A small step for me, but a giant leap for my courage A small step for me, but a giant leap for my courage!

Mit første udspring med faldskærm i Sundbylille ved Frederikssund

Tekst: Erik Pontoppidan
Fotos: Danny Olsen
Copyright: Erik Pontoppidan




At kaste sig ud fra et fly i 3.000 meters højde er en grænsoverskridende oplevelse!



Så fik jeg omsider indfriet min fødselsdagsgave fra min ekskæreste Susanne. Den 26. juli 2019 lavede jeg et tandemspring med faldskærm fra 3.000 meters højde ved Sundbylille nær Frederikssund i Nordsjælland. Helt fantastisk og grænseoverskridende! Verden er ikke den samme som før!

Mødte op ved 16-tiden for enden af grusvejen ved Nordsjællands Faldskærmklub i Sundbylille. Efter en kort instruktion blev jeg og min tandem-makker Danny Olsen installeret i det lille enmotores fly, som lettede fra græsmarken med en 74-årig fly-enthusiast som pilot. Nåede springhøjden efter en lille halv time. Efter at være blevet fastspændt til min makker blev døren åbnet til universet, og jeg blev beordret til at svinge benene ud på den lille udendørs platform. DET var grænseoverskridende! Vi kastede os ud i en kold luftstrøm med orkanstyrke og oplevede at være vægtløse i cirka 10 sekunder. Dermed slog jeg min egen rekord på et par sekunders vægtløshed i Det Gyldne Tårn i Tivoli!



Sidste step før tyngdekraften får overtaget!



Da faldskærmen blev udløst, faldt der en velsignet ro over det hele med næsten vindstille, en behagelig temperatur og en helt fantastisk udsigt. Det var først et par hundrede meter over jorden, at man for alvor kunne fornemme, at vi tabte højde, selv om vi dalede ned med cirka fem meter i sekundet!

Landingen i det høje græs var lige så surrealistisk som resten af nedturen. Faldskærme er ikke, hvad de har været. I dag fungerer de næsten som små svævefly, som man kan styre rimelig præcist uden risiko for at brække arme og ben som under Anden Verdenskrig.

Det er næppe alle, der læser dette, som er misundelige, men det var en helt fantastisk oplevelse. Og bagefter bliver man høj på en måde, der sikkert kan sammenlignes med euforien efter indtagelse af narkotika. Men det er en påstand, for jeg har aldrig været på stoffer!




Vi drøner nedad med over 200 kilometer i timen!





Da faldskærmen blev udløst, faldt der en velsignet ro over det hele med næsten vindstille, en behagelig temperatur og en helt fantastisk udsigt.





Klik HER, hvis du vil se min hoved-hjemmeside med blandt andet spændende links til rejser og trekking.