Jeg havde booket en returbillet til Senegal den 5. oktober 2020, med hjemrejse 31. december. Formålet var at besøge nogle nære venner i en landsby i det sydlige Senegal, men også at komme væk fra den mørke vinter. Men som for mange andre gik rejsen i vasken på grund af coronaen. Jeg nåede ikke længere end til Bruxelles. Da jeg i Bruxelles skulle gå om bord i flyet til Dakar med Brussels Airlines, blev jeg nægtet adgang med den begrundelse, at Senegal var lukket for udlændinge, med mindre man kunne fremvise en personlig invitation fra regeringen. Sådan en havde jeg ikke. Eneste krav på Udenrigsministeriets hjemmeside, hvis opdatering i øvrigt var over en måned gammel, var, at man ved indrejsen i Senegal kunne præsentere en negativ COVID-19 - attest, som var højst 7 dage gammel.

Det blev mildt sagt noget af en nedtur. Min kalender for resten af 2020 var nu så godt som tom for aftaler. Alle mine aftaler og arrangementer i Danmark var jo enten blevet slettet eller fravalgt på grund af den planlagte rejse. Så jeg havde et akut behov for en alternativ oplevelse med substans. Og nu - i slutningen af oktober 2020 - er jeg lige kommet hjem fra en uges ophold på Løgumkloster Højskole i Sønderjylland.

Temaet for opholdet var "Verdens politiske tilstand". Og som altid efter et højskoleophold er jeg vendt hjem med et stort psykisk overskud efter et meningsfuldt samvær med vidt forskellige mennesker, der primært var kommet for at være sammen. Hvis man skal sige noget positivt om coronakrisen kunne det være, at den øger deltagerantallet på højskolerne, fordi det er blevet kompliceret og i mange tilfælde umuligt at rejse ud i verden. Flere af de store højskoler er lige nu fuldt booket op, nogle steder med ventelister.

Vi var i alt 17 deltagere, hvor den yngste var fra årgang 1954. Generelt undgår jeg kurser, der signalerer ”seniorer”. Ikke et ondt ord om ældre, men hvis alle deltagerne er i kategorien 65 plus, ændrer det efter min mening dynamikken på kurset. Det betyder meget, at man kan mødes med folk med forskellige livserfaringer. Men hvad det angår, var dette kursus en undtagelse. Deltagerne var utrolig veluddannede, og spørgelysten var enorm under foredragene, takket være deltagernes store viden, modenhed og engagement. Hvis alle deltagerne havde været helt unge, var meget af tiden med stor sandsynlighed gået med at diskutere klimaændringer, forurening og krænkelseskultur.

Fra den meget smukke Løgumkloster Kirke, der var klosterkirke for cistercienserordenens katolske kloster, der blev bygget i år 1173.

Foredragene var en blanding af lokale og indbudte foredragsholdere, og emnerne var meget forskellige: Rusland, Kina, det amerikanske præsidentvalg og - som noget mere specielt - et foredrag af Johanne Rebsdorf om historien bag konflikten omkring Vestsahara - et område, som i dag er endnu mere lukket end Nordkorea, men som det lykkedes hende at snige sig ind i nogle få dage.

Og jeg fik masser af gode og interessante, personlige samtaler. Blandt andet med en pensioneret skolelærer, som havde arbejdet mange år i Ammassalik-området i Østgrønland. Han talte flydende Inuit og var i gang med at udarbejde en detaljeret ordbog over sproget i Østgrønland. Eller med en biolog, der som noget unikt kunne udtale sig helt risikofrit om klimaændringerne og deres årsager på et højt fagligt niveau!

Højskoleånden lever og har det godt. Lad dette være en anbefaling i denne mørke tid, hvor danskerne er dødtrætte og desperate og sukker efter et samfund, hvor det er vigtigere at leve end at overleve!