Min værste rejseoplevelse!


Af Erik Pontoppidan




Når man hører eller læser beretninger fra andre, som har haft traumatiske rejseoplevelser, er det som regel noget med tyveri, glemte pas, dødskørsel, voldtægtsforsøg eller lignende. Ingen af delene skete for mig i dette tilfælde. Jeg oplevede bare turen her som kedelig og mislykket, og hvis jeg skal bedømme den på en skala fra 1 til 10 er det nok den, der vil få absolut bundkarakter. Måske var det lidt min egen skyld, men det ændrer ikke ved det faktum, at jeg aldrig før har været så glad for at komme hjem fra en rejse!

Det var i december 1991, og nytåret nærmede sig. Normalt befinder jeg mig glimrende i mit eget selskab og har det fint med at være alene, men nytårsaften er en undtagelse. Nytårsaften er for mig en festaften i selskab med glade og hyggelige mennesker. At sidde alene hjemme nytårsaften og se og høre resten af verden gå amok i fest og farver er bestemt ikke mig. Det er lidt som at være manden på risten i den gamle, klassiske revyvise om vagabonden, der sidder ude i kulden og må nøjes med at indsnuse de eksotiske maddufte og lytte til de riges snak om alverdens spændende oplevelser inde i den eksklusive restaurant. Jeg havde ikke fået nogen invitationer, og jeg kendte på det tidspunkt ikke nogen, som det ville være naturligt at fejre nytårsaften sammen med. Desuden var jeg dengang en forholdsvis nyslået single i midten af 40-erne og ville gerne opleve en glad, sjov og festlig nytårsaften, helst sammen med nogenlunde jævnaldrende og meget gerne med et attraktivt, kvindeligt islæt.

Derfor tog jeg sagen i egen hånd og scannede dagspressen for diverse tilbud om nytårsarrangementer. Valget faldt på et rejsebureau, som hed "Prima Rejser" med hovedsæde i Rødby, og de kunne tilbyde en 5 dages nytårstur til Poznan i Polen med nytårsfest og fuld forplejning på rejsen. Direktøren nede i Rødby var såmænd venlig nok da jeg ringede og spurgte om detaljerne. Jeg regnede naturligvis med, at nytårsfesten var med i prisen, som klart lå i overkanten i forhold til lignende arrangementer. Næh, den hørte ikke med i pakken og skulle betales separat, men bureauets sidste nytårstur til Poznan var en forrygende oplevelse på et supergodt hotel og med en mega fest på hotellet, som var uforglemmelig, og det var det samme sted vi skulle bo i år, forklarede han. I øvrigt skulle han selv være rejseleder på turen. "OK, hvad så med alderen hos de tilmeldte deltagere?", spurgte jeg. Hertil svarede direktør Gydemark, at der var lidt af hvert, og at gennemsnitsalderen var nogenlunde på højde med min årgang.

Så jeg meldte mig forventningsfuldt til rejsen og mødte op på et forfærdeligt tidspunkt i vintermørket på en S-togsstation i en af Københavns forstæder for at blive samlet op af bussen. Da jeg steg på, var bussen næsten gabende tom, hvilket dog havde sin forklaring, eftersom den skulle samle de fleste af deltagerne op på sin vej ned mod Sydsjælland og Gedser. Og det gjorde den så. Da vi nåede Vordingborg-egnen begyndte det at blive lyst, og på det tidspunkt var de fleste af deltagerne steget på. Jeg havde forventet en forsamling af yngre og livlige mennesker, men daggryet afslørede, at gruppen stort set bestod af pensionister! Forstå mig ret: Ikke et ondt ord om ældre, men en pensionistrejse var ikke lige hvad jeg havde brug for på det tidspunkt. Som tidligere nævnt var jeg på det tidspunkt i midten af 40-erne, og gruppens alderssammensætning svarede overhovedet ikke til den beskrivelse, jeg havde fået.

Det var den første fatale skuffelse og fejlinformation. Den næste overraskelse kom da rejselederen stod på lidt senere. Han oplyste, at desværre kunne vi ikke bo på det lovede hotel i Poznan med den fantastiske nytårsfest. Det var ganske vist blevet booket i god tid hjemmefra, men for kort tid siden var der sket det, at en gruppe læger fra Warszawa havde ønsket at bo på det samme hotel for at deltage i den samme fashionable nytårsfest. En eller anden højere magt havde åbenbart gjort sin indflydelse gældende, for nu var der pludselig ikke nogen værelser til os på hotellet. "Men bare rolig", fortsatte rejselederen. Han havde selv fundet nogle andre værelser til os på et andet godt hotel i Poznan. Og nytårsfesten? - Ja, her måtte vi se at finde et andet arrangement, når vi nåede frem!

Efter moden overvejelse valgte jeg ikke at flygte fra det hele og tage med det første morgentog tilbage til København fra Gedser, men det var tæt på! I stedet for druknede jeg min depression i et par ordentlige slurke nyindkøbt toldfri whisky på færgen til Rostock og trillede videre med ned gennem Tyskland og Polen. Om aftenen ankom vi i regn og kulde til hotel Jovis langt ude i Poznans forstæder - et gudsforladt, nedslidt, koldt beton-højhus næsten uden beboere. At værelserne også viste sig umulige at varme op var lige det der manglede!

Den følgende dag blev gruppen kørt ind til Poznans centrum mens rejselederen gik på jagt for at finde et sted hvor vi kunne fejre nytårsaften. Byen virkede meget mørk og grå her i december måned, men jeg traskede lidt rundt i gaderne og kiggede på mennesker, bygninger og butikker. Det var kort tid efter murens fald, og forretningslivet - især i det centrale stormagasin - lignede på det tidspunkt meget de tilsvarende forhold i Danmark i 1950-erne. Derudover blev der under opholdet arrangeret et par udflugter i byen og dens omegn. Af seværdighederne husker jeg blandt andet et frilandsmuseum, et par mørke og iskolde kirker, et pompøst krigsmonument fra Anden Verdenskrig og - et bistademuseum! Sidstnævnte skulle efter sigende være enestående af sin art, og det tror jeg gerne.

Lad mig til slut nævne 1 positiv ting ved turen: Nytårsaften blev holdt i nogle lokaler i det centrale Poznan og var OK, med mange søde og hyggelige polakker, men det er også det absolut eneste positive, jeg kan finde på at sige om den. Om en tur som denne bliver vellykket eller ej afhænger naturligvis af ens behov og forventninger, men jeg synes, at bureauet lavede nogle fatale brølere i forbindelse med arrangementet. Turen burde slet ikke have været gennemført under de givne omstændigheder, og i øvrigt var prisen meget høj i forhold til det, vi fik for pengene.

Så hvis jeg en anden gang skulle komme i den situation, at jeg ikke har nogen at fejre nytårsaften sammen med, så er det ikke helt utænkeligt, at jeg alligevel vil tilbringe aftenen foran fjernsynet og nøjes med at være tilskuer, mens resten af verden går amok i fest og farver.





Hvis du har nogen kommentarer eller spørgsmål til mig, så KLIK HER!

Hvis du vil se min hoved-hjemmeside med blandt andet spændende links til rejser og trekking, så KLIK HER!