Mit liv som nybygger i Senegal.

Mit liv som nybygger i Senegal

Oplevelser i Casamanche-provinsen i det sydlige Senegal i vinteren 2021-22

Tekst og fotos: Erik Pontoppidan
Copyright: Erik Pontoppidan

Klik eller tryk HER for at læse om vores nye Bed and Breakfast i Casamanche-provinsen i det sydlige Senegal.

Klik eller tryk HER for at læse om mine oplevelser i Senegal i januar-februar 2019.

Klik eller tryk HER for at læse om mine oplevelser i Senegal i januar 2020.

Klik eller tryk HER for at læse om mine oplevelser i Senegal i december/januar 2020-21.

Klik eller tryk HER for at læse om mit besøg i fiskerlandsbyen Pointe Saint-Georges i februar 2022.

Click or push HERE to check out some of my favourite photos from Casamance in southern Senegal.




Vores grund nær landsbyen Abene er nu ryddet og beplantet med masser af nytteplanter. Det er agurker i forgrunden.



Vores nye hus nær landsbyen Abene ligger cirka 110 kilometer nord for Ziguinchor. Og at ankomme her fra den mørke danske vinter er som at lande på en fremmed planet. Og jeg føler mig lidt som en nybygger her i Casamanche-provinsen i Senegal. I marts-april sidste år var vores grund på 50 gange 100 meter ren jungle og var dækket af tæt buskads overalt. Vi startede med at få ryddet grunden, og herefter var det meget vigtigt at få gravet en brønd. I første omgang blev vandet brugt til fremstilling af håndstøbte mursten til huset.




Hvis alt går som planlagt, åbner vores nye Bed & Breakfast-sted "Chez Fatou et Saladin" i vinteren 2022-23.



Og nu kører vores hus på næsten ren fusionsenergi! På kerneprocesserne i Solens centrum, hvor brint fusionerer til helium! Bortset fra gasflasker til madlavning er det vores fire solpaneler, som leverer al energien til huset: Køleskab, lys, TV, Wi-fi, ventilator. Og sidst, men ikke mindst: I brønden er der placeret en lille elektrisk vandpumpe, som løfter vandet op i vores vandtårn, hvorfra det løber under jorden til køkken og badeværelse og ud til vandhanerne på grunden efter reglen om forbundne kar. Jeg er meget imponeret over, at det kan lade sig gøre, men nu skinner solen jo også langt mere i Senegal end i Danmark. Og en meget stor fordel ved at være selvforsynende er, at der tit er strømafbrydelser på det lokale elværk.
Og jeg er vildt imponeret over min hustrus organisationstalent. Vi blev gift juleaftensdag 2020 i Ziguinchor efter at have kendt hinanden i to år. Uden hende havde jeg ikke kunnet købe en stor grund og få bygget et hus med alt tilbehør, og slet ikke til de rigtige priser. I øvrigt er hun en fremragende kok. Hvis hun havde haft mulighed for at bo i Danmark, ville hun med garanti have kunnet drive en kvalitetsrestaurant. Og sidst, men allervigtigst: Trods vores meget forskellige kulturer taler vi rigtig godt sammen. Hun er velbegavet og har et lyst sind, med masser af humor.




Min hustru Fatou er uddannet kok og laver fremragende mad.


Planer for fremtiden

En del af vores projekt er at bygge en lille Bed and Breakfast-lodge på vores grund i løbet af 2022 med tre dobbeltværelser med bad og toilet, restaurant og bar. Vores sted ligger meget naturskønt, 400 meter fra en perfekt sandstrand ved Atlanterhavet. Der er masser af fugle, og først på natten kvækker cikaderne som besat. Og stjernehimlen er perfekt for astronomi- og rumfreaks. Den tiltagende måne ligner en båd, og her i vinterhalvåret er Orion drejet 90 grader, og Cassiopeia står på hovedet Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke har medbragt min prismekikkert. Ved daggry bliver vi vækket af sangen fra eksotiske fugle, som jeg kan genkende på lyden, men som jeg ikke kender navnene på.
Området har et enormt potentiale for turisme, men infrastrukturen mangler. Der er ingen asfalterede veje i kilometers omkreds, og de steder man kan overnatte har en standard, som ikke egner sig til mainstream-turisme. Til gengæld er der kilometervis af perfekt sandstrand, hvor man har større chance for at møde løsgående køer end turister. Gennemsnitstemperaturen om dagen fra november til februar er cirka 30 grader.

Shoppingture til Gambia

En gang imellem rejser Fatou til Gambia for at købe nogle ting, vi mangler, og som er væsentlig billigere der. Sidste gang hun var der købte hun blandt andet et ekstra solpanel til køleskabet, et lille bord til udendørs brug og en cykel til mig. Hun krydsede grænsen ved Kartong, som er en slags bagdør til Gambia. Fra Abene kører man først en halv snes kilometer ad en meget sandet vej til en grænseflod, hvor man bliver padlet over i små pirog-både. Derefter med taxa til Serekunda i Gambia, hvor hun gik på indkøb. Hun rejste samme vej tilbage, for hvis man krydser grænsen ved Kartong, slipper man for at betale told af de indkøbte varer! Tankevækkende, at det kan lade sig gøre på trods af, at regeringen med garanti kender smuthullet, som har eksisteret i mange år. Jeg takkede nej til at tage med til Gambia, for som hvid europæer ville det have taget meget længere tid at krydse grænsen på grund af bureaukratiet med pas- og coronakontrol.

Mennesker i Abene

Der bor et meget lille etnisk mindretal af toubab’er (hvide) i Abene, og hvis man går tæt på dem, er der mange interessante skæbner. En af vores naboer er en ældre tysk kvinde, som bor alene i et stort og dejligt rundt hus med alle de nødvendige installationer. Hendes mand døde for nogle år siden, så nu bor hun her helt alene, og hun taler hverken fransk eller engelsk. Hovedsproget på disse kanter er fransk bortset fra de lokale stammesprog wolof og jola, så hun må føle sig meget ensom. Jeg taler tysk og er derfor en meget velkommen gæst hos hende.
Så kender jeg to ældre danske kvinder, som kun bor her et par måneder i vinterhalvåret. Den ene af dem er kugleskør. Hun har drevet et lille herberg med nul stjerner i over 20 år og kalder sig barfodslæge. Hun er dog ikke uddannet læge men kan nærmest sammenlignes med en medicinmand i de gamle afrikanske stammesamfund. Jeg boede hos hende et par uger første gang jeg var i Abene i januar-februar 2019. Jeg havde booket og betalt for en måneds ophold, men hun smed mig ud efter to uger fordi jeg havde brugt betegnelsen ”negre” om hendes tjenestefolk i et af mine Facebook-opslag, og hun nægtede at refundere den forudbetalte husleje for de sidste to uger. Den anden danske kvinde har oprettet en skole i Abene, hvor de lokale kan få gratis engelskundervisning. Al respekt for det. Problemet er bare, at skolen kun er åben, når hun er her de få måneder i vinterhalvåret.

Perfekt sted til vandreture

Klik eller tryk på nedenstående billeder for at forstørre dem og få at vide, hvad de forestiller.


Der er ingen bjerge i Senegal, men vores hus er omgivet af en labyrint af små stier, som er perfekte til korte og lange vandreture. En af mine favoritture går til den lille lodge Diannah Bolong, som man når efter en halv times vandring ad små sandede stier. Den ligger idyllisk, lidt tilbagetrukket fra havet, og her kan man få en drink (f.eks. en Gin & Tonic til en tier) og få en snak med de ansatte på stedet eller med nogle af dem, der har valgt at overnatte her eller bor i nærheden. Det tager cirka 45 minutter at gå tilbage til vores hus langs stranden, og her kan man i klart vejr opleve nogle helt fantastiske solnedgange.
I midten af december var vi i Ziguinchor, hvor vi fik ordnet nogle praktiske ting. Blandt andet har vi fået installeret Wifi, så nu har vi internet i vores hus. Uundværligt for mange, blandt andet mig! Det er første gang min hustru har haft sit eget hus, og hun nyder at være i både huset og på vores store grund, hvor hun har plantet grønsager, papaya, citroner, appelsiner, agurker og meget andet.
Turen fra Ziguinchor til vores hus i Abene er på cirka 110 kilometer, og selv om jeg efterhånden har kørt den en del gange er den bestemt ikke kedelig. Vi kører gennem små landsbyer undervejs med masser af mennesker. Kvinderne er klædt i farverigt bomuldstøj, og deres ting bærer de på den afrikanske måde: På hovedet. Det vrimler med udendørs markeder, hvor der sælges frugter og grøntsager. Og mellem landsbyerne er der store områder, som ligner det, man med et gammeldags ord kalder jungle. Her i Casamanche-provinsen i det sydlige Senegal er standarden på vejene nogle steder meget dårlig i forhold til områderne nord for Gambia, men her er mere spændende både kulturelt og landskabeligt. Jeg holder langt mere af Ziguinchor end af hovedstaden Dakar mod nord. Ziguinchor har mindre stress, og så ligger den ved Casamanche-floden med dens labyrint af bifloder, mangroveskove og et rigt fugleliv. Inde i mangrovesumpene ligger der små fiskerlandsbyer, som man kommer lettest ud til ved at sejle.




Solnedgang ved Atlanterhavet nær Abene.


Fællestaxaer

Den mest almindelige transport foregår med fællestaxier. Man møder op på en af de fælles holdepladser, og når man har fundet en vogn der kører derhen man skal, sætter man sig ind i bilen og venter til den er fyldt op. Den bliver som regel propfyldt med passagerer og bagage, og der er ingen periodiske syn her i Senegal. Derfor er taxierne ofte gamle rustne vogne med nedslidte dæk, hullede sæder og raslende gearkasse. Det virker måske skræmmende på nogle, men sjovt nok slapper jeg helt af under kørslen. For mig er den absolut største stressfaktor ved en rejse de lufthavne, man passerer undervejs, især i disse coronatider.

Den årlige Abene-festival




Fra afslutningen på Abene-festivalen. Fuldt hus, fantastisk stemning og mange optrædende sangere og dansere.


Den 4. januar så vi afslutningen på Abene-festivalen i vores landsby i går. Og hold da op et show! Fuldt hus, fantastisk stemning og mange optrædende sangere og dansere. Denne gang ikke med trommedans og optrædende klædt ud som aber og høstakke, men det her handlede om Senegal today. Især med en fantastisk sangerinde, der sang på det lokale stammesprog mandingo. Kom hjem ved 4-tiden om natten til vores hus og med en stjernehimmel, der lignede den under rumvandringen i sciene fictionfilmen "Passengers" undervejs til planeten "Homestead II". Man er vel astronomi-og rumnørd!

Besøg fra Danmark

Den 5. januar 2022 fik vi besøg af min danske ven Jørgen Retsbo, som landede i Ziguinchor om formiddagen i byens lille lufthavn. Efter familiebesøg hos Fatous forældre blev han installeret på det dejlige hotel Perroquet, som ligger lige ud til Casamanche-floden. Eftermiddagen blev brugt til en tre timers bådtur i Casamanche-flodens delta, som er en labyrint af sejlbare vandveje i mangroveskovene med et imponerende fugleliv. Vi besøgte blandt andet en af de isolerede små fiskerlandsbyer i området, som man kun kan komme til ved at sejle. Næste dag tog vi alle tre tilbage til vores hus i Abene, hvor han var sammen med os i fire dage.




Den 5. januar 2022 fik vi besøg af min danske ven Jørgen Retsbo, som vi var sammen med i fire dage.


Efter sit besøg hos os tog Jørgen med rutebåden fra Ziguinchor til Dakar og fortsatte nordpå til Saint Louis og ind i Mauritanien, hvor han fik en masse nye spændende oplevelser på kanten af Sahara. Jørgen og jeg er gamle venner og bartendere og medejere af rejsecaféen Café Globen i det indre København. Det er et sted, hvor alternative rejsefreaks mødes for at fortælle hinanden om spændende rejseoplevelser, som adskiller sig fra mainstream-turisme. Der er gratis rejseforedrag 2-3 gange om ugen, og det er et sted hvor man møder folk, der kan snakke om andet end havemøbler og børnebørn.




Fra en tre timers bådtur i Casamanche-flodens delta nær Ziguinchor, som er en labyrint af sejlbare vandveje i mangroveskovene med et imponerende fugleliv. Vi besøgte blandt andet en af de isolerede små fiskerlandsbyer i området, som man kun kan komme til ved at sejle.





Pelikaner i Casamanche-deltaet.



Klik HER, hvis du vil se min hoved-hjemmeside med blandt andet spændende links til rejser og trekking.