Helge Skov kom til Askov som valgmenighedspræst i 1957 fra et embede som sognepræst i Svenstrup på Als. Inden da var han lærer et par år på Køng Højskole. Fra 1971 til 1980 var han forstander på Askov Højskole efter en hektisk debat i lærerrådet oven på den såkaldte Askov-krise i 1968, hvor en gruppe af lærerne ønskede at basere højskolen og dens undervisning på et marxistisk grundlag. Derfor betragtede mange Helge Skov som forstanderen, der ”reddede” Askov. Og der er bred enighed om, at det blev nogle gode år for Askov under hans ledelse. Det oplevede jeg selv som bibliotekar og højskoleelev på skolen i 1973-74, som blev en af de lykkeligste perioder i min ungdom.

Helge Skov var ikke ”folkelig” i egentlig forstand. Han hadede smalltalk og overfladiskhed, blandt andet i medierne, hvor han var medlem af Radiorådet fra 1974 og i høj grad kom til at præge debatten der. Som foredragsholder var han ikke så god som Richard Andersen, måske fordi han var for optaget af, hvad han selv mente og ville på bekostning af helheden. Men man vidste, hvor man havde ham, og man var som regel sikker på, hvad han mente om dette og hint. Når skolen havde besøg af eksterne foredragsholdere, rundede han altid deres foredrag af med at udtrykke sin uforbeholdne mening om emnet. Han havde en distance til elever og lærere, der bedst kan betegnes som naturlig autoritet, hvilket er positivt ment. Jeg havde ham ikke selv som lærer i undervisningen, men det fortælles, at hans omgangsform var meget naturlig og ligetil, og at man følte sig tryg ved at betro sig til ham. Måske fordi man altid vidste, hvor man havde ham.

Hans livssyn kan bedst beskrives med et citat fra Hans Henningsens bog ”Demokrati og eksistens” (Poul Kristensens Forlag, 2004) side 181-82:

”Hos Skov fik man klar besked. Hans mål var ikke at lave kompromiser, hvor synspunkter er uforenelige, men at holde sagen fast. Det giver friheden i samværet. Dette var Skovs holdning i teori og praksis.

Højskolen skal nægte at acceptere den polarisering, som er ved at udhule al debat, sagde Skov. Den skal være på vagt over for en betragtning af mennesker, der reducerer det til kun at være et samfundsvæsen, og den skal være på vagt over for den pragmatisme, der fornægter idédebatten. Han vender sig både mod trivselspædagogikken, som var en tendens i tiden, og ligeledes mod det at anskue alt under en totalpolitisk synsvinkel. Den hektiske aktivisme, sagde han, foragter den gode regel, at man skal gennemtænke problemerne, før man handler, for den har jo løsningerne færdige på forhånd.”

Helge Skov forlod Askov efter udgangen af vinterskolen 1979-80 for at tiltræde jobbet som biskop i Ribe Stift, hvor han virkede indtil sin død i 1991. Han ligger begravet ved Askov Kirke sammen med en række andre fremtrædende personer ved højskolen.

Ovenstående er en blanding af mine egne personlige oplevelser af Helge Skov og min Læsning af bogen ”Demokrati og eksistens” af Hans Henningsen (Poul Kristensens Forlag, 2004).

Klik HER for at se min hovedside om Askov Højskole.
Klik HER for at se min hoved-hjemmeside med blandt andet spændende links til rejser og trekking.
Klik HER , hvis du har nogen kommentarer eller spørgsmål til mig.