Lidt om Leif Davidsen


Af Erik Pontoppidan



I et af Politikens bogtillæg svarede Leif Davidsen blandt andet, da han blev spurgt om sin yndlingsbeskæftigelse: "Jeg holder meget af at skrive eller læse, og jeg befinder mig godt, når jeg er på rejse, især hvis jeg kan rejse med et formål og sammen med min kone. Men det er også vidunderligt blot at gå en tur eller sidde på en café og betragte folk".

Jeg kan supplere med, at han er en rigtig god iagttager på sine rejser, og at han skriver fænomenalt godt og medrivende. Det bliver jo heller ikke dårligere af, at han er særdeles vidende om de lande, han har valgt at skrive om. Flere af hans bøger foregår f.eks. i Rusland, hvor han arbejdede som ung journalist i Sovjetunionen i 1980-erne og fik en solid indsigt i landet, dets mennesker og dets magtstruktur.


Leif Davidsen: Den ukendte hustru. Lindhardt og Ringhof, 2006. 372 sider.

Endnu en fængslende bog af Leif Davidsen. Denne gang er det ren fiktion, og romanen foregår i Rusland under Putin og den russiske mafia.

Den danske forretningsmand og tidligere jægersoldat Marcus er med sin russiske kone Nathalie taget ud på flodrejse i hendes gamle hjemland. Pludselig forsvinder hun sporløst, og det driver Marcus ud på en dramatisk og livsfarlig rejse. Det bliver en søgen ikke alene efter Nathalie men også efter hendes fortid og sande identitet, hvor sporene fører ham vidt omkring, både i og uden for Rusland. Kender han overhovedet sin kone, og hvem er han egentlig selv?

Bogen afspejler forfatterens solide viden om og interesse for både Sovjetunionen og Rusland, og den er meget spændende. Midt i al sin absurditet er det nye Rusland og dets historie utrolig interessant. Lande, som i bund og grund er forskellige fra ens eget, er altid spændende, og ved at besøge dem kan man blandt andet lære en masse om menneskets grundlæggende natur og behov. Bogen kan varmt anbefales til ferien, S-toget eller andre ledige stunder, hvor den med garanti vil blive en sikker tidsrøver på en positiv måde.

Leif Davidsen: Dostojevskijs sidste rejse. En personlig beretning om et lands forvandling. Lindhardt og Ringhof, 2002. 305 sider.

Hvis man er interesseret i det moderne Ruslands historie, så er denne bog utrolig interessant og velskrevet.

I 1980 blev Leif Davidsen som ung journalist sendt til Sovjetunionen for Danmarks Radio selv om han egentlig hellere ville have arbejdet et andet sted. Alligevel blev opholdet for Davidsen afgørende for hans senere karriere både som journalist og forfatter. Han blev dybt fascineret af landet og opholdt sig der i flere år som DR's Moskva-korrespondent. Desuden dannede opholdet grundlag for et spændings-forfatterskab, som har hentet meget stof i de østeuropæiske lande.

Tyve år efter genså Davidsen landet, der i mellemtiden var blevet til Rusland, på en flodrejse med skibet Dostojevskij fra Moskva til byen Perm nær Ural, som ligger tæt på de berygtede GULAG-fangelejre - en rute, man normalt ikke har mulighed for at opleve som almindelig turist. De fleste turist-sejladser foregår mellem Moskva og Sankt Petersborg, men denne tur blev gennemført, fordi skibet Dostojevskij skulle hjem til sin overvintringsplads ved Ural inden vinteren satte ind - deraf titlen på bogen, som handler om denne tur.

Flodrejsen danner rammen om denne personlige rejsebog, hvor fortid og nutid blandes i en mosaik, der tegner et fascinerende billede af et lands forvandling fra supermagt til nationalstat, fra kommunisme til kapitalisme - hele vejen krydret med personlige iagttagelser og kommentarer. Dén rejse ville jeg godt have været med på!

Sovjetunionens historie er fyldt med blod, lidelser og undertrykkelse, men i al sin gru er den dybt fascinerende. Næppe andre lande i verdenshistorien kan opvise 70 år med et absurd diktatur, som kontrollerede sine indbyggere i både tanker og handlinger, og hvor der var en så udpræget dobbeltmoral mellem teori og praksis.





Klik HER for at at se hovedmenuen for mine favoritbøger.
Klik HER for at se hovedportalen for min hjemmeside.