Tekst og fotos: Erik Pontoppidan

Copyright: Erik Pontoppidan

For nylig hørte jeg en diskussion i radioens P1 om introverte og ekstroverte personer. En introvert person, som holdt meget af at være alene, udtalte, at han syntes det var fedt, at man under Corona-krisen ikke behøvede nogen undskyldning for at isolere sig. Ingen hvide løgne som begrundelse for afslag til fester, selskaber og andre sociale arrangementer!

Jeg har også for nylig set en interessant video på YouTube, der handlede om eremitter - eneboere og deres velbefindende under lang isolation og om deres begrundelse for selvvalgt ensomhed. Det var primært buddhister i Nordindien, som søgte fordybelse, meditation og selverkendelse. En af de interviewede havde tilbragt 30 år i samme rum uden anden kontakt med andre end det helt nødvendige i forbindelse med levering af mad og drikke og lignende. Det var meget interessant. Noget af det mest overraskende var, at alle de interviewede personer virkede fornuftige og velformulerende og fortalte, at de havde det fint med sig selv og var tilfredse med livet.

Manden, der interviewede eneboerne, prøvede frivilligt at være eremit i 4 uger for at forsøge at sætte sig ind i, hvad der sker inde i hovedet på én, når man udsættes for total isolation. De første uger kedede han sig gudsjammerligt, havde det dårligt og faldt i søvn, men - og NU kommer den interessante pointe! - i løbet af den sidste uge fortalte han, at han fik ro i sindet og opnåede en fred og harmoni, han aldrig havde oplevet før.

Vi lever i en Corona-tid, hvor mange er tvunget til hel eller delvis isolation, og det kan være en prøvelse, hvis man ikke er vant til det. Antallet af voldsramte kvinder, der henvender sig til krisecentrene, er fordoblet, og folk ringer til venner, bekendte og familie som aldrig før. Selv er jeg pensionist og bor alene i mit hus i Melby i Nordsjælland, og under normale forhold stræber jeg efter at have mindst ét meningsfuldt projekt hver dag, som går ud over læsning og TV-kiggeri. Jeg er normalt engageret i mange forskellige ting i løbet af ugen, som kræver samvær med andre, men det er jo udelukket for øjeblikket. Så er der alt det andet, og det kan være både intellektuelt og manuelt arbejde.

Manuelt arbejde er for mig alle tiders til at få ro i sindet. Jeg er netop blevet færdig med at flytte 6 rummeter bøgebrænde ind i mit brændeskur, hvor det skal tørre i løbet af sommeren og kan tages i brug til efteråret. Det har været en god oplevelse, hvor jeg både har fået motion og hørt masser af interessante programmer på min bærbare radio. Når jeg er alene og ikke har andre aftaler, laver jeg som regel varm mad til frokost, og selv om jeg sjældent er særlig kreativ ud over de cirka 10 retter, jeg plejer at tilberede, er madlavning en glimrende manuel adspredelse. Og kombinationen af opvask og spændende radioprogrammer er alle tiders. Dan Turell har engang udtalt, at opvask er karma!

Vandreture alene i den flotte natur i nærheden kan bestemt også være givende, hvis man er i humør til det. Udover nydelsen af de smukke landskaber ved skov og strand er en vandretur en god måde at styre sit tankemylder på. Når man går, er man primært fokuseret på det helt jordnære ved at koncentrere sig om at træde de rigtige steder og undgå sten, mudder og vandpytter. Søren Kierkegaard havde ret. Man kan gå sig glad. Og jeg tænker tit på et par linier i dansk rocks Jellingesten og super-hippie Eik Skaløe, når han i en af sangene i sin eneste LP "Hip" fra 1967, synger:

Det hænder jeg tænker for meget
på tanker jeg ikke har vejet

Og så synes jeg, at internettet er en gave til menneskeheden, hvis man er alene. Den virtuelle kontakt i medierne har givet fantastiske muligheder. Og prøv at rejse 30 år tilbage i tiden i fantasien og prøv at bilde samtiden ind, at der efter årtusindskiftet vil blive skrevet et gigantisk, brugbart leksikon med over 15 millioner artikler på flere hundrede sprog, som er gratis tilgængeligt for alle, og som er skrevet af tusindvis af frivillige nørder, der har en eller anden form for specialviden. Prøv også at fortælle dem, at der til den tid vil eksistere et globalt søgesystem, som på brøkdele af sekunder kan finde brugbar information om næsten alt, hvis man indtaster nogle få søgeord. Jeg vil ikke udelukke, at der har været skrevet science fictionromaner om noget lignende, men ingen ville dengang have troet på, at det nogen sinde kunne blive til virkelighed.

Men Corona-krisen har givet mange - inklusiv mig - en udfordring. Normalt har jeg det fint med at være alene, men alt med måde. Og når man oplever, at man mange dage i træk ikke har fysisk samvær og social kontakt med andre, bliver man frustreret. Lidt som manden i den omtalte video, der gik i frivillig eksil i 4 uger og i starten havde det dårligt. Man savner kort sagt nogen at dele sine tanker med. Men det luner lidt at tænke på, at rigtig mange er i samme situation som mig i denne mærkelige tid.

Men apropos videoen om eremitterne, så er jeg blevet enig med ham, der gik i frivillig ensomhed. Man kan faktisk vænne sig til det. Efter flere uger med tvungen isolation har jeg fået det bedre. Jeg har erkendt tingenes tilstand og de begrænsede muligheder. Min dagligdag er gået ind i faste, gentagne rutiner, som giver en fornemmelse af sindsro og tryghed.

Man kan vænne sig til meget. Lidt det samme - i øvrigt uden enhver sammenligning med hensyn til livskvalitet - som folk, der kommer i fængsel og efter et stykke tid ender med at holde af det fuldstændig forudsigelige dagligliv, hvor ingen stiller krav til én, og hvor man er fuldstændig tryg og helt fri for at skulle tage stilling til noget som helst. Hvem husker ikke Hans Scherfigs roman ”Den forsvundne fuldmægtig”, hvor Theodor Amsted endte med at elske livet i fængslet? Finansmanden Klaus Riskær Pedersen har beskrevet noget lignede i en af sine biografier, hvor han afsonede en ubetinget fængselsstraf i statsfængslet i Sdr. Omme.