Vores vandretur i Everest-området startede efter en forrygende flyvetur på 45 minutter fra Kathmandu til den lille, højtliggende, helt usandsynlige flyveplads ved Lukla i 2.840 meters højde. Jeg sad forrest i det lille fly og havde derfor samme udsigt som piloterne lige før landingen, hvilket dog ikke var nogen behagelig oplevelse. Landingsbanen i Lukla er nemlig ultrakort og skrånende, og den starter og slutter med en bjergvæg! Men i øvrigt var flyveturen ubeskrivelig smuk og dramatisk. Undervejs krydser man en masse bjergrygge, som går på tværs af flyveretningen, så når man kigger ned, oplever man flere gange at svæve hen over en dyb floddal for pludselig at være faretruende nær jorden, når et af bjergpassene passeres. I horisonten ses under hele turen Himalayas mægtige hovedkæde med de mange 8.000’ere, og lige inden landingen flyver man ikke over, men MELLEM bjergene. Det kan ikke undre, at denne rute kun er åben i klart vejr!
I løbet af 9 dage vandrede vi fra Lukla og op gennem et af Nepals mest spektakulære bjergområder og endte med at komme meget tæt på Mount Everest. Der fører ingen køreveje derop (den nærmeste kørevej fra Kathmandu slutter 5-6 dages vandring fra flyvepladsen i Lukla), så al varetransport sker med yakokser eller med bærere. Vandreturen var forrygende smuk, ikke mindst, fordi det var fint vejr hele tiden. Det er muligt på denne rute at overnatte på små, meget enkle lodges undervejs, og de højst beliggende af disse er omgivet af sneklædte, 7-8.000 meter høje bjerge på alle sider. Men det var en hård tur, ikke mindst på grund af den meget store højde. Så jeg er meget stolt af mig selv, ikke mindst, fordi det lykkedes mig at bestige en bjergtop ved navn Kala Patthar på 5.550 meter. Fra toppen var der ubeskrivelige udsigter, af hvilke den mest interessante var udsigten til verdens højeste bjerg Mount Everest (8.850 meter), som ligger lige over for. Fra toppen af Kala Patthar kan man se næsten hele den klassiske bjergbestigerrute til Everest fra Nepal-siden.
Noget andet, som jeg også rent personligt er meget stolt af er, at jeg ikke nød en eneste dråbe alkoholiske drikke under den 9 dage lange trekkingtur! Til gengæld drak vi i spandevis af ingefærte. Hvilket understreger, at en sådan tur er utrolig sund for både sjæl og legeme. Ruten er dog meget fysisk krævende og er bestemt ikke noget, enhver kan klare, og slet ikke på så kort tid. Her var det en enorm fordel, at vi kom fra Tibet og derfor allerede var akklimatiseret til de store højder. Vi gik i store træk samme vej tilbage, og morgenen efter vores ankomst til Lukla fløj vi tilbage til Kathmandu.
I øvrigt har jeg slet ikke omtalt vores nepalesiske følgesvend Rajesh Karki, som tog med fra Kathmandu på trekkingturen. Han var 19 år og var en fantastisk fyr med humoristisk sans, som bar en del af vores bagage og hjalp os på alle måder på turen. Og så talte han i øvrigt udmærket engelsk. Og det bliver næppe sidste gang, vi ser ham. Han er nemlig rejst til Warschawa i Polen i midten af november 2009 for at studere samfundsvidenskab på universitetet der i 4 år. Og han har en stående invitation af os til at besøge os i Danmark. Om Gud og Pia Kjaersgaard vil!
For god ordens skyld vil jeg lige nævne, at alle billederne kan ses i stort format, hvis man klikker på dem! Man kan også bladre frem og tilbage mellem de store billeder ved at klikke på pilene under billedet.
