Vores første oplevelse af Kina fra togvinduet!

Ved daggry kl. 8.05 om morgenen den 28. september afgik toget fra banegården i Ulan Bator i Mongoliet, og vi startede på togrejsens sidste del mod Beijing i Kina. Det meste af dagen kørte toget gennem den mongolske ørken. Vi nåede den kinesiske grænse kl. ca. 20.30 og tilbragte flere timer her med paskontrol og toldeftersyn. Og sidst, men ikke mindst: Hjulene på vores togvogn blev udskiftet, fordi sporvidden i Kina er lidt bredere end i Mongoliet.

Under hjulskiftet blev toget ved med at rangere frem og tilbage, ud og ind af en stor fabrikshal. Lidt over midnat blev jeg overmandet af træthed og kravlede op i min overkøje, hvor jeg hurtigt faldt i søvn . Vågnede ved 5-tiden, mens toget var i fuld fart gennem den mørke, kinesiske nat. Lokomotivet fløjtede uafbrudt. Fed og helt uvirkelig fornemmelse, at vi nu var i Kina! Mit første visuelle indtryk af det nye land var lysende neonreklamer med kinesiske skrifttegn i mørket udenfor togvinduet.

Daggryet afslørede et tæt befolket landskab med landsbyer, forfaldne huse, oksetrukne plove, majsmarker og smukke bjerge. Ind imellem stoppede vi i nogle store provinsbyer med rygende fabriksskorstene. Ved 13-tiden passerede toget gennem et smalt bjergpas ved Den Kinesiske Mur, og en times tid senere rullede toget ind på hovedbanegården i Beijings centrum.