Tekst: Erik Pontoppidan
Copyright: Erik Pontoppidan

Science fiction kan være mange ting, men de fleste af bøgerne foregår i rummet og universet. I gamle dage kaldte man det for fremtidsromaner, men science fiction kan også handle om fantasier om alt mellem himmel og jord, herunder tidsrejser, drømme om ”hvad nu hvis” og meget andet. Jeg har i hele mit voksne liv været en inkarneret astronomi- og rumnørd, og jeg følger stadig med i de fantastiske nye opdagelser på området.

Der er skrevet science fictionbøger i mange hundrede år, og ofte har virkeligheden overgået fantasien. Alle har f.eks. læst eller hørt om forfatteren Jules Verne (1828-1905). Især kendt for ”Jorden rundt i 80 dage”, ”Rejsen til Månen” og mange flere. Han var utrolig populær i sin samtid. Man kan så more sig lidt over hans fantasier i dag, men han var en blændende skribent, og selv i dag udkommer hans bøger i nye oplag.
En lidt mindre kendt af de klassiske forfattere er H.G. Wells (1866-1946). Mindre kendt på navnet, men mere kendt på titlerne for hans romaner (”Klodernes kamp”, ”Tidsmaskinen”, ”Den usynlige mand”, med flere). Går vi op til de mere moderne tider, vil jeg fremhæve Arthur C. Clarke (1917-2008). Især kendt for ”Rumrejsen år 2001”, men han skrevet meget mere, herunder et utal af spændende noveller. Danmark bør også være med på listen, blandt andet Kaspar Colling Nielsen, som i 2010 udgav bogen ”Mount København”. En fremragende bog, som handler om bygningen af et 3.500 meter højt bjerg på Kalvebod Brygge og hvad det fører med sig af klimaændringer med mere!

I det følgende har jeg omtalt et udvalg af nogle af de mest kendte science fiction-forfattere og nogle af mine favoritter af de mange science fiction-film, som er lavet i nyere tid. Udvalget af science fiction-litteratur er begrænset til tiden efter cirka år 1800. Der er skrevet masser af science fiction-litteratur før dette årstal, men den handler for det meste om eventyr, fabeldyr og sagnlignende fortællinger, som intet har at gøre med videnskaben, og de er efter min mening mindre interessante.

Filmene, jeg har omtalt, hører til mine favoritter. Udvalget er enormt, men fælles for alle de film, som er omtalt, er, at jeg hver gang jeg forlod biografen følte mig beriget og fuld af inspiration.

Hård og blød science fiction

Man skelner mellem hård og blød science fiction. Hård science fiction er fortællinger, som har rødder i videnskaben på det tidspunkt, de er skrevet. Eller sagt på en anden måde: Det er historier, som kunne blive til virkelighed i en nær eller fjern fremtid ud fra den viden, vi har om universet. Et typisk eksemplel på hård science fiction er Arthour C. Clarke, især kendt fra bogen ”Rumrejsen år 2001”, som senere er blevet filmatiseret.
Blød science fiction er fortællinger af mere filosofisk og til tider politisk karakter, hvor fantasien går ud over den aktuelle videnskab. Denne genre var især dominerende før år 1800, før den moderne videnskab slog igennem. Som et typisk eksempel kan nævnes Ludvig Holbergs ”Niels Klims underjordiske rejse” fra 1741. I denne bog rejser hovedpersonen ned i en fantasiverden, hvor Holberg boltrer sig i politisk satire og morsomme episoder, så bogen nærmere får karakter af en komedie.

I denne artikel har jeg omtalt nedenstående science ficionforfattere:

Udenlandske forfattere:

Jules Verne
H.G. Wells
Aldous Huxley
Fred Hoyle
Arthur C. Clarke
Carl Sagan
Ray Bradbury
George Orwell
Robert Heinlein
Brian Aldiss
Isaac Asimov

Danske forfattere:

Niels E. Nielsen
Anders Bodelsen
Kaspar Colling Nielsen

Nedenstående science ficionfilm er anbefalet i denne artikel:

Rumrejsen år 2001 (1968)
Miraklet i Valby (1989)
En ny dag truer 1993
Contact (1997)
Interstellar (2014)
The Martian (2015
Passengers (2016
Arrival (2016)

Her er et udvalg af kendte science fiction-forfattere, som kan anbefales:

Udenlandske forfattere:

Jules Verne (1828-1905)



Jules-Gabriel Verne var en fransk forfatter. Han er kendt for at skrive om rejser i verdensrummet, i luften og under vand, længe før det var muligt. Det gav ham titlen science fiction-romanens forgænger. Den deler han med H.G. Wells. Årsagen til hans store popularitet findes i den fantastiske behændighed, han udnyttede den moderne videnskabs landvindinger og udnyttede opfinder- og opdagelseslysten i enhver læser, og den behændighed han populariserede videnskaben og digtede videre på de mulige konsekvenser og problemstillinger. Han er den anden mest oversatte forfatter i verden ifølge UNESCO's oversætterstatistik. Flere af hans romaner er blevet filmatiseret endda flere gange.

De første år
Jules Verne voksede op på en ø i floden Loire ved byen Nantes som den ældste af advokat Pierre Verne og hans kone Sophies fem børn. De isolerede omgivelser var med til at styrke hans fantasi og forestillingsevner og medvirkede til, at han knyttede tætte bånd til broderen. Da Jules var ni år, blev de to sendt på kostskole i Nantes, hvor Jules også studerede latin, noget han senere udnyttede i en novelle.
Efter de første studier i Nantes rejste Verne til Paris for at studere jura som sin far. Omkring 1848 begyndte han og Michel Carré at skrive librettoer til teatret. I de følgende år var hans interesser splittet mellem teatret og studierne, men nogle rejseskildringer, som han skrev for Musée des Familles, sendte ham i den retning, hvor hans talent senere udfoldede sig: at fortælle ekstravagante historier om rejser og eventyr med godt forberedte videnskabelige og geografiske detaljer.

Litterær debut
Da Vernes far opdagede, at hans søn var mere optaget af at skrive end af at studere, inddrog han øjeblikkeligt den økonomiske støtte til sønnen. Verne blev nødt til at finde andre indtægtskilder og blev børsmægler; det brød han sig ikke om, skønt han havde evner for faget. Han mødte andre forfattere som Alexandre Dumas, den ældre og Victor Hugo, som begge gav ham råd om skrivningen. Verne blev sekretær ved Théâtre Lyrique i Paris, men ved siden af læste han en del geografi, naturhistorie og videnskabelige og tekniske nyheder. Det blev grundlaget for hans senere forfatterskab.
Han mødte også Honorine Anne-Hébé Morel, en enke med to døtre, som han giftede sig med den 10. januar 1857. Med hendes støtte fortsatte han med at skrive og lede efter en udgiver. Den 4. august 1861 blev deres søn Michel Jean Pierre Verne (1861-1925) født. Sønnen var et enfant terrible: han giftede sig med en skuespillerinde på trods af Jules Vernes protester og fik to børn med sin umyndige elskerinde!
Jules Verne skrev i den første del af sin forfatterkarriere teaterstykker og noveller. Han debuterede i 1850 med teaterstykket Les pailles rompues (De afbrækkede strå), som blev læst og godkendt af Alexandre Dumas, den ældre, før det blev sat op på Théatre Historique i Paris. Den skønlitterære debut kom i 1851 med novellerne L'Amérique du Sud (Syd-Amerika) og La science en famille (Den videnskabelige familie).

Mødet med Pierre-Jules Hetzel
En lykkelig hændelse indtraf i 1862, da Verne rasende og frustreret i ren desperation kastede manuskriptet til sin første roman i kaminen. Hans hustru reddede det, og i 1863 lå det på forlæggeren Pierre-Jules Hetzels skrivebord. Han så muligheder, som andre ikke havde set. Vernes situation blev kraftigt forbedret, da han mødte Pierre-Jules Hetzel, den mest betydningsfulde forlægger i Frankrig i slutningen af 1800-tallet. Han udgav Victor Hugo, George Sand og Erckmann-Chatrian. Da de mødtes, var Verne 35 og Hetzel 50 år. Til Hetzels død dannede de et frugtbart forbund.
Hetzels rådgivning forbedrede Vernes forfatterskab. Hetzel læste et udkast til Vernes fortælling om en udforskning af Afrika med luftballon. Historien var afvist af andre udgivere som værende for videnskabelig. På Hetzels råd indlagde Verne et par komiske elementer, ændrede en tragisk slutning til en lykkelig og nedtonede det politiske budskab. Romanen udkom i 1863 som Cinq semaines en ballon (”Fem uger i ballon”).
Verne skrev kontrakt med Hetzel og forpligtede sig til at udgive to romaner om året; hvilket han næsten holdt. I det næste kvarte århundrede var der næppe et år, hvor Hetzel ikke udgav en eller flere af Jules Vernes fortællinger. De mest populære var Voyage au centre de la Terre (”Rejsen til Jordens indre”, 1864); De la Terre à la Lune (”Fra jorden til månen”, 1865); Vingt mille lieues sous les mers (”En verdensomsejling under havet”, 1869); og Le tour du monde en quatre-vingts jours (”Jorden rundt i 80 dage”, 1872). Jules Verne blev både rig og berømt.
De fleste af Vernes fortællinger blev udsendt som føljetoner i Magazine d'Éducation et de Récréation, som udkom to gange om ugen. Derefter kom de i bogform. Verne er en af de mest oversatte forfattere i verden, oversat til 148 sprog ifølge statistikker fra UNESCO.

De sidste år
Da Jules Verne kom hjem den 9. marts 1886, blev han mødt af sin nevø Gaston, der kom imod ham med en revolver. Det udviklede sig til nærkamp om våbnet, som gik af. En kugle traf Vernes venstre fod, og han kom sig aldrig helt over skudsåret. Gaston blev anset for at være mentalt forstyrret og kom til at tilbringe resten af sit liv på et sindsygehospital. Hændelsen gjorde Verne deprimeret. I et brev til broderen Paul kort tid efter skrev han: "Jeg lever nu kun for mit arbejde". Efter at både Hetzel og Vernes elskede mor døde i 1887, begyndte Verne at skrive i en mørkere tone. Fx i Slottet i Karpaterne, en historie om en slotsherre, som beundrer en sangerinde grænseløst, bliver årsag til hendes død for derefter at dyrke hendes minde via lyd- og billedgengivelser. Andre fortællinger havde temaet død. I 1888 gik han ind i politik og blev valgt som byrådsmedlem i Amiens, hvor han kæmpede for forbedringer og var politisk aktiv i de næste 15 år. I 1905 døde Verne i sit hjem, Boulevard Longueville 44, i dag omdøbt til Boulevard Jules-Verne.
Jules Verne flyttede til fiskerlandsbyen Le Crotoy i midten af 1860’erne og til Amiens efter den tysk-franske krig i 1871. Hans syn blev svækket på hans gamle dage. Stær nedsatte synet på det ene øje kraftigt. Det andet var ødelagt af overanstrengelse. Desuden var han svækket af sukkersyge.
Sønnen Michel Verne tog sig efter Vernes død af udgivelsen af ”Søinvasionen” og ”Fyrtårnet ved verdens ende”.
I 1863 skrev Verne en roman Paris i det 20. århundrede om en ung mand, der levede i en verden af skyskrabere i glas, højhastighedstog, biler drevet af gas, regnemaskiner og et verdensomspændende kommunikationsnetværk uden at finde lykken. Historien slutter tragisk. Hetzel mente, at romanens pessimisme ville være ødelæggende for Vernes karriere og foreslog, at han ventede 20 år med at udgive den. Verne gemte manuskriptet i et pengeskab, hvor det først blev opdaget af hans sønnesøns søn i 1989. Bogen udkom første gang i 1994.

Påvirkningen fra Hetzel
Hetzels påvirkning på forfatterskabet var betydelig. Verne, som var lykkelig over at finde en udgiver, der troede på ham, gik med på alle de ændringer, Hetzel foreslog. Hetzel afviste, som nævnt, romanen (Paris i det 20. århundrede) og opmuntrede Verne til betydelige ændringer i andre: Hetzel forandrede Vernes pessimisme til det modsatte. Jules Verne nærede ikke stor entusiasme for teknologi og udvikling. Det ses af hans første og sidste værk, skrevet før han mødte Hetzel og efter dennes død.
Hetzel fik fjernet Vernes antisemitiske synspunkter i hans tidligste værk (Martin Paz) og i hans sidste (Hector Servadac). Desuden blev kaptajn Nemos ændret fra at være en polsk flygtning til at være hindu, der sloges mod Det britiske imperium, for ikke at fornærme Rusland, Frankrigs allierede.

Vurdering af Jules Verne
"Fyrtårnet ved verdens ende" regnes for en af de bedste romaner på Jules Vernes litterære scene. Verne læses stadig i stort omfang, både i Frankrig og i resten af verden. Men det er ikke en forfatter, man praler af at have læst. Dertil er han for letforståelig. Verne er selv årsag til, at man i dag kender et brev, han modtog fra George Sand. Hun skrev: "Jeg takker Dem, hr. Verne, for de venlige ord, de har skrevet i to forbløffende romaner. Takket være disse er det lykkedes mig at komme over en smertefuld periode og beherske min nervøsitet. Jeg har kun en bebrejdelse at gøre Dem, med hensyn til disse romaner, og det er, at jeg er færdig med læsningen, og at der ikke er et dusin andre til min rådighed. Jeg håber, at De snart vil føre os ned i oceanernes dyb, og at De vil lade Deres romanpersoner benytte dykkerdragter, som Deres viden og fantasi vil tillade Dem at gøre helt perfekte". Dette brev blev, efter Vernes eget udsagn, årsag til, at han skrev En verdensomsejling under Havet. I den nyere tid kunne man nævne Georges Perec, som i sin bog Livet - en brugsanvisning hyppigt henviser til Verne og øjensynligt er påvirket af Vernes stil, ikke mindst med hensyn til elegant ironi.
Mange af Jules Vernes bøger bruger teknologi fra en tænkt fremtid. I En verdensomsejling under havet fra 1870 spiller en undervandsbåd hovedrollen. Ubåde var opfundet på Vernes tid, men det var utænkeligt, at datidens ubåde skulle kunne sejle tusindvis af kilometer under vand, sådan som Nautilus gjorde i Vernes bog. Der gik 80 år, før sådanne ubåde opstod i virkeligheden. Navnet, Nautilus, er derimod blevet synonymt med ubåde. Det var Robert Fulton, som 17 år før Vernes roman foretog en rejse med en hjemmelavet ubåd af samme navn.
Verne havde stor kundskab om videnskab, natur og teknik, og det var til stor hjælp i hans skrivning. Han byggede på tekniske ideer, som lå i luften, og efter hans død lå omkring 25.000 mapper med systematiske udklip og notater i arbejdsværelset. Hans evne til at dramatisere var større end den tilsvarende evne til at forudsige. Han må først og fremmest læses som en spændingsforfatter, ikke som spåmand om fremtiden. I bogen Rejsen til månen skal tre forskere skydes op til Månen med en kæmpekanon. Kanonkuglen bliver skudt op fra Florida, hvor nutidens virkelige måneraketter faktisk blev sendt op 100 år senere. Verne havde tilfældigvis gættet på Florida, og hans forudsigelser var stort set baseret på det, han havde læst. Teknikken var for øvrigt umulig. Den enorme acceleration ville have dræbt de tre øjeblikkeligt og sandsynligvis ødelagt kanonkuglen, hvis det var blevet forsøgt i virkeligheden.
Han bliver ofte karakteriseret som en foregangsmand inden for science fiction, men det er overdrevet. Han startede ikke nogen ny retning, men befandt sig i en bred tradition, hvor særligt Daniel Defoe stod centralt. En nyopdaget, men ikke færdiggjort bog, hed faktisk "L'oncle Robinson" (Onkel Robinson). Edgar Allan Poe var også vigtig i genren. En af Poes noveller, "The Baloon Hoax" var den direkte foranledning til Vernes første roman, og han fuldførte et af Poes ufærdige romanudkast, The Narrative of Arthur Gordon Pym i Le sphinx des glaces (1897). Jules Vernes storhed ligger i hans sandsynliggørelse af tænkt teknik, hans fremragende evner som skribent foruden det skildrede miljø og atmosfæren, og ikke i hvilken grad det teknisk var muligt eller ej. Allerede som ung beskrev Verne retningen for sit forfatterskab: "at dramatisere geografi lige så effektivt, som Alexandre Dumas havde dramatiseret historie".

Jules Verne i Danmark
I en af Vernes allertidligste romaner, Rejsen til Jordens indre, foregår en stor del af handlingen i Danmark og på Island. De to hovedpersoner bestiger spiret på Frelsers Kirkes tårn med henblik på at få kontrol over deres svimmelhed. Denne tidlige roman har tyske - og sympatiske - hovedpersoner. Det var før den tysk-franske krig i 1870. En tredje, vigtig person, er islændingen Hans, som er fåmælt, men taler en ejendommelig blanding af nordiske sprog. Hans er med på hele den underjordiske rejse.
Det charmerende, absurd friskfyragtige ved Jules Verne er præcist beskrevet af danskeren Susanne Vebel: ”Hans romaner er ikke litterære mesterværker, men i dem ses digteren, som med undring og ærefrygt konstaterer, at han befinder sig i den bedste verden, midt i den tekniske kultur, som åbner uanede muligheder for fremtiden. Man kan læse hans bøger som hymner til dampens, elektricitetens, mikroskopets og teleskopets pris”. Og ikke mindst gælder Susanne Vebels karakteristik af ”Den hemmelighedsfulde Ø”: ”Bogen er ingeniøralderens robinsonade, en teknologisk opdateret version af Robinson Crusoe, 155 år efter. Den hemmelighedsfulde Ø er en vellykket syntese af to tanker. For det første er øen et udtryk for et paradis for opfindsomme og eventyrlystne børn, en kæmpe eventyrlig legeplads til fri afbenyttelse. For det andet en fremskridtsoptimisme og ingeniørkunstens dyrkelse”.
Verne lod på ingen måde fantasien løbe løbsk, han benyttede videnskaben på den tid. Han brugte ofte så lang tid på videnskabelige bøger og tidsskrifter i bibliotekerne, at hans kone skal have beklaget sig over ham. Det var dog ikke kun hans kone, der kunne være kritisk. Den norske fysiker og forfatter Eirik Newth har skrevet, at "De handlingsmættede fortællinger er spækket med faktaoplysninger, som forfatteren gør lidt eller slet intet for at omskrive". Vernes sans for detaljer kan være forstyrrende for den flydende læsning og virke både pedantisk og omstændelig, andre gange giver det et komisk skær, som for eksempel i denne passage fra En verdensomsejling under havet:
“Den del af verden som er dækket af vand er 363.500.000 km² stor. Havets flydende masse har en volumen på 14.300.000.000 km³. I kugleform ville denne masse have en diameter på 297 km og en vægt på 14.300.000.000.000.000.000 ton.”
De første oversættelser til dansk udkom i 1872. Det var forkortede udgaver uden illustrationer. Men også før den fransk-tyske krig har Verne været kendt i Danmark. Der var dengang et ikke ubetydeligt mindretal, der kunne læse fransk.
Da Napoleon III erklærede Prøjsen krig i 1870, var stemningen i Danmark meget pro-fransk. Kun med nød og næppe modstod regeringen fristelsen til at slutte sig til krigen på Frankrigs side. Efter Frankrigs nederlag var Danmark og Frankrig forenede i fjendtlige følelser over for Tyskland og i sorgen over at have mistet provinser.
Den første af oversættelserne blev: ”En verdensomsejling under Havet”, som var skrevet under krigen. Kaptajn Nemo har lighedspunkter med Napoleon III (Genstand for hele verdens opmærksomhed, kosmopolitisme, sprogkundskaber, hjælp til nationale mindretal og – ikke mindst – forbogstavet N). Siden krigen i 1864 havde Napoleon III været uhyre populær i Danmark og Norge. Men Nemo er også blevet taget til indtægt for arbejderbevægelsens mest revolutionære grene, såsom anarkismen. Vernes romaner handler imidlertid aldrig om de aktuelle begivenheder i Frankrig. Han nævner ikke krigen mod Prøjsen, Pariserkommunen eller det andet Kejserdømmes fald og Republikkens fødsel i sine romaner. Men de danske læsere var velunderrettede om disse begivenheder.
Først i 1913 kom der billige – og stærkt forkortede – udgaver af Verne. Disse bøger fra Kunstforlaget Danmark var forsynede med nogle af de originale illustrationer og udkom i 70.000 eksemplarer. Det var Danmarks første billigbøger. På titelbladet hævdes det, at disse udgaver var autoriserede af Jules Verne, men teksten var voldsomt forkortet, og der var flere fejl i udgivelserne. I 1970'erne udgav Hernovs forlag endelig en række af romanerne i komplette udgaver med de oprindelige illustrationer. Endvidere findes der i dag en del Verne-romaner oversat på elektronisk form. Alle romanerne findes også på elektronisk form på fransk.

Vernes omdømme i engelsktalende lande
I Frankrig havde Jules Vernes et fantastisk ry og var berømt for at skrive så godt fransk, at unge blev opmuntret til yderligere læsning. I de lande, hvor han blev godt oversat, fik hans videnskabelige og politiske dygtighed også opmærksomhed. Det var ikke tilfældet i de engelsktalende lande.
Verne var ofte kritisk over for Det britiske imperium, og tilfældigvis var hans første engelske oversætter præsten Lewis Page Mercier, som under pseudonym fjernede sådanne afsnit, for eksempel den politiske kamp, som motiverede kaptajn Nemo i En verdensomsejling under havet. Mercier og andre engelske oversættere havde især problemer med metersystemet, som Verne benyttede sig af, og oversatte det direkte til det engelske og følgelig med fejl; nogle gange blev betydningsfulde angivelser bare fjernet, andre gange beholdt de tallene, men ændrede enheden (meter, kilogram, sekunder osv.). Det gjorde Vernes talmateriale til det rene vrøvl. Kunstneriske afsnit og hele kapitler blev fjernet for at tilpasse udgiverens behov for rigtig boglængde, uanset hvilken betydning det havde for romanens logik.
Det betød, at Jules Verne i de engelsktalende lande havde ry for, at hans fortællinger ikke var for voksne, men udelukkende for børn. Siden hans bøger ikke var anset for at være af skønlitterær værdi, blev de heller ikke nyoversat, og de elendige oversættelser af Mercier og andre blev trykt igen og igen i årti efter årti. Først i 1965 blev den første respektfulde oversættelse af en Verne-roman udgivet, men Verne er aldrig helt blevet rehabiliteret i den engelsktalende verden.

Jules Verne i Norge
I sin ungdom rejste Verne ikke meget, men 14 dage efter premieren på skuespillet Onze jours de siège i Paris den 1. juni 1861, skrevet i samarbejde med Charles Wallut, havde Verne endelig pengene. Sammen med nogle venner rejste han med et fragtskib til Norge for at opleve et geografisk fænomen, som interesserede ham; midnatssolen. Turen tog omkring seks uger. Den 3. august var han tilbage, samme dag blev han far for første gang, og lige efter flyttede familien til den lille by Amiens, hvor Verne blev resten af sit liv.
Det var en artikel i National Geographic, der omtalte Rjukan i Norge som et af verdens underværker, som lokkede Jules Verne til Norge. Notaterne fra rejsen blev 20 år senere til bogen ”Un billett de loterie, le No 9672”, hvor også Bergen omtales. Her følges det tapre søskendepar Joel og Huldra ud i den vilde natur i Telemarken, bogen og er et karakteristisk eksempel på Vernes omstændelige stil:
Citat: ”Fra Rjukanfossen derhenne skød Vanddampen som en blaalig Støvsky i slangeagtige Bugtninger højt op i Luften. Huldra og Joel slog ind paa en lille Sti, som Førerne kender godt, og som sænker sig ned mod det indsnævrede Dalstrøg. (...). Rjukan - det vil sige "den rygende" - er en af Norges, ja maaske en af Europas mest storartede Fosser. Den dannes af Maaneelven, som fra en højde af ni hundrede Fod og med en aldeles øredøvende Larm styrter sig ned ad Fjeldterrassen mellem Mjøsvand og Tinsøen...”.
I et seksbindsværk med oversigter over historiens vigtigste opdagelsesrejser fortæller Verne entusiastisk om, da nordmanden Bjørn Herjulfsson opdagede søvejen til Amerika: De store Rejsers og de store Rejsendes Historie eller Jordens Opdagelseshistorie.
Da den legendariske undervandsbåd Nautilus kom i vanskeligheder i En verdensomsejling under havet, reddede de ufrivillige gæster sig i land i Norge.

Udvalgte værker
Cinq semaines en ballon, 1863 (dansk: Fem uger i Ballon, 1874).
Voyage au centre de la Terre, 1864 (dansk: Rejsen til Jordens Indre, 1898).
Les enfants du capitaine Grant, 1868 (dansk: Kaptajn Grants Børn, 1879).
Vingt mille lieues sous les mers, 1870 (dansk: En Verdensomsejling under Havet, 1872).
Autour de la Lune, 1870 (dansk: Omkring Maanen, 1876).
Une fantaisie du Docteur Ox, 1872 (dansk: Doktor Ox, 1876).
Le tour du Monde en quatre-vingts jours, 1873 (dansk: Jorden Rundt i 80 Dage, 1873).
L'Île mystérieuse, 1875 (dansk: Den hemmelighedsfulde Ø, 1900).
Hector Servadac, 1877 (dansk: Hector Servadac, 1883).
Un capitaine de quinze ans, 1878 (dansk: Kaptajnen på femten Aar, 1880).
Les Cinq cents millions de la Bégum, 1879 (dansk: Den indiske arv, 1904).
Le maison à vapeur, 1880 (dansk: Det rullende Hus, 1881).
Deux ans de vacances, 1888 (dansk: To Aars Ferie, 1889).
Paris au 20e siècle, skrevet 1863, udgivet 1994 (dansk: Paris i det 20. århundrede 1995).

H.G. Wells (1866-1946)



Herbert George Wells var en engelsk forfatter. Wells er mest kendt for sin science fiction.

Opvækst
Herbert George Wells er født den 21. september 1866 i Bromley i Kent i England. Hans far havde en lille butik, men blev senere professionel kricketspiller. Hans mor var kammerjomfru.
Wells’ forældre var for fattige til at lade ham følge skolen regelmæssigt. Ind imellem at han tjente som lærling hos en manufakturhandler og en apoteker lykkedes det imidlertid drengen at gennemgå Midhurst latinskole. Han var så dygtig, at hans lærer ville gøre ham til sin assistent. Wells afslog dog tilbuddet og tog i stedet til London, hvor han arbejdede i en manufakturforretning.
Et stipendium til det Kongelige Naturvidenskabelige Kollegium fik ham til at genoptage sine studier og at få sin naturvidenskabelige grad ved Londons Universitet med ære.
Wells’ hovedinteresse var biologi. Han havde tænkt sig at undervise deri, men en tuberkulose bevirkede, at han begyndte at skrive. Han gav imidlertid ikke slip på sine naturvidenskabelige interesser, hvad hans romaner bærer præg af.

Karriere
Wells skrev over 100 bøger. De falder i 3 grupper: De fantastiske, de realistiske og lærebøger. "Klodernes Kamp", "Tidsmaskinen" og "De første mennesker på månen" er hans mest berømte romaner i den første gruppe. Realistiske skildringer af hans eget miljø kan findes i Kipps, Tono-Bungay og Mr. Pollys historie.

Klodernes kamp i CBS-news



Noget af det, Wells især huskes for er den herostratisk berømte radioudsendelse i CBS den 30. oktober 1938, hvor lytterne blev skræmt fra vid og sans. Udsendelsen var inspireret af Wells roman "Klodernes kamp". Den amerikanske radiostation CBS spillede uskyldig dansemusik om aftenen den 30. oktober 1938, men klokken lidt over otte blev tangoklassikeren “La Cumparsita” uventet afbrudt af en ophidset radiospeaker:
“Mine damer og herrer, vi afbryder vores program med dansemusik for at bringe Dem en særlig bulletin fra Intercontinental Radio News”.
“Kl. 19.40 central tid rapporterede professor Farrell fra Mount Jennings Observatorium i Chicago, at han havde observeret flere eksplosioner af glødende gas på planeten Mars. Spektroskopet angiver, at gassen er brint og bevæger sig mod Jorden med enorm hastighed”.
Frem til kl. 21.00 udviklede dramaet sig. Lytterne blev vidner til marsboernes ødelæggende angreb på Jorden, og reportere berettede om massepanik og død. Til slut nåede marsmændene til Times Square på Manhattan. Herefter forsvandt lyden...
På dette tidspunkt var millioner af radiolyttere angiveligt på vild flugt for at søge sikkerhed. De lod sig først berolige, da radioteatrets leder, Orson Welles, i æteren meddelte, at det hele havde været en teaterforestilling.

De første mennesker på Månen
En af mine favorit-romaner af Wells er ”De første mennesker på Månen”. Selv om teknikken i historien er helt usandsynlig, synes jeg, at plottet i historien er fantastisk.
Bogens fortæller er en falleret forretningsmand, da han møder den geniale, men excentriske Cavor, som udvikler en måde at rejse i rummet på - et stof der ophæver tyngdekraften. Ved hjælp af et fartøj beklædt med dette stof (som han beskedent kalder Cavorit), rejser de to som de første mennesker til Månen. De konstruerer en kugle med plads til plader på ydersiden, som er beklædt med det fantastiske stof, og ved at flytte rundt på pladerne kan de styre kuglen hvorhen de vil. Da de lander på Månen finder de ud af, at drabanten langt fra er så øde og livløs som antaget. Tværtimod møder de en kompleks og avanceret, underjordisk civilisation. Det rejser et nyt problem, for skal de blive og undersøge stedet nærmere (i håbet om ikke at dø på den ene eller anden måde), eller skal de skynde sig hjem til Jorden med noget af det guld, de har fundet?
Romanen er således ikke blot en fortælling om den første rejse til Månen, den er også et indlæg i tidens filosofiske og politiske debat om bl.a. videnskab og samfundsindretning – to emner der altid stod forfatterens hjerte nær.
Wells’ betydeligste ikke-skønlitterære værker er Verdenshistorien og livet. Han skrev også en række bøger for at forklare sine sociale og politiske anskuelser.
Wells betragtede det som en fornærmelse kun at tage hans naturvidenskabelige romaner for romaner. Han hævdede, at også de i hovedsagen var skrevet for at belyse hans meninger. Han sagde, at de ikke skulle tages for virkelighed mere end ”en god, fængslende drøm”.
Wells’ politiske overbevisning var forskelligartet og ustadig. Men skønt han til tider havde sine tvivl, troede han på menneskene. Han troede også på sin ”ubegrænsede ret til at tænke, kritisere, diskutere og foreslå”, hvorledes mennesket kunne blive bedre. Han prøvede at få dette ind i de fleste af hans bøger. I dag er det imidlertid mest hans naturvidenskabelige romaner, der læses. Hvis det, Wells havde at sige om menneskene, huskes, er det takket være disse spændende, populærvidenskabelige romaner.

Privatliv
Wells var to gange gift. Hans anden kone, Catherine Robbins, var også forfatter. De fik to sønner. Den ældste, Georges, blev naturforsker og skrev sammen med sin far og Julian Huxley Livet.

Død
I 1936 skrev Wells en fingeret nekrolog, som den antagelig ville lyde efter hans død som en glemt, gammel mand på 97. Deri skrev han om sig selv: ”Han var en af de mest produktive af sin tids litterære slidere … Han var en vidtløftig, sig selv gentagende, skribent i samfundsspørgsmål og en endnu mere vidtløftig romanforfatter”.
Nekrologen var forkert på flere punkter. Wells døde den 13. august 1946, 80 år gammel. Han betragtes som langt mere end blot en litterær slavearbejder og en skribent, der gentager sig selv. Og han er sandelig ikke blevet glemt.

Bibliografi
Nedenstående er et udsnit af hans værker: (Titler markeret med en * er tilgængelige på engelsk, på Project Gutenberg hjemmeside).

(US:"The Chronic Argonauts") (1888)
DK:"Tidsmaskinen"(US:"The Time Machine") (1895)*
(US:"The Stolen Bacillus and Other Incidents") (1895)*
(US:"The Red Room (Wells)|The Red Room") (1896)*
(US:"The Wheels of Chance") (1896)*
DK:"Den usynlige mand" (US:"The Invisible Man") (1897)*
(US:"The Star" – short story, Graphic, Christmas") (1897)*
DK:"Klodernes kamp" (US:"The War of the Worlds", novelle) (1898)*
DK:"Doktor Moreaus ø" (US:"The Island of Dr. Moreau") (1896)*
(US:"When the Sleeper Wakes") (1899) (senere revideret som "The Sleeper Awakes", 1910)*
(US:"Love and Mr Lewisham") (1900)*
DK:"De første mennesker på månen" (US:"The First Men in the Moon") (1901)*
(US:"Mankind in the Making") (1903)*
(US:"https://web.archive.org/web/20021123142134/http://www.geocities.com/martinwguy/sceptins.txt The Scepticism of the Instrument") (1903 D. 8. november)
DK:"Gudernes føde og hvordan den kom til jorden" (US:"The Food of the Gods and How It Came to Earth") (1904)*
(US:"Kipps") (1905)
(US:"A Modern Utopia") (1905)*
(US:In the Days of the Comet") (1906)*
(US:The War in the Air") (1908)*
(US:"First and Last Things") (1908)*
(US:"Ann Veronica") (1909)*
(US:"Tono-Bungay") (1909)*
(US:"The History of Mr. Polly") (1910)*
(US:"The New Machiavelli") (1911)*
(US:"The Country of the Blind|The Country of the Blind and Other Stories") (1911)*
(US:"The Sleeper Awakes") (1911)* – Revideret udgave af "When the Sleeper Wakes"
(US:"Floor Games") (1911)*
(US:"Marriage") (1912)
(US:"Little Wars") (1913)*
(US:"The World Set Free") (1914)*
(US:"The Research Magnificent") (1915)*
DK:"Krig for fred" (1915)
DK:"Hr. Britling og verdenskrigen" (1916)
DK:"Fredens komme : en undersøgelse" (1916)
DK:"Gud den usynlige konge") (God the Invisible King) (1917)*
(US:"War and the Future") (1917)*
(US:"The Soul of a Bishop") (1917)*
(US:"The Outline of History") I, II 1920, 1931, 1940 (1949, 1956, 1961, 1971)
(US:"A Short History of the World") (1922)
(US:"The Secret Places of the Heart") (1922)*
(US:"Men Like Gods") (1923)
(US:"Christina Alberta's Father") (1925)
(US:"The World of William Clissold") (1926)
(US:"Meanwhile") (1927)
(US:"Mr Blettsworthy on Rampole Island") (1928)
(US:"The Open Conspiracy") (1928)
(US:"The Science of Life") (1930)
(US:"The Outline of Man's Work and Wealth") (1931)
(US:"The Shape of Things to Come") (1933)
(US:"Star-Begotten") (1937)
(US:"Crux Ansata") (1943)
Hans autobiografi blev udgivet i 1934, med titlen "An Experiment in Autobiography".


Aldous Leonard Huxley (1894 -1963)

Aldous Leonard Huxley (1894 -1963)

Aldous Huxley var en engelsk forfatter og et af de mest prominente medlemmer af den berømte Huxley-familie. Han var humanist, men antog i sine senere år en interesse for mere spirituelle emner som parapsykologi og filosofisk mystik. Senere skrev han den utopiske roman ”Ø”.

Jeg vil nøjes med at omtale hans absolut mest kendte roman:

Fagre Nye verden
Den absolut mest kendte roman af Aldolus Huxley er science fiction-romanen "Fagre nye verden" (originaltitel: ”Brave New World” fra 1932). Handlingen foregår i London i år 2540. Romanen er en dystopi og baserer sig på tendenser Huxley så ved industrialiseringen af samfundet, og i særdeleshed hos den amerikanske ungdom under et besøg i USA.
I romanen er jorden blevet til et verdenssamfund, ledet af 10 verdenspræsidenter. Alle børn udklækkes i reagensglas på fødselsanstalter og rangeres efter arveanlæg, intelligens og fysik i 5 kaster, navngivet fra det græske alfabet - fra alphaer (højeste og mest intelligente) til epsiloner (laveste intelligens og fysik). Forældre i nutidig forstand findes ikke, og ord som "moder" og "fader" betragtes som stærkt upassende og vulgære.
Efter at være kommet ud af flasken opfostres børn af plejepersonale og indoktrineres via hypnopædiske læresætninger (indoktrinering under søvn) og pavlovske metoder til at hade alt, hvad der er naturligt, og elske alt, der er kunstigt fremstillet. Dybere følelser, såsom kærlighed, sorg og forelskelse, forsøges undertrykt til fordel for flygtige glæder i form af erotik, spil, følefilm og det opiumslignende stof soma. Promiskuitet opmuntres fra en tidlig alder, og længerevarende forhold anses for stærkt upassende, ligesom isolation, individualitet og kritisk tænkning. Det afsløres senere, at disse forhold tjener til at sikre verdenssamfundets stabilitet.

Liv
Huxley studerede i Oxford fra 1913 til 1916. Fra 1923 til 1930 boede han i Italien og Frankrig og flyttede til Californien 1937. Han skrev i de fleste genrer: romaner, noveller, digte, rejseskildringer, essays, prosa og filmmanuskripter. I mellemkrigstiden skrev han kyniske fabler om, hvordan moderne psykologi og naturvidenskab havde brudt ned traditionelle værdier og ført til rodløshed og retningsløshed blandt de intellektuelle. Fra slutningen af 1930'erne var hans bøger præget af hans interesse for mysticisme og parapsykologi.
Huxley var engageret inden for flere områder, både etiske, politiske og esoteriske. I 1950'erne deltog han - i sin trang til at sprænge erkendelsens grænser - i eksperimenter med meskalinrus. Huxley mente, at meskalin ville hjælpe ham til at opleve det samme som Blake og andre kunstnere og visionære. Huxley beskrev rusoplevelsen i sit essay ”Erkendelsens Døre” (”The Doors of Perception” i 1954), som var med til at indlede en æra af eksperimenteren med narkotiske stoffer, og som menes sammen med Blake at være inspirationen til bandnavnet ”The Doors”.
I 1960 diagnosticeredes han med kræft. Selv om han var en kendt forfatter, savnedes massemediernes omtale af hans død, fordi John F. Kennedy blev myrdet samme dag.

Romaner:
Kromgult
Livets Runddans
De Golde
Kontrapunkt
Fagre Nye Verden
Vi Blindede Trælle
Efter Mangen En Sommer
Tidens Nar

Fred Hoyle (1915-2001)

Sir Fred Hoyle var engelsk astronom og tilhænger af teorien om, at universet stadig udvider sig samtidig med, at der dannes nyt stof i samme forhold, den såkaldte Steady State-teori.

Forfatterskab
Fred Hoyle var en ihærdig og flittig science Fiction forfatter, og har udgivet en lang række romaner, af hvilke nogle er oversat til dansk. De mest kendte er "The Black Cloud", (på dansk "Den sorte tåge", og "A for Andromeda", på dansk "Budskabet fra Andromeda".
I alt udgav Fred Hoyle cirka 42 bøger, af hvilke 23 var astronomiske fagbøger og 19 var science fiction noveller.

Jeg vil nøjes med at omtale to af hans allermest kendte bøger:

Budskabet fra Andromeda (1962)
Et radioteleskop opfanger en kompleks serie af signaler fra en retning nær stjernebilledet Andromeda. Signalerne viser sig at være et program til en enorm computer. Herefter får forskere kendskab til en viden, som tidligere var ukendt for menneskeheden, men en viden, som måske kan true selve menneskehedens sikkerhed. Bogen er senere blevet filmatiseret som et science fiction-drama.

Den sorte tåge (1985)
En sort tåge nærmer sig jorden. En engelsk professor opdager, at tågen viser tegn på at være et intelligent, tænkende væsen, og det lykkes ham at kommunikere med den.

Arthur C. Clarke (1917-2008)



Sir Arthur Charles Clarke (født 16. december 1917, død 19. marts 2008) var en britisk forfatter og opfinder, der var bosiddende i Sri Lanka. Han var måske mest kendt for sin science fiction-roman Rumrejsen år 2001 (2001: A Space Odyssey). Den er løst baseret på Clarkes novelle "The Sentinel", men blev til en roman mens han med Stanley Kubrick arbejdede på et filmmanuskript. Kubrick bad Clarke om at skrive en roman med det specifikke formål, at lave en god science fiction-film, og der blev stadig skrevet på romanen mens filmen blev indspillet. Resultatet var et af de mest enestående samarbejder i mediehistorien.
Clarke har skrevet mange andre bøger, blandt andre Rama-romanerne og flere efterfølgere til 2001, og mange noveller. Asteroiden (4923) Clarke er opkaldt efter ham.
Den visionære forfatter har skrevet over 70 bøger. Mest kendt er han for "The Sentinel", som senere blev til Stanley Kubricks "2001: ”A Space Odyssey" (”Rumrejsen år 2001”) i 1968. Filmen indbragte de to en Oscar-nominering.
Clarke blev nomineret til Nobelprisen i 1994 for at have forudset satellitter. Han er også krediteret for i 1945 at have fremsat teorien om geostationære satellitter som ideelle til telekommunikation. Det var årtier før, de blev til virkelighed.
I 1940’erne forudså Clarke ligeledes, at mennesker ville komme til at gå på Månen. En idé der blev anset for latterlig på det tidspunkt. Astronomen Sir Patrick Moore kalder sin ven en stor visionær, fremragende science-fiction-forfatter og en stor spåmand. ”Clarke sagde, at der ville være en mand på Månen inden 1970, imens jeg sagde 1980. Han fik ret”, fortæller Sir Patrick Moore.
Clarkes bøger er fremadrettede og han var ikke bange for at spå om kommende opfindelser som fx i hans roman "Fontænerne i Edens Have".

Fra jordbrug til himmelfart
Clarke blev født i kystbyen Minehead i England 16. december 1917 som søn i en landmandsfamilie. Efter at være flyttet til London i 1936 begyndte Clarke at bidrage til The British Interplanetary Societys Bulletin og skrive science-fiction. I en periode kort efter Anden Verdenskrig blev han endda formand for The British Interplanetary Society.
Under krigen gjorde Arthur Clarke tjeneste som radarspecialist i Royal Air Force og fik til sidst ansvaret for et nyt radarsystem. Et arbejde, som senere dannede grundlaget til Clarkes eneste bog, der ikke var science-fiction, "Glide Path".

I oktober 1945 udgav det britiske magasin Wireless World Arthur Clarkes artikel "Extra-terrestrial Relays", der gav et grundrids til principperne i de første telekommunikationssatellitter.[2] Teorien blev dog først realiseret 25 år senere. Det geostationære kredsløb 36.000 kilometer over Ækvator bærer i dag navnet "The Clarke Orbit" efter ham.
I løbet af arbejdet med satellitterne samarbejdede Clarke med forskere og ingeniører fra USA om at udvikle rumfartøjer og affyringsramper og holdt tale i FN om en fredelig anvendelse af rummet. Også inden for tv slog Clarke sine folder. Han arbejdede sammen med Walter Cronkite og Wally Schirra under CBS’ dækning af Apollo 12 og 15-rumfarterne.
Sit aktive liv til trods var Clarke i lange perioder plaget af alvorlig sygdom. Han fik poliomyelitt i 1959. I 1962 blev han midlertidig lammet efter en ulykke. I 1988 blev han diagnosticeret med postpolio-syndrom. Efter dette blev han tvunget til at bruge rullestol.

Rum-elevatoren
Arthur C. Clarke introducerede i 1978 ideen til et bredere publikum i sin roman ”Fontænerne i Edens have” (”The Fountains of Paradise”). Han forventede selv, at alle problemer ville blive løst, og at rumelevatoren ville blive bygget. Han skrev bogen mens han boede på Sri Lanka, og den handler om at man bygger en rumelevator, baseret på det ufatteligt stærke materiale, man opfandt til brug for bærekablerne på Gibraltarbroen. NASA har taget ideen op for nogle år siden og forsker løs for at finde "materialet". Det nærmeste man er kommet til dette er nanorør baseret på kulstof-60.
Idéen om at have en elevator-transport op i rummet blev introduceret i 1895 af den russiske videnskabsmand Konstantin Tsiolkovsky, der mente man burde bygge et gigantisk tårn med en stor (men traditionel) elevator og en borg på toppen i geostationært kredsløb om jorden. Denne idé er praktisk umulig da strukturen ville kollapse under sin egen vægt. I 1961 fik en anden russisk videnskabsmand, Jurij N. Artsutanov, idéen at man kunne lave en rumelevator ved at have et udstrakt bånd med massemidtpunkt i geostationært kredsløb om jorden (36.000 km over jorden). Problemet var nu reduceret til at man ikke kendte noget stof der var stærkt nok til at holde til det enorme træk jordens rotation ville udsætte elevatorkablet for.
Konceptet fik sin moderne form efter at Bradley C. Edwards gennemførte et studium af mulighederne for at bygge en rumelevator for NASA. Et af hovedtrækkene i rapporten blev, at materialet rumelevatoren skulle bygges af, nu kendes. Det er carbonnanorør der blev opdaget omkring 1990 og nu nærmer sig det stadium hvor de kan bruges i praksis. Den enorme fordel ved en rumelevator er, at man ved hjælp af den vil kunne transportere ubegrænsede mængder materialer op i rummet uden brug af de ekstremt dyre og energikrævende raketter.

Emigration til Sri Lanka
Clarke besøgte Sri Lankas hovedstad Colombo for første gang i 1954. To år senere emigrerede han til øriget, der dengang hed Ceylon, hvor han boede til sin død. I Sri Lanka forfulgte Clarke sin passion for dykning. Det var også undervandseventyrene, der førte ham sammen med Marilyn Mayfield, som han var gift med i ti år.
Hans dykkerskole ved Hikkaduwa, syd for Colombo blev ødelagt under tsunamien i december 2004 men senere genopbygget.
I 1998 blev Clarke slået til ridder for sit livsværk.

I december 2007 fejrede Clarke sin 90-års-fødselsdag med tre ønsker:
E.T. skulle ringe.
Menneskeheden skulle sløjfe sine olievaner.
Der skulle komme fred i Sri Lanka.

Clarkes tre love
Clarke formulerede tre regler for at spå om fremtiden, kendt som "Clarkes tre love":
Når en anerkendt, ældre videnskabsmand fastslår at noget er muligt, har han sandsynligvis ret. Når han fastslår at noget er umuligt, tager han med stor sandsynlighed fejl.
Den eneste mulige metode for at kortlægge grænserne for hvad som er muligt, er at drage en lille smule forbi dem over i det umulige.
En tilstrækkelig avanceret teknologi kan ikke skelnes fra magi.
Særlig Clarkes 3. lov, som påpeger at når en teknologi er tilstrækkelig avanceret sammenlignet med observatørens referenceramme kan den bare forklares som magi, er vidt kendt og citeret.

Forfatterskab
(kun medtaget bøger som er blevet oversat til dansk)
1951: På opdagelse i verdensrummet (The Exploration of Space)
1951: Marchen mod stjernerne : en fremtidsroman (Prelude to Space)
1952: Ferie i verdensrummet (Islands in the Sky)
1953: Det tavse århundrede/Ud af barndommen (Childhood's End)
1953: Ekspedition til jorden (Expedition to Earth) – noveller
1954: Ud af barndommen (Childhood's End)
1962: Ti verdener (Tales of Ten Worlds) – noveller
1963: Delfinernes ø (Dolphin Island)
1956: Byen og stjernerne (The City and the Stars) – revision af hans egen "Against the Fall of Night" (1953)
1957: Fra den hvide hjort (Tales from the White Hart) – noveller
1968: Rumrejsen år 2001 (2001: A Space Odyssey)
1973: Rendezvous med Rama (Rendezvous with Rama)
1979: Fontænerne i Edens have (The Fountains of Paradise)
1982: 2010 : Odyssé to (2010: Odyssey Two)
1987: 2061 Odyssé tre (2061: Odyssey three)
1988: Møde med Medusa (A Meeting With Medusa)
1994: Illustreret videnskabs store bog om mystik (Arthur C. Clarke's A-Z of Mysteries)
1997: 3001 Den sidste odyssé (3001: The final odyssey)

Carl Sagan (1934-1996)

Dr. Carl Edward Sagan var en amerikansk astronom og astrobiolog. Han havde meget stor succes med at gøre videnskabelige emner letforståelige for lægfolk. Inden for området exobiologi var han pionér, og han støttede søgen efter intelligent liv i verdensrummet (SETI). I sine værker var han ofte fortaler for den videnskabelige metode.
Han er verdensberømt for sine populærvidenskabelige bøger, og som medforfatter af tv-serien Cosmos. Cosmos var det mest sete program på den amerikanske public service tv-station PBS, og en tilhørende bog blev udgivet. Han skrev også science fiction-romanen ”Contact”, som filmen af samme navn fra 1997 med Jodie Foster i hovedrollen var baseret på. I romanen og filmen Contact lykkes det en ung forsker at få kontakt med intelligent liv andre steder i universet.
Han var gift med kunstner og forfatter Linda Salzman Sagan fra d. 6. April 1968, indtil de blev skilt i 1981. Deres ægteskab resulterede i en søn, Nick Sagan. Derefter giftede han sig med sin 3. og sidste hustru Ann Druyan. Han døde i en alder af 62 år af lungebetændelse, efter en lang og hård kamp mod myelodysplastisk syndrom. Han efterlod 5 børn.

Ray Bradbury (1920-2012)

Ray Bradbury var en amerikansk science-fiction-forfatter. Bradburys mor, Ester Maria Moberg, var fra Dalarna i Sverige. Som barn flyttede han flere gange, og har siden 1934 boet i Los Angeles. Hans bedst kendte værk, romanen ”Fahrenheit 451” blev filmatiseret af Francois Truffaut i 1966, og titlen inspirerede Michael Moore til titlen på sin film ”Fahrenheit 9/11”.

”Krøniker fra Mars”
Bradbury har skrevet mange romaner og noveller som foregår på Mars. Allerede i 1950 udkom romanen ”Krøniker fra Mars”. Det er egentlig en række af noveller skrevet i 40’erne, som Bradbury forsøgte at få udgivet, men en forlægger fik ham til at redigere bogen, så den fremstod som en rimelig sammenhængende roman i stedet. Det lykkedes rigtig fint, og bogen anses også som en klassiker i science fiction litteraturen i dag.
Man skal lige komme sig over det skær af old school sf som historierne bærer præg af, de er som nævnt er sagt skrevet for over 70 år siden. Den første historie foregår i januar 1999, og den sidste i oktober 2026. Mars er allerede befolket af et folkeslag, som minder meget om mennesker, der er ilt så man kan færdes overalt, og man kan faktisk stå på Mars og se at Jorden er grøn og frodig. De første historier handler om forskellige raketafsendelser fra Jorden og deres møde med marsboerne. Det er et både morsomt og tragisk møde mellem de to kulturer, hvor flere ekspeditionerne ender fatalt for menneskene, f.eks. bliver første ekspedition skudt af en jaloux ægtemand, andre bliver misforstået og betragtet som sindssyge. Men marsboerne er også ret avancerede, og er i besiddelse af nogle overnaturlige kræfter, som staklerne i Den tredje ekspedition erfarer på den hårde måde. Men der går ikke lang tid før menneskene har overtaget og udryddet marsboerne, og en egentlig kolonisation sættes i gang, og alt i alt ser det bare ud til at USA er flyttet til Mars med deres kultur og kyniske adfærd.

”En lyd som torden”
En anden novelle af Bradbury, som er blevet filmatiseret, er ”En lyd som torden”, der udkom første gang i novellesamlingen ”Solens gyldne æbler” i 1952. Den er et typisk eksempel på ”The Butterfly Effect”.
I år 2055 er tidsrejser blevet en praktisk mulige, og virksomheden Time Safari Inc. tilbyder velhavende eventyrere chancen for at rejse tilbage i tiden for at jage dinosaurer. En jæger ved navn Eckels betaler $10.000 for at deltage i et jagtselskab, der vil rejse 66 millioner år tilbage til den sene kridtperiode på en guidet safari for at dræbe en Tyrannosaurus Rex.Da jægerne ankommer til fortiden, advarer Travis (jagtguiden) og Lesperance (Travis' assistent) Eckels og de to andre jægere om nødvendigheden af at minimere de begivenheder, de ændrer, før de rejser tilbage til nutiden, da selv de mindste ændringer i den fjerne fortid vil kunne forårsage katastrofale ændringer i historien. Travis forklarer, at jægerne er forpligtet til at blive på en svævende sti for at undgå at forstyrre miljøet.
Under jagten går Eckels i panik, da den enorme Tyrannosaurus Rex nærmer sig. Travis beder ham gå tilbage til tidsmaskinen, men Eckels træder væk fra stien og falder ind i skovbunden.
Da Eckels vender tilbage til 2055, bemærker han, at der er skat store ændringer. Blandt andet staves og tales engelske ord anderledes end før, og folk opfører sig anderledes. Da han betragter mudderet på sine støvler, finder han en knust sommerfugl, hvis død tilsyneladende har forårsaget en rift i tidslinjen, som har påvirket karakteren af den alternative nutid, som safarien er vendt tilbage til. Han har også skrevet filmmanuskripter til blandt andre ”Moby Dick” af John Huston (1956) og King of Kings af Nicholas Ray (1961), samt faglitterære artikler om kunst og kultur.
Dværgplaneten "(9766) Bradbury" er opkaldt efter ham, og månekrateret Dandelion Crater er opkaldt efter hans roman ”Dandelion Wine”.
Bradbury har fået en stjerne på Hollywood Walk of Fame.

Bibliografi:
Fahrenheit 451 (1953)
Dandelion Wine (Mælkebøttevin) (1953)
Something Wicked This Way Comes (1962)
The Halloween Tree (1972)
Death Is a Lonely Business (1985)
A Graveyard for Lunatics (1990)
Green Shadows, White Whale (1992)
Ahmed and the Oblivion Machines (1998)
From the Dust Returned (2001)
Let's All Kill Constance (2003)
It Came From Outer Space (2003)

Novellesamlinger:
Dark Carnival (1947)
The Martian Chronicles (Krøniker fra Mars) (1950)
The Illustrated Man (Den illustrerede mand) (1951)
The Golden Apples of the Sun (Solens gyldne æbler) (1953)
The October Country (Oktoberleg) (1955)
A Medicine for Melancholy (1959)
R is for Rocket (R som i raket) (1960)
I Sing The Body Electric! (Jeg synger kroppen elektrisk!) (1969)
The Toynbee Convector (1988)
Driving Blind (1998)
One More for the Road (2002)
Bradbury Stories (2003)

George Orwell (1903-1950)

George Orwell var en britisk forfatter bedst kendt for sine allegoriske politiske romaner. Hans værker er kendetegnet ved klarhed, fokus på social uretfærdighed, modstand mod totalitarisme og diktatur og et engagement og engagement i demokratisk socialisme.
Orwell betragtes ofte som en af de bedste eksponenter for engelsk kultur i det 20. århundrede. Han skrev litteraturkritik , poesi, fiktion og polemisk journalistik. Han er bedst kendt for sin dystopiske roman ”1984” (1949) og den allegoriske roman (eller lange novelle) ”Kammerat Napoleon” (originaltitel: ”Animal Farm” , 1945). Disse to bøger tilsammen (fra 2009) har solgt flere eksemplarer end nogen anden bog fra det 20. århundrede. I bogen ”Homage to Catalonia” (1938) beskriver han sine oplevelser i den spanske borgerkrig. Denne bog er blevet rost, ligesom hans mange essays om politik, litteratur, sprog og kultur. I 2008 rangerede avisen The Times ham som nummer to på listen over "de halvtreds største britiske forfattere siden 1945".
Orwells værker har fortsat indflydelse på både populærkultur og politisk kultur . På engelsk findes udtrykket "Orwellian", som beskriver totalitære eller autoritære praksisser, og dette ord er kommet ind i sproget sammen med flere af hans neologismer (nye ord), såsom ”kold krig”, ”Big Brother”, ”dobbelttænkning” og ”tankekriminalitet” .

Tidligt liv
Blair blev født i Motihari , Bengalen (det nuværende Bihar), i Indien . Da det var en del af det britiske imperium under Raj. Blairs far, Richard Walmesley Blair, arbejdede for Opiumsministeriet som embedsmand i den britiske indiske tjeneste. Hans mor, Ida Mabel Blair (født Limouzin), bragte ham til England , da han var et år gammel. Han så først sin far igen i 1907 , som besøgte England i tre måneder, før han rejste igen. Eric havde en ældre søster, Marjorie, og en yngre søster, Avril. Han kom senere til at beskrive sin familie som lavere middelklasse.

Uddannelse
I en alder af fem blev Eric Blair sendt til en lille anglikansk sogneforskole i Henley-on-Thames , som hans søster havde gået på før ham. Han skrev aldrig noget om sine minder derfra, men han må have givet lærerne et godt indtryk, for to år senere blev han anbefalet til forstanderen på en af de bedste kostskoler i England på det tidspunkt: St. Cyprian's School , i Eastbourne , Sussex . Eric Blair deltog i St Cyprian's på et stipendium, hvilket betød, at hans forældre kun behøvede at betale halvdelen af de almindelige skolepenge.
Mange år senere huskede han sin tid på St. Cyprian's med bidende foragt i essayet "Sådan var glæden ". Men i løbet af sin tid på St Cyprian's lykkedes det Blair at tjene stipendier til både Wellington i Berkshire og Eton . Efter et år på Wellington flyttede Blair til Eton, hvor han var en King's Scholar fra 1917 til 1921.
Senere i livet skrev han, at han havde været "relativt glad" på Eton, hvilket tillod dets elever en stor grad af selvstændighed, men også at han holdt op med at udføre seriøst arbejde, efter at han kom dertil. Rapporter om hans akademiske arbejde på Eton varierer; nogle hævder, at han var en dårlig elev, mens andre hævder det modsatte. Han var tydeligvis ikke kunne lide af nogle af sine lærere, som ærgrede sig over, hvad de så som manglende respekt for deres autoritet. Under sin tid på skolen blev Blair ven med en række fremtidige britiske intellektuelle som Cyril Connolly , den fremtidige redaktør af magasinet Horizon , hvor mange af Orwells mest berømte essays senere blev trykt.

Indflydelse
Orwell var den, der introducerede begrebet ”Den Kolde Krig” . Han brugte udtrykket første gang i en artikel i det socialistiske tidsskrift Tribune i oktober 1945. [19] Hans mest berømte og mest læste bøger, der stadig anses for relevante, er dystopien ”1984” og den lidt lettere læselige allegoriske ”Animal Farm” (på dansk: ”Kammerat Napoleon”.

”1984”
Romanen 1984 udkom i 1949, men blev skrevet i 1948. Orwell ændrede de sidste numre og kom med den futuristiske fabel 1984. Handlingen foregår i en verden, hvor alt og alle overvåges og styres via tovejs- tv, som styres fra centrale ministerier, hvor hovedpersonen arbejder i Sandhedsministeriet. Hans opgave er at revidere arkiverne, så historien bliver tilpasset, hvad der er korrekt "i dag". Udenrigstjenesten varetages af Fredsministeriet. Der føres altid krig, eller der forberedes en krig, så billedet af alliancen hele tiden ændrer sig, og sandheden skal justeres, så man "altid har været i krig med" - "eller altid har været allieret med". Personer, der er faldet i unåde, fjernes og siges aldrig at have eksisteret; de er "ikke-personer" slettet fra alle registre, og det ville være farligt at give udtryk for, at man husker dem. Et andet vigtigt projekt er udviklingen af "ny tale", et sprog, der vil gøre det umuligt at tænke afvigende tanker. Ministeriet for Kærlighed varetager sundhed og social adfærd, herunder fjernelse af afvigelser. Seksualitet er forbeholdt børneproduktion, og skal være så glædesløs som muligt; tanken er, at befolkningens seksuelle frustration kan konverteres til lederdyrkelse.
Med romanen ”1984” introducerede og definerede Orwell adskillige begreber og faste udtryk, der er blevet efterladt som milepæle i analysen af totalitære regimer og propaganda og essensen af propaganda generelt. En af dem var "ny tale", hvis koncept var, at i et effektivt propagandasystem ville løgnen være så overvældende, at folk ville blive tvunget til at acceptere den totale fordrejning af sandheden: krig er fred, fred er krig.
Hjernevask udføres af regimet med så effektive midler, at bogen ender med, at hovedpersonen ser frem til halsskuddet i en korridor, der skal sætte en stopper for hans efterhånden lange række af fejltagelser om sig selv og sin plads i livet. Han opdager til sidst, at han faktisk elsker "Big Brother", den ikoniske lederskikkelse, der repræsenterer det regerende parti (selvom romanen antyder, at Big Brother er lidt mere end en fiktiv figur, der bruges som en maske af den herskende klasse).

”Kammerat Napoleon”
I Animal Farm kan dyrene snakke, og blive enige om at afsætte ejeren, som ikke fungerede særlig godt, og selv ordne tingene. Efter en kaotisk periode får vildsvinet til sidst bestemme, med en række villige assistenter. Regimet bliver gradvist strammere, og den gamle ejer bliver efterhånden betragtet som den mindste af livets onder.

Faste udtryk fra Orwell, der er blevet tilbage: "Alle dyr er lige, men nogle er mere lige end andre", kammerat Napoleon.
"Big Brother ser dig", 1984.

Robert Anson Heinlein (1907-1988)

Robert Anson Heinlein var en amerikansk science fiction-forfatter. Han var en af de mest indflydelsesrige og kontroversielle forfattere af "hård" science fiction. Han satte en høj standard for videnskab og plausibel teknologi i sine værker, som mange samtidige science fiction-forfattere ikke kunne leve op til. I slutningen af 1940'erne blev Heinlein den første science fiction-forfatter, der fik sine usminkede science fiction-historier trykt i konventionelle tidsskrifter, så som The Saturday Evening Post, og i 1960'erne var han blandt de første forfattere hvis science fiction-romaner kom på bestseller-listerne. I mange år var Heinlein, Isaac Asimov og Arthur C. Clarke kendt som de "Tre Store" science fiction-forfattere.
De primære temaer i Heinleins værker var sociale: radikal individualisme, libertarianisme, solipsisme, religion, forholdet mellem fysisk og følelsesmæssig kærlighed, samt spekulationer om uortodokse familieforhold. Hans ikonoklastiske tilgang til disse temaer har medført stærkt afvigende opfattelser af hans værker. Romanen ”Starship Troopers” fra 1959 blev udsat for meget hård kritik af nogle for at være fascistisk. Romanen Stranger in a Strange Land fra 1961 gav ham derimod uventet rollen som rottefænger for den seksuelle revolution og modkulturen.

Brian Wilson Aldiss (1925-2017)

Brian Aldiss var en produktiv engelsk forfatter af både generel skønlitteratur og science fiction.

Biografi
I 1943 under 2. verdenskrig blev Aldiss optaget i det britiske signalregiment og oplevede kamphandlinger i Burma; hans møde med de tropiske regnskove kan have været en del af inspirationen til romanen ”Hothouse” (på dansk ”Drivhuset”), på samme måde som hans erfaringer fra hæren var inspiration til den anden og tredje bog om figuren Horatio Stubbs.
Efter 2. verdenskrig arbejdede han som boghandler i Oxford. Foruden at skrive korte science fiction-historier til forskellige tidsskrifter skrev han et antal korte historier om livet i en fiktiv boghandel til branchetidsskriftet The Bookseller. Disse historier fangede opmærksomheden hos en redaktør, Charles Monteith, ved det britiske forlag Faber and Faber. Boghandlerhistorierne blev Aldiss' første bog, ”The Brightfount Diaries” (1955).

”Non-Stop”
Hans gennembruds-roman var science fiction-romanen "Non-Stop" fra 1958, som er oversat til dansk med samme titel. Den handler om problemer, som indbyggerne i et enormt rumskib står over for, efter at en fremmed aminosyre, som de har opsamlet på en anden planet, udløser en pandemi. Lov og orden begynder at bryde sammen, og kendskabet til skibet og dets formål går til sidst næsten helt tabt. Romanens hovedperson, Roy Complain, bor i en kulturelt primitiv stamme på et enormt rumskib. Rumskibet er tilgroet af vegetation, og indbyggerne er samlet i stridende stammer. I Roys stamme modvirkes nysgerrigheden, og livet er ensomt, fattigt og kort. Med en lille gruppe forlader han sit hjem og begiver sig ind på ukendt territorium i skibet. De deraf følgende opdagelser vil ændre hans opfattelse af hele universet.
Ved World Science Fiction Convention i 1958 blev han valgt som den mest lovende nye forfatter, og i 1960 blev han valgt som formand for British Science Fiction Association. I 1960'erne var han dagbladet Oxford Mails litterære redaktør. Omkring 1964 påbegyndte Aldiss og hans mangeårige samarbejdspartner, Harry Harrison, det første tidsskrift nogensinde med anmeldelser af science fiction, Science Fiction Horizons, der i sin korte levetid på to numre, udgav artikler og anmeldelser af forfattere som James Blish, en debat mellem Aldiss, C.S. Lewis og Kingsley Amis i det første nummer, samt et interview med William S. Burroughs i det andet.
Foruden sit eget forfatterskab havde Aldiss også stor succes som redaktør af antologier. For forlaget Faber redigerede han Introducing SF, en samling af historier med karakteristiske science fiction-temaer, samt Best Fantasy Stories. I 1961 redigerede han en antologi med optrykte science fiction-noveller for det britiske forlag Penguin Books, med titlen Penguin Science Fiction. Bogen blev en bemærkelsesværdig succes med utallige optryk, den blev fulgt op af yderligere to antologier, More Penguin Science Fiction (1963) og Yet More Penguin Science Fiction (1964). De senere antologier var lige så succesrige som den første, og alle tre blev slutteligt udgivet samlet som The Penguin Science Fiction Omnibus (1973), der også blev optrykt flere gange. I 1970'erne udgav han flere store opsamlinger af klassisk storslået science fiction, med titlerne Space Opera (1974), Space Odysseys (1975), Galactic Empires (1976), Evil Earths (1976) og Perilous Planets (1978), der havde ganske stor succes. På samme tid redigerede han en bog i stort format, Science Fiction Art (1975), med udvalgte kunstværker fra forskellige tidsskrifter.
Som en reaktion på den ubemandede udforskning af solsystemet i 1960'erne og 1970'erne, der viste at Venus var ganske anderledes end den varme, tropiske jungleplanet som beskrevet i megen science fiction, redigerede han og Harry Harrison antologien Farewell, Fantastic Venus!, der optrykte historier baseret på idéer, før udforskningen fandt sted. Han redigerede også, sammen med Harrison, en række antologier benævnt The Year's Best Science Fiction (1968-1976?).
I 1981 begyndte Aldiss på sin 1700 sider store romanserie om planeten Helliconia. Først bind var ”Helliconia Spring”, dernæst fulgte ”Helliconia Summer” (1983) og ”Helliconia Winter” (1985). Serien blev udgivet på dansk i otte bind fra 1985 til 1988.
Filminstruktøren Stanley Kubrick var ved sin død i færd med at omsætte Aldiss' novelle Supertoys Last All Summer Long til en af sine sidste film. Efter Kubricks ønske overtog Steven Spielberg idéen, der blev til filmen "A.I. – Kunstig Intelligens" (2001).

Isaac Asimov (1920-1992)

Isaac Asimov var en russiskfødt amerikansk forfatter og biokemiker. Isaac Asimov blev kendt for sine science fiction-bøger og for sine videnskabelige bøger for lægmand, som han begyndte at udgive som 18-årig. Han udgav cirka 500 bind i sin levetid og var i en lang periode medlem af Mensa. Asimov gav navn til begrebet "robotics".
Isaac Asimov døde i 1992 af hjerte- og nyresvigt som følge af AIDS. HIV-smitten havde han havde pådraget sig ved en blodtransfusion, han modtog under en bypass-operation. At dødsårsagen var AIDS blev dog først offentligt kendt i 2002, da hans selvbiografi ”It's Been a Good Life” udkom.

Stiftelsen og Psykohistorie
Et af Asimovs hovedværker er ”Foundation-serien” (på dansk: ”Stiftelsen”). Serien omhandler et gammelt galaktisk imperiums død. Og efterfølgende hvordan et nyt imperium, dedikeret til kunst, videnskab og teknologi oprettes ved hjælp af indsigt i den nye videnskab Psykohistorie. Foundation serien betegnes ofte som den bedste, eller i hvert fald den mest indflydelsesrige, science fiction serie, der nogensinde er skrevet. Den enorme succes skyldes i vid udstrækning de mange spekulationer over samfund og videnskab, som ligger som en rød tråd i værket. Bl.a. debatteres individets plads over for de store menneskemasser og individets plads overfor teknologi i form af højintelligente robotter. I værket bindes temaerne sammen af den geniale matematiker Hari Seldon's arbejde med den nye (fiktive) videnskab Psykohistorie.
Mange andre science fiction-serier har lånt fra Foundation-serien. F.eks. er imperiets hovedsæde i Star Wars-serien, Coruscant, en planet fuldstændigt dækket af bygninger - ligesom imperiets hovedsæde, Trantor, er i Foundation-serien. Der er dog en lille forskel - Coruscants bygninger står ude i fri luft, mens Trantors bygninger står under gigantiske kupler, der dækker hele planeten.

Nedenstående af Asimovs bøger oversat til dansk
Selv guderne 1973. 281 sider. Forlag: Stig Vendelkær ISBN 87-416-1071-7
Robot 1973. 232 sider. Forlag: Stig Vendelkær ISBN 87-416-3614-7
Evigheden er forbi 1974. 219 sider. Forlag: Stig Vendelkær ISBN 87-416-1018-0
Stiftelsen 1979. 223 sider. Forlag: Borgen ISBN 87-418-4899-3
Stiftelsen og Imperiet 1979. 228 sider. Forlag: Borgen ISBN 87-418-2600-0
Den sejrende Stiftelse 1979. 223 sider. Forlag: Borgen ISBN 87-418-2601-9
Agent for Stiftelsen, 1984, 393 sider, Forlag: Borgen
Stålhulerne, 1974, 220 sider, Forlag: Stig Vendelkær
Mord i universet, 1958, 121 sider
200-års jubilaren 1999. 46 sider. Forlag: Science Fiction Cirklen ISBN 87-90592-03-4
Jorden er os nok, 1972, 256 sider, Forlag: Stig Vendelkær ISBN 87-416-3615-5
Krise på mars og andre fortællinger, 1977, 54 sider, Forlag: Science fiction cirklen.

Danske forfattere:

Niels E. Nielsen (1924-1993)

Niels Erik Nielsen var en dansk forfatter med speciale i fremtidsromaner indenfor genren science fiction. Han var gift med forfatteren Dagmar Nielsen.

Liv og karriere
Niels E. Nielsen blev født den 13. februar 1924 i Sigerslev i Store Heddinge Sogn, han var søn af tømrer Aage Christian Nielsen og Karen Nielsen.
Han skrev romaner. I modsætning til sin hustru Dagmar Nielsen var han ikke optaget af de nære menneskelige vilkår og relationer eller af nutiden. Et fællestræk for hans bøger er en fantasifuld fremstilling af mange forskellige fremtider.
Niels E. Nielsen debuterede i 1950 med "Røde tåger", og han kom på Finansloven i 1965 i form af legater fra Statens Kunstfond. En del af hans tidlige noveller blev bragt i Dagens Nyheders søndagstillæg i 50erne illustreret af Tage Andersen, kendt for SF-tegneserien Willy på eventyr. Indtil sin død skrev han stort set en bog om året, hvilket gav ham en stor læserskare. Han var en af de få danske science fiction-forfattere.
Romanerne er fiktion og attituden er satirisk. Fortælleren er alvidende og fremstillingen er panoramisk. Fortællingerne foregår ofte efter 'løgmetoden', hvor man langsomt lærer mere og mere. Fortælleren er på tidsmæssig afstand fra de indledende katastrofer men når handlingen foregår, kender fortælleren ikke fremtiden. Temaet er menneskers opførsel i modgang og motivet er modsætningerne individ-samfund, privilegerede-underprivilegerede og natur-kultur.
Hovedpersonerne er ofte antihelte, der må overvinde deres usselhed og samarbejde med eksistenser de ikke vidste fandtes, for at redde verden. Ofte har en enkelt overnaturlige evner, typisk kvinderne. Thoriumreaktorer og krystamatiske halvtænkere indgår ofte på rollelisten.
Mange af Nielsens romaner har sammenlignelige elementer og strukturer. Oftest centrerer handlingen sig om en hovedperson af hankøn, der i et civilisationssammenbrud eller lignende gennemfører en rejse, under hvilken han undergår en transformation, katalyseret af oplevelser og erkendelser undervejs. Typisk indgår en kvindelig bifigur, hvis rolle er at holde hovedpersonen på et menneskeligt spor, således at han ikke degenererer enten til barbari eller på anden måde forlader vejen mod målet. Dette mål er undertiden dunkelt, undertiden et uopnåeligt ideal for hovedpersonen. Næsten altid udløses handlingen i Nielsens romaner i et afsluttende drama, hvor en eller flere gennemgående bipersoner dør (sml. "To Sole Stod Op", hvor hunden, der har fulgt ham, bliver slået ihjel, "Sejrherrerne", hvor kvinden, han forelsker sig i, dør i det afgørende slag, "Troldmandens Sværd", hvor Major Tommeltot dør for hovedpersonens egen hånd, samt "Kains Arv", hvor hovedpersonen en for en mister sine kampfæller). Slutdramaet bringer sjældent hovedpersonen fred; tværtom står han oftest overfor endnu en rejse, denne gang ind i det usikre ukendte, hvor romanen slutter.
Endelig bør det bemærkes, at Nielsen gør en stor dyd ud af at levendegøre bifigurer, som han derefter lader dø. Disse dødsfald er aldrig umotiverede, men finder sted for at afstedkomme tanker og erkendelser hos hovedpersonen på dennes erkendelsesrejse.
Vores stakkels verden gik under i mange Niels E. Nielsen-romaner (fed skrift i nedenstående tabel). I begyndelsen af 1950’erne anlagde militæret en missilbase på Stevns. Da Niels E. Nielsen var nabo til disse raketter, har det sikkert sat gang i tankerne hos ham. Otte af hans romaner er koldkrigsromaner, og som medlem af Hjemmeværnet skrev han mange kronikker i Hjemmeværnsbladet.
Efter miljøbevidstheden sætter ind i 1970'erne, tilføjer Niels E. Nielsen miljøkatastrofer til sine romaner. De viser nogle worst-case-scenarios fra ozonlag til gensplejsning.

Bibliografi







Anders Bodelsen (1937-2021)

Jeg har valgt at tilføje Anders Bodelsen til mit udvalg af science fiction-forfattere på grund af hans science fiction-roman ”Frysepunktet” fra 1969 og i øvrigt, fordi han også har skrevet mange andre fremragende romaner og noveller!

Anders Bodelsen var søn af C.A. Bodelsen og Merete Bodelsen og student fra Ordrup Gymnasium i 1956. Ved Københavns Universitet studerede han jura, økonomi og litteratur og arbejdede samtidig som freelancejournalist. I årene 1963-65 var han redaktør af tidsskriftet Perspektiv og i perioden 1964-67 medarbejder ved Dagbladet Information og senere Politiken.Han var gift med Eva Sindahl-Pedersen fra 1975 til hendes død i 2019.
Bodelsen debuterede i 1959 med romanen ”De lyse nætters tid”, som blev genudgivet i revideret og forkortet udgave i 1971. Bogen lægger sig i tema og motiv op ad Knud Sønderbys ”Midt i en Jazztid”.
Efter en skriveblokade på 12 år udgav Anders Bodelsen i 2009 novellesamlingen ”Varm luft” , som blev hans sidste bog.

Frysepunktet (1969)
”Frysepunktet” fra 1969 er Anders Bodelsens eneste science fiction-roman, og det er som tidligere nævnt grunden til, at jeg har medtaget ham i mit udvalg. Set er en interessant og velskrevet roman med masser af substans.
”Frysepunktet” skiller sig ud fra Anders Bodelsens vanlige græsgange ved at være en ubehagelig fremtidsfortælling, der tegner et dunkelt billede af den kurs velfærdsstaten, ifølge Bodelsen, har stukket ud for sig selv. I 1973 møder vi Bruno, der er redaktør ved et ugeblad. Bruno har ansvaret for bladets føljetoner og lever et sorgløst ungekarleliv. Lige indtil han en dag får konstateret en uhelbredelig kræft. Lægen, doktor Ackerman, giver imidlertid Bruno et tilbud. I stedet for at lade sig behandle med medicin, der med sikkerhed ikke vil virke, kan Bruno indgå som forsøgsperson i en ny procedure. På hospitalet har man udviklet en teknik til nedfrysning af patienter, der så kan vækkes fra deres dvale, når man har fundet en behandling for deres lidelser. Bruno tøver, fordi han netop har mødt balletdanserinden Jenny og er blevet lidt forelsket i hende. Til sidst accepterer han dog lægens tilbud.
Efter min mening en interessant bog med masser af substans, som varmt kan anbefales.

Bibliografi

Blandt de mange øvrige værker, Anders Bodelsen har skrevet, kan nævnes:
Drivhuset (1965)
Rama Sama (1967)
Hændeligt uheld (1968)
Tænk på et tal (1968)
Alt er tilladt (1969)
Straus (1971)
Bevisets stilling (1973)
Operation Cobra (1975)
Pengene og livet (1976)
Domino (1984)
Revision (1985)
Guldregn (1986)
Mørklægning (1988)
Byen uden ildebrande (1989)
Rød september (1991)
Den åbne dør (1997)
Varm luft (2009)
Flere af bøgerne er blevet filmatiseret, heriblandt Tænk på et tal (1969), Guldregn (1986) og Operation Cobra.

Kaspar Colling Nielsen (født 1974)

Kasper Colling Nielsen er en dansk forfatter og taleskriver. Han har udgivet flere bøger og fungeret som taleskriver i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet mens Dan Jørgensen var minister.
Nielsen debuterede som forfatter i 2011 med ”Mount København”. Den handler blandt andet om, at man har besluttet i løbet af mange hundrede år at bygge et gigantisk bjerg på Avedøre Holme, og hvad det fører med sig af klimaændringer, økonomi, med mere. Fremragende hård science fiction med mange spændende detaljer. Og i 2013 udkom >i>”Den Danske Borgerkrig 2018-24”. ”Det Europæiske Forår” er fra 2017, ”Dengang dinosaurerne var små” er fra 2019, og ”Frelseren fra Hvidovre” er fra 2021.En af Nielsen historier blev filmatiseret til Janus Metz' kortfilm ”Det korte liv” fra 2014. Nielsen var manuskriptforfatter på projektet.


Science Fiction-film i udvalg:

Nedenstående film er et selektivt udvalg. Det vil det altid være, hvis man skal anbefale film, for udvalget er enormt. Smag og behag er forskellige, men de film, jeg nævner her, hører til mine favoritter.

Rumrejsen år 2001 (1968) En gammel klassiker baseret på Arthur C. Clarkes bog af samme navn.
Rumrejsen år 2001 (originaltitel: ”2001:A Space Odyssey”) er en science fiction-film fra 1968 instrueret af Stanley Kubrick, der skrev manuskriptet i samarbejde med Arthur C. Clarke. Filmen tematiserer menneskets udvikling og teknologi, kunstig intelligens og liv i rummet. Filmen er bemærkelsesværdig for den banebrydende anvendelse af special effects samt for det flertydige og provokerende filmsprog og lydspor.
Filmen fik både positive og negative anmeldelser ved premieren. Den vandt en oscar for bedste visuelle effekter og blev nomineret til yderligere tre.
Siden premieren i 1968 er der lavet mange science ficionfilm, som efter min mening er bedre både med hensyn til teknik og fantasi. En del af forklaringen på dette er formentlig de enorme fremskridt, der er sket siden 19(1993)68, både med hensyn til filmteknik og de mange utrolige ny opdagelser inden for astronomi og astrofysik.

Miraklet i Valby (1989)
Dansk film. Instruktør: Åke Sandgren, 1989.
I en gammel campingvogn eksperimenterer den fjortenårige Sven ivrigt med sin kortbølgeradio. Uden at forstå hvordan skaber han en slags tidsmaskine. Sammen med kammeraterne Bo og Petra rejser han tilbage til middelalderen, hvor de oplever utrolige ting. En ridder bortfører Petra. Drengene slipper tilbage til nutiden, men må foretage endnu en dramatisk tidsrejse for at redde hende.
Nogle medier kalder det en ungdomsfilm, men den er meget mere end det. Kulisserne fra middelalderen er troværdige, og plottet er fantastisk.

En ny dag truer (Groundhog Day), 1993
amerikansk romantisk komedie af Harold Ramis fra 1993, med Bill Murray og Andie MacDowell i hovedrollerne.
Efter min mening en af de allerbedste film, jeg har set! Den livstrætte TV-reporter Phil Conners (spillet af Bill Murray) er udsendt til en mindre amerikansk provinsby for at dække en pseudo-begivenhed: Hvert år afholdes ”Murmeldyrets dag” i byen, hvor byens prominente personer skal afgøre, om et murmeldyr, der holdes i fangenskab, kan se sin egen skygge, Hvis ikke, kan der forudses en lang og kold vinter. Men så havner Phil i en tidssløjfe. På grund af en snestorm må han overnatte i byen, og herefter gentager hver eneste dag sig. Forstået på den måde, at alle begivenheder forløber præcis som den foregående dag. Den eneste, som kan ændre begivenhederne, er Phil. I starten er han ved at blive vanvittig, men efterhånden opdager han, det giver nogle fantastiske muligheder: Han kan rejse tilbage i tiden med sine erfaringer!
Filmen er både ustyrlig morsom og meget tankevækkende.

Contact (1997)
Med Jodie Foster i hovedrollen.



Filmen bygger på Carl Sagans bog af samme navn. Den unge forsker Eleanor Arroway (spillet af Jodie Foster) har i mange år lyttet efter signaler, som kunne tyde på fremmed intelligens fra universet, og efter mange års søgen lykkes det. Jeg vil ikke afsløre mere, men både bogen og filmen kan absolut anbefales.

Interstellar (2014)
Interstellar er en britisk-amerikansk science fiction-film fra 2014. Filmen er instrueret af Christopher Nolan, som også har skrevet manuskriptet i samarbejde med broren Jonathan Nolan. Handlingen omhandler teorier indenfor gravitation, tid, astrofysik, sorte huller og relativitetsteorien. En plantesygdom er i færd med at ødelægge verdens landbrug og atmosfære. Tidligere NASA-pilot, Cooper, får tilbuddet om at deltage i en opgave, hvor mandskabet skal lede efter nye beboelige verdener. Målet er et planetsystem, som går i bane rundt om et supermassivt sort hul. Vejen dertil går gennem et 2 kilometer bredt ormehul, hvoraf den ene åbning befinder sig ved Saturn og den anden åbning nær det sorte hul kaldet Gargantua, som befinder sig i en fjern galakse 10 milliarder lysår fra jorden.
Flotte special effects og en dybt fascinerende præsentation af, hvordan sorte huller påvirker begrebet tid.

The Martian(2015)


The Martian er en science fiction-film fra 2015 instrueret af Ridley Scott og med Matt Damon i hovedrollen. Drew Goddard tilpassede manuskriptet fra 2011-romanen The Martian af Andy Weir. En voldsom storm på Mars tvinger mandskabet til at forlade planeten hurtigst muligt før planlagt, og i deres hastværk kommer de til at efterlade en af astronauterne (spillet af Matt Damon) fordi de tror han er omkommet. Det er han ikke, og filmen skildrer hans ensomme kamp for at overleve og NASAS's indsats for at redde ham og bringe ham hjem til Jorden. Ifølge NASA er handlingen i filmen sandsynlig lige bortset fra den støvstorm på Mars, som tvinger besætningen til at forlade planeten i utide.

Passengers (2016)
Hovedpersoner: Jennifer Lawrence og Chris Pratt.



Fra filmen "Passengers": Rumskibet Avalon med 5.000 passagerer er på vej mod en fjern exoplanet med halvdelen af lysets hastighed.

Filmen handler om livet på det gigantiske rumskib Avalon, som er på vej mod en fjern exoplanet. Selv om rumskibet bevæger sig med halvdelen af lysets hastighed, varer rejsen mere end 100 år, så de 5.000 passagerer er lagt i dvaletilstand, parat til at blive vækket til live ved ankomsten. Ved en fejl bliver en af passagererne (spillet af Chris Pratt) vækket til live 90 år for tidligt, og han er udelukket fra at blive lagt i dvaletilstand igen. Efter mange måneders ensomhed falder han for fristelsen til at vække en ung smuk kvinde (spillet af Jennifer Lawrence) til live.
Filmen er en af mine favoritter. Imponerende visuelle effekter (især visualiseringen af rumskibet ”Avalon”), interessant plot. Og sidst, men ikke mindst: En meget velspillet morsom og interessant bartender-robot, som er programmeret til smalltalk!

Arrival (2016)


Pludselig lander 12 fremmede rumskibe forskellige steder på jorden. I rumskibene befinder sig fremmede intelligensvæsner, som man forsøger at kommunikere med. Der bliver tilkaldt en specialist i tydning af fremmedsprog, som går ind i et af rumskibene og prøver at lære de fremmede væsners skriftsprog.
Nok en af de mest intelligente science fictionfilm i nyere tid, og med fantastiske special effects.