Riga – en spændende og overset hovedstad i Baltikum Riga – en spændende og overset hovedstad i Baltikum

Indtryk fra et besøg i september 2016

Tekst og fotos: Erik Pontoppidan
Copyright: Erik Pontoppidan





Fra centralmarkedet i Riga, nær banegården.


Min første kulturelle oplevelse efter at jeg var landet i Riga om formiddagen og ledte efter mit hotel var en gademusikant i en fodgængertunnel, som spillede "Strangers in the night" på saxofon i en i øvrigt fremragende akustik. DET var ikke gået i Sovjet-tiden, men det er jo (heldigvis) også længe siden. Og selv om her er masser af levn fra kommunisttiden, hvis man skraber lidt i overfladen, virker Riga som en moderne og velstående by. Man er forbavsende usynlig som turist, dels på grund af den relativt høje levefod og dels fordi danskere og letter ligner hinanden på gaderne.




Den ca. 1.000 kilometer lange Daugava-flod løber tværs gennem Riga og ender i Østersøen.


Men det manglende eksotiske islæt betyder absolut ikke, at her er kedeligt. Byen har en stemningsfuld gammel bydel med smukt restaurerede huse, et par store og imponerende kirker og masser af hyggelige caféer og restauranter, hvor mad og drikke (især øl) er billigt. Og så har det centrale Riga masser af grønne parker med træer, blomster, skulpturer, monumenter og springvand. For slet ikke at tale om centralmarkedet nær banegården, som ER eksotisk, også for berejste!

Og sidst, men ikke mindst: Riga ligger kun cirka 1 times flyvning fra København!

Jeg bookede 2 overnatninger på et udmærket centralt hotel (Garden Palace) og brugte det meste af den første dag til byvandringer i perfekt sensommervejr. Så godt som alle ældre og en del af de yngre taler russisk, og de fleste offentlige skilte er både skrevet på lettisk og russisk, så jeg fik lejlighed til at støve mine russiskkundskaber lidt af.


Klik på nedenstående billeder for at forstørre dem og få at vide, hvad de forestiller!







Dag 2 – stadig i flot sensommervejr – blev mere målrettet. Efter et besøg i den russiske ortodokse katedral, hvor der blev afholdt en operalignende men alligevel stemningsfuld gudstjeneste, hoppede jeg fra kulturen og op i en sporvogn (linie 6), som på 2 x 40 minutter førte mig ud gennem Rigas endeløse forstæder og retur. Det skulle efter sigende være en tidsrejse. Ikke til middelalderen, men til Sovjet-tidens betonbyggeri. Ikke et ondt ord om sporvogne, men det var lige i overkanten, og mit humør steg adskillige grader, da vi omsider nåede vendesløjfen og kørte tilbage. Men turen var billig. Kun 2 x 1,15 Euro!

Så var sejlturen rundt om det centrale Riga mere hyggelig. Hver halve time afgår en lille turistbåd fra den smalle kanal, som omkranser den gamle bydel og går gennem parker og grønne områder. Turen varer 1 time, og cirka halvdelen af tiden sejler man på den brede Daugava-flod, som løber ud i Østersøen. Hyggeligt og interessant at se byen fra vandsiden.

Som nogle ved, har Riga en mørk historie, som ikke er ret gammel. Ikke ret langt fra centrum blev 34.000 jøder i 1940-erne stuvet sammen i en ghetto, som var indhegnet og skarpt bevogtet. Den lå i bekvem nærhed af banegården. Mange blev nemlig deporteret og vendte aldrig tilbage. I nærheden lå en synagoge, hvor nazisterne den 4. juli 1941 drev ca. 300 sagesløse mennesker sammen, spærrede dem inde og stak bygningen i brand. Ingen overlevede. Jeg besøgte ruinerne af synagogen, hvor der er opsat mindeplader, blandt andet med navnene på dem, der blev myrdet.

Tankevækkende, at dette blev gjort af et land, som dengang blev anset for at være blandt de førende inden for europæisk kunst og kultur!




I nærheden af den jødiske ghetto i Riga lå en synagoge, hvor nazisterne den 4. juli 1941 drev ca. 300 sagesløse mennesker sammen, spærrede dem inde og stak bygningen i brand. Ingen overlevede. Jeg besøgte jeg ruinerne af synagogen, hvor der er opsat mindeplader, blandt andet med navnene på dem, der blev myrdet.



En del har sikkert hørt om "Slagteren fra Riga". Det er (desværre) ikke en filmtitel men et alias for nazisten Eduard Roschmann, som var kommandant for Rigas ghetto fra januar til november 1943 og blev berygtet for sin sadisme og brutalitet. Desværre blev skiderikken ikke fanget og dømt, men han døde i Sydamerika i 1977. A propos nazismen, så kan jeg varmt anbefale filmen "En fjende af staten", som handler om opsporingen og tilfangetagelsen af Adolf Eichmann. Den havde premiere i Danmark i efteråret 2016 og er en helt fantastisk film.

På vej ud til Rigas lufthavn under hjemrejsen spurgte jeg taxachaufføren, hvad han syntes om Letlands medlemskab af EU. Det blev katalysator for nogle meget ophidsede kommentarer, som fortsatte helt ud til terminalen. ”EU er en katastrofe. Obaba er en katastrofe. Se, hvor mange farvede, der bor i England, Holland, Tyskland, Sverige og Norge. Men Putin er en fin fyr!”.

Sporene skræmmer!




Der fører 3 store broer over Daugava-floden af hvilke den ene er en jernbanebro, som er smukt illumineret om aftenen.



Klik HER, hvis du vil se min hoved-hjemmeside med blandt andet spændende links til rejser og trekking.
Klik HER, hvis du vil kontakte mig.