På denne website kan man finde praktiske oplysninger om vores nye Bed and Breakfast-sted i Casamance "Chez Fatou et Saladin". Om transport til vores sted fra Danmark, om beliggenhed, om mulighed for oplevelser og udflugter, om rejseguides, med mere. Det er sikkert kun en lille del af den viden, I har brug for, men skriv eller ring endelig, hvis I har spørgsmål. Min Email-adresse er pontoppidan214@gmail.com, og mit mobilnummer er 3138 3407. Vores sted kan bookes på Booking Com, og den nøjagtige placering af vores sted kan ses på Google Maps.
Vores Bed and Breakfast-lodge med tilhørende restaurant åbnede i december 2023. Det er et lille Bed & Breakfast-sted med fire dobbeltværelser med privat toilet og douche, og vores sted ligger ”på landet” i rolige omgivelser med smuk natur og et rigt fugleliv, et par kilometer fra landsbyen Abene og 400 meter fra Atlanterhavet med en fantastisk strand, hvor der er større chance for at møde en ko end en turist. Til dato er der meget få turister, men området har et enormt potentiale for turisme. Der er ingen asfalterede veje i kilometers omkreds, og de overnatningssteder, der findes, har en standard, som ikke egner sig for mainstream-turisme. Af samme grund oplever man ikke den sædvanlige ”hustling”, som man finder på de større turiststeder ved f.eks. strandhotellerne i Gambia. Der er ingen ”seværdigheder” i egentlig forstand men det er et perfekt sted at slappe af, finde sig selv eller f.eks. få en snak med de lokale i landsbyen eller med fiskerne ved stranden. Læs f.eks. her, hvad der står i Bradt's Gravel Guide om Senegal om landsbyen Abene:
"Life here moves unhurriedly for most of the year (a trend in Casamanche), and if you're looking for a place to slow down, collect your thoughts and perhaps even write that novel you've always meant to, Abene wouldn’t be a bad choice".
Min hustru Fatoumata Binta Manga er uddannet kok og laver fremragende mad. Der er adgang til internet. Bortset fra gas i køkkenet kører vi udelukkende på solenergi, med solpaneler og batterier.
|
|