Mit liv som nybygger i Senegal

Mit liv som nybygger i Senegal

Tekst og fotos: Erik Pontoppidan
Copyright: Erik Pontoppidan


Klik eller tryk HER for at læse om praktiske oplysninger om "Chez Fatou et Saladin" (transport, beliggenhed, udflugter, med mere).
Klik eller tryk HER for at se nogle af mine favourit-fotos fra Casamance i det sydlige Senegal.
Click or push HERE to read the English version of this article.




I marts 2021 købte vi en grund i Diannah Badala nær landsbyen Abene i Casamanche-provinsen i det sydlige Senegal, hvor vi er i gang med at bygge en lille Bed and Breakfast-lodge med tilhørende restaurant og bar. Vores sted kommer til at hedde "Chez Fatou et Saladin". Min hustru er muslim, og hvis man gifter sig med en muslimsk pige i Senegal, skal man have et muslimsk navn. Så Saladin er mig! I øvrigt har jeg selv valgt navnet.
Vores sted åbner til december 2022. Inshallah.




Vores første dejlige private hus var klart til indflytning i december 2021.


Det er vildt fascinerende, hvor meget tilfældigheder kan styre ens livsforløb. Det er totalt uforudsigeligt hvem man møder i sit liv eller hvilke oplevelser, man har til gode. Det har jeg fået bekræftet adskillige gange når jeg tænker tilbage på de mennesker og de oplevelser, jeg er stødt ind i gennem et langt liv.

Efter en skilsmisse i efteråret 2018 havde jeg brug for at rejse et sted hen med mulighed for eksotiske oplevelser og for at opleve en kultur, som var totalt forskellig fra Danmark, så jeg besluttede at slå mig ned en måneds tid i landsbyen Abene i det sydlige Senegal i januar-februar 2019. Og det var her jeg mødte min nuværende hustru Fatou ”ved en smuk tilfældighed”, som Kim Larsen synger i sit lille mesterværk "Perron Gare du Nord”. Fatou var dengang chefkok på den lille strandlodge, hvor jeg boede i Abene, og til min store forundring kom hun hver dag hen til min stråhytte efter endt arbejdstid for at konversere. Det tillagde jeg ikke nogen særlig betydning i starten. Men det endte med, at vi juleaftensdag 2020 blev gift i byen Ziguinchor, hvor vi holdt en bryllupsfest hos hendes familie med cirka 100 gæster. I øvrigt midt i en coronatid, hvor hele Danmark var lukket ned.

I februar 2019 mødte jeg min hustru Fatou "ved en smuk tilfældighed", og vi blev gift juleaftensdag 2020 i byen Ziguinchor.

Det skal lige nævnes, at jeg ikke i min vildeste fantasi havde planer om at blive gift, da jeg rejste til Senegal første gang, men det bekræfter kun, hvor meget ens livsforløb er styret af tilfældigheder. Og hvorfor skulle man ikke prøve at få noget dejligt og spændende ud af den sidste del af sit liv?!


Min hustru er uddannet kok, og hun laver fremragende mad.


Vores sted i Casamanche

Og nu er jeg blevet grundejer i Senegal! I marts 2021 købte vi en grund nær landsbyen Abene i Casamanche-provinsen i det sydlige Senegal, hvor vi er i fuld gang med at bygge en lille Bed and Breakfast-lodge med tilhørende restaurant og bar, som åbner til vinter, hvis alt går som planlagt.
Vores sted ligger cirka 110 kilometer nord for byen Ziguinchor. I foråret 2021 var vores grund på 50 gange 100 meter ren jungle, med tæt buskads overalt. Vi startede med at få ryddet grunden, og herefter var det meget vigtigt at få gravet en brønd. I første omgang blev vandet kun brugt til fremstilling af håndstøbte mursten til husbygning. Men vores projekt skrider frem. Vores dejlige, private runde hus blev klart til indflytning i december 2021, og lige nu er der fuld gang i bygningen af restauranten og gæstehuset, som kommer til at rumme tre dobbeltværelser med eget bad og toilet.
Vi bor meget naturskønt, 400 meter fra en perfekt sandstrand ved Atlanterhavet, hvor der er større chance for at møde en ko end en turist. Der er et rigt fugleliv, først på natten kvækker cikaderne som besat, og det er et perfekt ”dark sky” - sted at kigge stjerner. Ved daggry bliver vi vækket af sangen fra eksotiske fugle, som jeg kan genkende på lyden, men som jeg ikke kender navnene på.
Området har et enormt potentiale for turisme, men infrastrukturen mangler. Der er ingen asfalterede veje i kilometers omkreds, og de steder man kan overnatte på egnen har en standard, som ikke egner sig til mainstream-turisme. Gennemsnitstemperaturen om dagen fra november til februar mellem 20 og 30 grader.
Og vores sted kører på næsten ren fusionsenergi! På kerneprocesserne i Solens centrum, hvor brint fusionerer til helium! Bortset fra gasflasker til madlavning er det solpaneler, som leverer al energien til huset: Køleskab, lys, TV, Wi-fi, batterier. Og sidst, men ikke mindst: I brønden er der placeret en lille elektrisk vandpumpe, som løfter vandet op i vores vandtårn, hvorfra det løber under jorden til køkken og badeværelse og ud til vandhanerne på grunden efter reglen om forbundne kar.
Og jeg er vildt imponeret over min hustrus organisationstalent. Uden hende havde jeg ikke kunnet købe en stor grund og få bygget et hus med alt tilbehør, og slet ikke til de rigtige priser. Og så er hun en fremragende kok. Og sidst, men allervigtigst: Trods vores meget forskellige kulturer taler vi rigtig godt sammen. Hun er velbegavet og har et lyst sind, med masser af humor. Det officielle sprog i Senegal er fransk, som jeg er blevet rigtig god til efter at have kendt hende i snart fire år. Det er første gang min hustru har haft sit eget hus, og hun nyder at være i både huset og på vores store grund, hvor hun har plantet grønsager, papaya, citroner, appelsiner, agurker og meget andet.

Shoppingture til Gambia ad "smuglerruten"

En gang imellem rejser Fatou til Gambia for at købe nogle ting, vi mangler, og som er væsentlig billigere der: Solpaneler, batterier, køleskabe, cykler, you name it. Hun krydser grænsen ved Kartong, som er en slags bagdør til Gambia. Fra Abene kører hun først en halv snes kilometer ad en meget sandet vej til en grænseflod, hvor man bliver padlet over i små pirogue-både. Derefter med taxa til Serekunda i Gambia, hvor hun går på indkøb. Hun rejser samme vej tilbage, for hvis man krydser grænsen ved Kartong, slipper man for at betale told af de indkøbte varer! Tankevækkende, at det kan lade sig gøre på trods af, at regeringen med garanti kender smuthullet, som har eksisteret i mange år.

Klik eller tryk på nedenstående fotos for større format og mere info.



Perfekt sted til vandreture

Der er ingen bjerge i Senegal, men vores hus er omgivet af en labyrint af små stier, som er perfekte til korte og lange vandreture. En af mine favoritture går til den lille lodge Diannah Bolong, som man når efter en halv times vandring ad små sandede stier. Den ligger idyllisk, lidt tilbagetrukket fra havet, og her kan man få en drink (f.eks. en stor kold øl eller en Gin & Tonic til en tier) og få en snak med de lokale. Det tager cirka 45 minutter at vandre tilbage til vores hus langs stranden, og her kan man i klart vejr opleve nogle helt fantastiske solnedgange.



Solnedgang ved Atlanterhavet tæt på vores sted.


Vestafrika live

Turen fra Abene til Ziguinchor, hvor Fatous familie bor, er på cirka 110 kilometer, og selv om jeg efterhånden har kørt den mange gange, er den bestemt ikke kedelig. Man kører gennem små landsbyer undervejs med masser af mennesker. Kvinderne er klædt i farverigt bomuldstøj, og deres ting bærer de på den afrikanske måde: På hovedet. Det vrimler med udendørs markeder, hvor der sælges frugter og grøntsager. Og mellem landsbyerne er der store områder, som ligner det, man med et gammeldags ord kalder jungle. I Casamanche er standarden på vejene nogle steder meget dårlig i forhold til områderne nord for Gambia, men her er mere spændende både kulturelt og landskabeligt. Jeg holder langt mere af Ziguinchor end af hovedstaden Dakar mod nord. Ziguinchor har meget mindre stress, og så ligger den ved Casamanche-floden med dens labyrint af bifloder, mangroveskove og et rigt fugleliv. Og inde i mangrovesumpene ligger der små fiskerlandsbyer, som man kun kan komme ud til ad søvejen.



Hvert år i starten af januar afholdes en musikfestival i Abene, med masser af sang og dans.


Fællestaxaer

Man kan hyre en privat taxa til meget rimelige priser, men den mest almindelige transport i Casamanche foregår med fællestaxier. Man møder op på en af de fælles holdepladser, og når man har fundet en vogn, der kører derhen, hvor man skal, sætter man sig ind i bilen og venter til den er fyldt op. Den bliver som regel propfyldt med passagerer og bagage, og der er ingen periodiske syn i Senegal. Derfor er taxierne ofte gamle rustne vogne med nedslidte dæk, hullede sæder og raslende gearkasse. Det virker måske skræmmende på nogle, men sjovt nok slapper jeg helt af under kørslen. For mig er den absolut største stressfaktor ved at rejse de moderne lufthavne, man passerer undervejs, med deres uendelige kontroller og sikkerhedstjek.

Fremtidsplaner

Selv om jeg føler mig som nybygger i Senegal, har jeg ingen planer om at flytte derned permanent, men mine rejseplaner for fremtiden ligger rimelig fast. Vintermånederne er højsæson for turisme i Casamanche, og jeg vil fremover rejse derned hvert år i december, januar og februar for at være sammen med min hustru og hjælpe med til at drive vores sted, arrangere vandreture og andre udflugter, guide de besøgende rundt på stjernehimlen, med mere. Og så håber jeg det vil lykkes for Fatou at få et turistvisum til Danmark nogle måneder i sommerhalvåret. Inshallah!



I modsætning til Dakar er Ziguinchor en by uden stress, og den ligger tæt på Casamanche-floden med dens labyrint af bifloder og mangroveskove. Området har et meget rigt fugleliv, og inde i mangrovesumpene er der små fiskerlandsbyer, som kun kan nås ad søvejen.




Mangrovesumpene nær Ziguinchor har et meget rigt fugleliv, her pelikaner.



Klik eller tryk HER for at se hovedmenuen for den danske del af min hjemmeside.