret lang tid fremover. Frugt og grøntsager vil modnes ved atomlys i stedet for solskin.
Det Bedste er et amerikansk tidsskrift, der især var meget populært i 1950-erne. Det var dengang et typisk udtryk for den kolde krigs kommunistforskrækkelse i USA. Især i 1950-erne var bladets holdninger stærkt antikommunistiske, hvilket tydeligt skinner igennem i mange af dets artikler.