Af Erik Pontoppidan




Dette billede blev bragt i en avis i starten af 1960-erne med følgende undertekst:

”Hr. lærer, enten må De punge ud med 200 kr. til U-landshjælpen – eller også må De danse twist!” Sådan sagde eleverne ved Fuglevangsvejens Skole i København til overlærer Holger Caspersen, og de fik både en rask twist og 200 kroner ud af det. Han erklærede sig nemlig villig til at twiste mod entré. Her danser han med Helle.

I starten af 1960-erne var det stadig helt almindeligt, at lærerne slog deres elever, men på det punkt var nogle lærere mere ihærdige end andre. En af de absolutte topscorere med hensyn til at uddele øretæver var overlærer Holger Caspersen fra Fuglevangsvejens skole på Frederiksberg. Han var en af de sidste repræsentanter for en forlængst uddød race af skolelærere, hvor lussinger og hård disciplin var det mest effektive middel til at sætte sig i respekt. Hvis han havde ført sig frem på denne måde 15 år senere, var han blevet fyret på gråt papir og var måske endda blevet slæbt i retten for vold mod børn. Og hvis han var født 20-30 år senere, var han næppe blevet skolelærer. Jeg har altid været meget nysgerrig efter at vide, hvordan han kom igennem ungdomsoprøret i 1968 som lærer og modtager meget gerne mails, der kan kaste lys over hans senere karriere!

Holger Caspersen er født den 8. september 1913 og døde onsdag den 11. maj 2011. Han var ansat som lærer i mange år ved Fuglevangsvejens Skole på Frederiksberg i 50-erne og 60-erne, hvor han blandt andet underviste i matematik, fysik og geografi. Han nåede at fejre 40 års jubilæum på skolen, så han må i dag være kendt af tusindvis af gamle elever, som gik i skole på Fuglevangsvej i den periode. Man kan sige meget om hans metoder og holdninger, men han var en dygtig og pædagogisk lærer, som forstod at bibringe sine elever viden. Holdningsmæssigt var han en typisk samfundsbevarer: Kommunisthader, autoritetstro, altid venlig mod de dygtige elever og altid velklædt - og så havde han et voldsomt temperament, som især kom til udtryk i form af øretæver til børn fra samfundets lavere klasser, der ikke forstod at indordne sig.

Billedet på denne side, som stammer fra en avis i starten af 1960-erne, er meget atypisk for Holger Caspersen, for det var sjældent, at man så ham så løssluppen som her. Han danser twist til fordel for U-landshjælpen – noget, der var helt i tidens ånd, sikkert inspireret af samtidens gigantiske TV-shows med Volmer Sørensen og Svend Petersen, hvor man samlede penge ind til den tredie verden.




Holger Caspersen i gang med fysiktimen på Fuglevangsvejens Skole. Billedet er fra 1. eller 2. realklasse og er fra 1962 eller 1963.


Holger Caspersen havde også andre ukendte talenter i sine velmagtsdage. Blandt andet redigerede han i mange år "Lommebog for skoleelever". Desuden er han forfatter til bogen ”Juleflid før Juletid” fra 1946, med mange illustrerede instruktioner om, hvordan man laver julepynt, f.eks. julehjerter, kurve, kræmmerhuse, musetrapper med mere. Nogle af hans andre aktiviteter udover lærergerningen kan man læse om i de to nedenstående avisudklup fra Politiken og Jyllandsposten.

Når man har de samme lærere hver dag i mange år, kommer de uvægerligt til at brænde sig fast på nethinden, og hvis man er en ung og umoden skoleelev, kommer de på godt og ondt til at præge én resten af livet. Sådan var det også på Fuglevangsvejens Skole. Heldigvis var der også mange gode lærere på skolen, men Holger Caspersen var en fæl anakronisme, som gjorde livet surt for mange og gav dem nogle oplevelser, der uden overdrivelse kan sammenlignes med krigstraumer hos gamle soldater.

Hvorfor så ribbe op i ældgamle skoletraumer? Måske fordi det kan være mentalhygiejnisk sundt for én selv, men også, fordi disse gamle tyranner under ingen omstændigheder bør glemmes! Måske er der også lidt af et hævnmotiv i det, fordi man har opsparet så meget vrede gennem årene. Nedenfor kan man læse et par meget forskellige beskrivelser af den gamle skolelærer fra Fuglevangsvej. De 2 første er skrevet i anledning af hans 80 og 90 års fødselsdag, og den sidste er skrevet af Lizzi Boetius, som var elev på skolen i 1950-erne. De fortæller, at det sete afhænger af øjnene, der ser, og at sandheden ofte kan være et meget elastisk begreb.

Politiken, 07.09.1993: 80 år: Holger Caspersen, fhv. overlærer Holger Caspersen, fhv. overlærer, Frederiksberg, fylder den 8. september 80 år. Han nåede at fejre 40 års jubilæum på Fuglevangsvejens Skole på Frederiksberg, og den aktive og dygtige pædagog huskes af såvel tidligere elever som kolleger. Holger Caspersen var lærerrådsformand på sin skole og aktiv i ledelsen af Frederiksberg Kommunelærerforenings Feriekolonier. Han var også foregangsmand for konfirmandrejser og skolepatruljerne. Holger Caspersen opfandt og forestod elevernes indsamling af gamle aviser, så de selv kunne spare sammen til deres klasserejser i sommerferierne, som han og hustruen Viggonia arrangerede og var rejseledere på år efter år. Holger Caspersen har skrevet: ”222 stykker legetøj” og ”Juleflid før juletid” og havde i flere år sit eget program i Danmarks Radios børnetime. Han var idrætsleder i og formand for Københavns Idræts Forening. Den aktive pensionist er leder af Pensionistklubben AAB’s afdeling 37.

Jyllandsposten 07.09. 2003: Mærkedage 90 år: Holger Caspersen, fhv. Overlærer., København. Hele hans lærergerning var helliget skolen på Fuglevangsvej. Efter Anden Verdenskrigs afslutning var han blandt de første, der arrangerede udlandsrejser for sine elever, så de kunne lære Europa at kende. Han var blandt initiativtagerne til Overlærernes rejsebureau, og han har også lagt en stor indsats i atletik, således var han i 1956-58 formand i KIF. Han har udgivet to ”gør det selv” - børnebøger, og i mange år havde Holger Caspersen sit eget radioprogram i DR’s børnetime, hvor den også stod på ”gør det selv”.

Lizzi Boetius var elev på skolen fra 1952, hvor hun startede i 1. klasse og gik der til 4. mellem. Her er et udpluk af hendes oplevelser med Holger Caspersen som lærer:

"Jeg gik på Fuglevangsvej Skolen fra 1952, hvor jeg startede i 1. klasse og til 4. mellem, hvor jeg flyttede skole, så det må være til 1960 eller 1961. Vi var den sidste klasse under den gamle skoleordning. Jeg tror, at HC var lærer på skolen til sin pensionering. Mange ellers friske elever frygtede turen, da vi skulle på lejrskole med HC. Vi var på lejrskole i Kollund i Sønderjylland. Det var aften på sovesalen. Min seng var tæt på døren. HC kom ind på sovesalen og sagde, at der skulle være ro nu og slukkede lyset. Da han stod tæt ved min seng, kunne jeg høre ham lukke døren, men det var indefra, derpå trampede han i gulvet, idet han lod som om han var ude på den anden side af døren, og gjorde skridtene svagere og svagere. Nu begyndte latteren og snakken igen, og flere var på vej hen til de andres køjesenge for at fortsætte hyggen. Så blev lyset tændt, og han for hen til de snakkende piger og overfusede dem. Når jeg ser på den smilende twistdanser, kommer jeg til at tænke på lejrskoleturen igen, hvor vi en aften skulle holde fest og danse. Vi har været omkring 14 år, og i den alder kan man jo godt være lidt genert. HC kommer hen til en af pigerne og byder hende op til dans, pigen bliver rød i hovedet og går ikke med ham ud på dansegulvet, hvorpå han skælder hende voldsomt ud og siger, at sådan kan man ikke opføre sig. Her er det, at hans kone kommer pigen til hjælp, og prøver at dysse HC ned igen. Med hensyn til hans brutalitet gik det en dag ud over en dreng, som i sin skoletaske også havde levertran. Denne var uheldigvis løbet ud i tasken og havde ødelagt hans blækregningshæfte, som vi den dag skulle aflevere. Det fortalte han HC, som bad drengen om at gå med udenfor døren. Lidt efter kom en stille dreng ind igen, og man kunne se på hans kind, hvor HC havde knaldet ham en lussing, for der sad mærkerne af hans hånd! En anden oplevelse hos ham var hans psykiske vold, som var ubærlig at overvære. Det var op mod jul, og for at slippe for matematik var der én, der spurgte, om vi ikke kunne få en julehistorie? Jo, det kunne vi da godt, og HC begyndte at fortælle. Lidt senere gik det op for mig, at han brugte elever fra klassen i julehistorien, som bl.a. lød: "Så kom tykke-fede betjent ...." og så navnet på en kær dreng i klassen, som var lidt trivelig, mens han samtidig kikkede på drengen, som naturligvis blev rød i hovedet og ked af det. Det var grimt at overvære hans overgreb på store børn, som ikke kunne gøre andet end skifte skole, hvis det blev for slemt enten at være vidne til eller allerværst at stå for skud. I øvrigt kunne han finde på at sige, at vi skulle have prøve i hans fag den og den dag, og man forberedte sig godt. Men på dagen fik man ingen prøve. Men når man ikke vidste det, så gav han prøve. Også meget spidsfindigt. Jeg husker endnu, hvordan man følte lettelse, når klokken ringede ud fra hans time. Så kunne man slappe af. Sådan havde jeg det kun i hans timer. Jeg kommer i tanke om, at han en dag, vi skulle have fysik, bad os om at række hånden op og svare på, om vi havde sommerhus, eller om vi havde køleskab. Hvad kom det dog ham ved. Det værste var helt sikkert hans uberegnelighed, at man aldrig vidste, hvor man havde ham. Det skabte utryghed, og i en sådan atmosfære lærer man ikke så godt. I min klasse var der børn af velhavende forældre, en stor gruppe fra middelklassen, men også nogle fra meget beskedne hjem. Det er klart, at de elever, som direkte blev ramt af HC's mobberi eller slag, og som samtidig måske havde hjemlige problemer, kan have fået ødelagt deres skolegang, og måske videre uddannelse. ... Selv var jeg en af de uheldige elever, som fik tyrannen i matematik, fysik og geografi, så der var vist ikke en dag, vi slap for HC. Også vores lejrskoletur blev delvis ødelagt p.g.a. hans fuldstændige uvidenhed om, hvordan man er overfor sine elever. Hans kone, som var mægtig flink, måtte endda irettesætte ham, når han igen gik for vidt. En skam, at hun ikke fulgte ham i skole også! En del skiftede skole på grund af HC. Det behøvede ikke være, fordi man selv blev chikaneret, men fordi den daglige atmosfære i klassen var så dårlig, eller fordi man ikke ønskede at være vidne til hans slette opførsel overfor elever, der blev slået eller psykisk terroriseret. Nogle år efter mødte jeg til tennis en af mine tidligere lærere på Fuglevangsvej skole, som fortalte, at også blandt lærerne var han forhadt. Senere talte vi om, da han havde en rund fødselsdag, at de pæne ord måtte i avisartiklen have været skrevet af hans familie. I dag fatter man ikke, at en sådan type kunne blive lærer, og at man ikke fjernede ham i stedet for alle de elever, der efter en god underskolegang fik en dårlig oplevelse af ellers meget vigtige fag, når han var lærer. Jeg er glad for, at vore børn ikke mere risikerer at komme under en sådan mishandling, som han dagligt praktiserede. Med ham som lærer blev det ikke blot "Det forsømte forår", men forsømte timer hver dag, hvor mange elever ikke spurgte læreren, hvis de ikke forstod matematikken. Jeg husker hans spørgsmål: "Har I forstået det?" Når klassens dygtigste rakte hånden op som ja, syntes HC, at vi kunne gå videre. Heldigvis kom jeg til en dejlig skole, hvor matematiklæreren elskede at undervise og glædede sig med sine elever, når resultatet var godt. Matematik blev igen et godt fag, hvor man lærte en masse i timerne, da ingen blev mobbet af læreren."

v

v

v

v

v

v

v

v

v

v

v

v

v

v

Klik HER for at se startsiden til min website med blandt andet spændende links til rejser og trekking.
Klik HER for at se min website om 1950-erne, med blandt andet et klassebillede fra Fuglevangsvejens Skole på Frederiksberg.
Klik HER for at se min website om historiens vingesus, som indeholder sjove, alvorlige, respektløse og mærkelige klip fra det virkelige liv.

Hvis du har nogen kommentarer eller spørgsmål, så send en mail til pontoppidan214@gmail.com .