Klik HER for at læse om mit besøg i Estlands hovedstad Tallinn i efteråret 2003.
Klik HER for at læse om mit besøg i Letlands hovedstad Riga i efteråret 2016.
Der er utrolig mange kirker i Vilnius.
Vilnius bekræfter mig i, at de tre baltiske hovedstæder er oversete destinationer i danskernes valg af rejsemål. Tallinn, Riga og og Vilnius er spændende og smukke byer fyldt med historie, kultur, caféliv og oplevelser. Prisniveauet på hoteller og restauranter er tilmed yderst rimeligt i forhold til Danmark. Og sidst, men ikke mindst: De ligger kun lidt over en times flyvetid fra København.
Jeg ankom til Vilnius først på eftermiddagen i slutningen af august 2019 med Air Baltic efter et hurtigt flyskift i Riga. Efter landingen med den lille Bombardier turbojet tog jeg en taxa fra lufthavnen de kun 5 kilometer ind til mit hotel i den gamle bydel i centrum, hvor jeg havde booket 3 overnatninger. Til min store glæde talte taxachaufføren kun russisk udover det lokale sprog, så jeg benyttede lejligheden til at pleje mine russiskkundskaber. Min erfaring siger mig, at man skal være forsigtig med at diskutere politik med sine nære venner, men her var der jo fri bane. Og på mit spørgsmål om, hvad han syntes om Vladimir Putin, trak han på skulderen. I dag er det helt ufarligt at diskutere politik offentligt i de baltiske lande, så det var en anderledes ufarlig diskussion, end da jeg i 2009 kom op og skændes med nogle kinesere i "Himmeltoget" fra Beijing til Lhasa, fordi jeg udtalte mig stærkt kritisk om kinesernes behandling af Tibet. Dengang var flere af mine rejseledsagere bange for, at vi blev smidt af på den næste station!
Overalt i Vilnius vrimler det med hyggelige caféer og restauranter med et yderst rimeligt prisniveau.
Jeg ved ikke hvor mange kilometer, jeg fik gået i Vilnius, men blev til en hel del. Heldigvis afbrudt af ophold på hyggelige udendørs restauranter i det fantastiske sensommervejr. Besteg blandt andet Gediminas-tårnet, som er en af resterne af byens gamle fæstningsanlæg fra det 14. århundrede. Tårnet ligger på en høj 48 meter over byen, med en fantastisk udsigt. I tårnet er der et lille museum med info fra byens ældgamle historie. Her faldt jeg over en begivenhed fra 1989, som jeg muligvis hørte om dengang, men har glemt:
I sommeren 1989 blev det besluttet at etablere en 650 kilometer lang håndholdt kæde af mennesker fra Vilnius til Tallinn. Kæden, som var en demonstration for frihed og selvstændighed for de tre baltiske lande, symboliserede 50-året for Molotov-Ribbentrop-traktaten i 1969 mellem Hitler og Stalin, hvor det var skrevet med småt, at Tyskland godkendte, at Sovjetunionen annekterede de tre baltiske lande i starten af Anden Verdenskrig. Kæden startede ved Gediminas-tårnet i Vilnius og fortsatte nordpå gennem Letland til Tallinn i Estland, og den bestod af 1,5 millioner mennesker. Det er tankevækkende, at aktionen fandt sted før murens fald og Sovjetunionens endelige sammenbrud i efteråret 1989.
Sensommer i en af parkerne i det centrale Vilnius.
Den næstsidste dag tog jeg med toget fra Vilnius de 27 kilometer ud til et af storbyens mest populære udflugtsmål: Det gamle slot ved Trakai fra det 14. århundrede, som ligger på en smal halvø i et smukt søområde. Men den største oplevelse den dag var mødet med en ældre, russisktalende kvinde, som helt tilfældigt satte sig ved mit bord i cafèen i det grønne søområde. Hun var gammel nok til at have oplevet både Stalin, Gorbatjov og Putin, og hun bekræftede, at en personlig samtale med lokale ofte er 100 gange mere interessant end selv de allerbedste dokumentarfilm. Det har været en meget stor fordel for mig på mine rejser, at jeg kan tale lidt russisk!
Hvilket frister mig til at bringe et af mine yndlingscitater af rejsebogsforfatteren Carsten Jensen:
"Jeg har altid tænkt, når jeg rejste, at for mig ville idealet og kernen i en rejsebeskrivelse være at sidde på et tog og forsvinde ind i en samtale mellem to fremmede. Det at kunne sidde i et tilfældigt tog på et tilfældigt kontinent og forstå, hvad de sagde, så ville jeg være tæt på en af menneskelivets hemmeligheder, tættere end jeg ville være, hvis jeg læste Spinozas og Kierkegaards samlede værker".
Kilde: Forfatteren Carsten Jensen i et interview om hans bog "Jeg har set verden begynde" i Politiken den 20. oktober 1996.
Klik på nedenstående billeder for at forstørre dem og få at vide, hvad de forestiller.
Klik
HER, hvis du vil se min hoved-hjemmeside med blandt andet spændende links til rejser og trekking.
