Bamma, alias Viveke Goddard, var en ægte eventyrer. Ikke en af dem, som fortaber sig i kvaliteten af stormkøkkener, telte eller regntøj, men en ægte eventyrer og vandrer, som satte sine spor i kraft af sin brændende interesse for verden. Især den, som handlede om høje bjerge, krævende vandreture og fremmede kulturer.

Jeg har kendt Bamma siden 1970-erne og har været på utallige ture sammen med hende. I starten af december 2017 ringede jeg til hende, for jeg havde ikke set hende siden sommeren 2008 og ville derfor gerne besøge hende i hendes hus i Rødovre for at høre, hvordan hun havde det. Hun tog ikke telefonen, så jeg indtalte en telefonbesked om, at hun måske ville gi’ en kop kaffe, hvis jeg medbragte en konditorkage.

Den 11. december fik jeg forklaringen på, hvorfor hun ikke ringede tilbage. Hun døde i slutningen af november 2017, 98 år gammel.

Bamma var ved at uddanne sig til laborant, da hun under Anden Verdenskrig kom i forbindelse med Modstandsbevægelsen og måtte flygte til Sverige i en fiskerbåd. Hun var endnu ikke fyldt 25 år, da hun holdt skydeøvelser som sanitetslotte i Den Danske Brigade, og hun modtog senere Brigadeforeningens hæderstegn.

Hun var 45 år, før det rigtig gik løs med vandring og bjergklatring. Senere rejste hun ofte på uge- og månedlange ekspeditioner. Først med venner fra Kvindelige Eventyreres Klub eller Dansk Bjergklub. Senere med venner eller på ture med Dansk Fjeldvandrerklub. Og det var i fjeldvandrerklubben, jeg lærte hende at kende.

Og hold da op hvor har hun inspireret mig! Med sine ture til Himalaya, som jeg slet ikke har tal på. Og med sine grænseoverskridende rejser til verdens afkroge, hvor kun meget få turister har været.

En af de ture, som gjorde størst indtryk på mig, var hendes tur til Sibirien lige efter murens fald. Sammen med en veninde rejste hun med tog gennem det tidligere Sovjetunionen helt ud til byen Magadan ved Stillehavet. Det var som nævnt lige efter Sovjetunionens sammenbrud, og hun har helt sikkert spottet de muligheder for oplevelser, som var forbundet med dét. Før de steg på toget i Moskva, vekslede de et par tusinde dollars til rubler for at sikre sig økonomisk på turen. Kreditkort var jo dengang en by i Rusland. Men resultatet af pengevekslingen blev, at hun og Anne fik udleveret så mange rubler i sedler, at det var næsten fysisk umuligt at skjule dem. Og alt på turen var vanvittig billigt. Togbilletter, indkvartering og mad kunne købes for en slik. Blandt andet hyrede de i Magadan et to motores propelfly en dags tid for det, der svarer til et par hundrede kroner!

Klik HER, hvis du vil se min hoved-hjemmeside med blandt andet spændende links til rejser og trekking.