Alle, der har været på højskole med Richard Andersen, vil huske ham tydeligt som lærer. Jeg husker ham som en fremragende formidler, som kunne tryllebinde forsamlingen med spændende, historiske foredrag om alle mulige emner. Jeg husker ham også fra adskillige busture i Askovs omegn, hvor han øste af sin viden om egnens lokalhistorie. Jeg tror, at lige meget hvad han kastede sig over, ville han have kunnet fængsle sine tilhørere. Og bag hans foredrag lå der en omfattende læsning om emnet. Han var en hyppig gæst på skolens bibliotek, og hjemme i hans lille lejlighed i Askov var der bøger fra gulv til loft.

Richard Andersen blev født i København i 1912, tog teologisk embedseksamen i 1935 og blev umiddelbart derefter højskolelærer i Rødding. I 1954 blev han hentet til Askov af Knud Hansen, hvor han virkede som lærer resten af sit liv. Men han var også særdeles aktiv på mange andre områder. I 1953 blev han ansat ved Danmarks Radio som konsulent vedrørende folkeoplysning, og hans karakteristiske stemme kunne høres meget tit i radioen i omkring 40 år. Og han var en fremragende fortæller, også i æteren. Af hans vigtigste bøger kan nævnes ”Danmark i 30-erne” fra 1968 og ”Vandringer syd for grænsen” fra 1982, som er en historisk og personlig beskrivelse af begivenheder og skæbner i Sønderjylland og Nordslesvig. Titlen skal også tages rent bogstaveligt, for han tog tit på lange vandreture på digerne og det flade land omkring den tyske grænse, som ofte strakte sig over flere dage. Mange år efter Askov arrangerede jeg en vandretur for nogle af mine venner på Föhr og Amrum i Sydslesvig, hvor vi blandt andet vadede over havbunden mellem de to øer, og dén tur var først og fremmest inspireret af Richard Andersen.

Richard Andersen bragte aldrig sig selv og sit privatliv i fokus, selv om man måske i starten kunne får indtryk af det modsatte. Kun hans nærmeste fik f.eks. at vide, at han under besættelsen i flere år skjulte jøder i sit hjem i Ågård, og at han under modstandskampen var med til at modtage våben fra England.

Richard Andersen havde en stor bekendtskabskreds over hele landet, især i de københavnske, kulturradikale miljøer. Men han var svær at sætte politiske etiketter på. F.eks. abonnerede han på ”Tidehverv”, som er et stærkt reaktionært tidsskrift, der er imod en dyrkelse af udviklingen og fremskridtet. Men han var også medlem af venskabsforeningen Danmark-Sovjetunionen. Det var umuligt at lokke ham til at besøge USA, selv om mange af de amerikanske præster, der kom på Askov, trak i ham. Og under den såkaldte Askov-krise tog han i sommeren 1970 initiativet til det endelige opgør ved at skrive et langt brev til Askov Højskoles styrelse, hvor han gik stærkt imod de nye strømninger og ideologier.

Richard Andersen er begravet sammen med sin hustru på Askov Kirkegård sammen med en række andre nøglepersoner på højskolen.

Ovenstående er en blanding af mine egne personlige oplevelser af Richard Andersen og min Læsning af bogen ”Demokrati og eksistens” af Hans Henningsen (Poul Kristensens Forlag, 2004).

Klik HER for at se min hovedside om Askov Højskole.
Klik HER for at se min hoved-hjemmeside med blandt andet spændende links til rejser og trekking.
Klik HER , hvis du har nogen kommentarer eller spørgsmål til mig.