Gensyn med bjergene

Gensyn med bjergene

På vandretur i Pyrenæerne i sommeren 2010

Tekst og fotos: Erik Pontoppidan

Copyright: Erik Pontoppidan


Klik HER for at læse om Danmarks eneste rejsecafé i det indre København



På vej op i højderne på turens første dag. Dagens mål er Arremoulit-hytten (2.305 meter).


NB: Læs også mine bemærkninger om Topas´ planlægning af turen nederst i artiklen.

I sensommeren 2010 gjorde jeg det igen. Var på en rigtig vandretur i høje bjerge fra hytte til hytte, hvor overnatningsstederne kun kunne nås til fods. Nød den fysiske udfordring ved at stige op i højderne og mærke de fantastiske landskaber synke under én og afsløre nye og bedre udsigter for hver eneste meter. Oplevede den helt særlige stemning i rigtige bjerghytter, hvor man efter en lang dag er fysisk træt og slapper af i et tæt samvær med andre vandrere og oplever de bedste sider hos hinanden.

Lyder det for patetisk? Smag og behag er naturligvis forskellige, men for mit eget vedkommende er sagen klar. Jeg har prøvet det utrolig mange gange, men jeg bliver aldrig træt af det, og jeg vil blive ved med det, så længe jeg er fysisk i stand til at klare de høje bjergpas med en rygsæk. Efter sådan en tur føler jeg mig som genfødt både psykisk og fysisk. Det vil mange nok undre sig over - især i betragtning af, at det er ens ferie, som bliver brugt til al denne energi. Der findes mange svar på dette paradoks, men jeg vil prøve at komme med et af de meget korte: Udover, at man føler sig i topform efter hjemkomsten tror jeg også, at det handler om, at en fysisk krævende vandretur fremmer balancen i produktionen af de nødvendige stoffer i ens hjerne!

Mange – deriblandt min kæreste – forstår ikke min begejstring. Min kæreste er som jeg meget bevidst om, at motion er utrolig vigtigt for ens velbefindende både fysisk og psykisk, men vores metoder til at være i form er meget forskellige. Elise nyder at løbe rundt om alle Søerne i det indre København 2-3 gange om ugen – en tur på cirka 6 kilometer. Til gengæld bryder hun sig ikke om strabadserende ture i høje bjerge. Jeg har det lige modsat. Jeg føler jeg mig lidt til grin, når jeg en gang imellem løber en runde omkring min bopæl iført kondisko og shorts. For slet ikke at tale om at besøge et fitness-center! Sådan er der så meget, men egentlig er det ret tankevækkende. Men hvis det handler om mulighederne for at vedligeholde sin daglige kondition, så har min kæreste fat i den lange ende, eftersom det er lidt sparsomt med bjerge i Danmark!

Men tilbage til den aktuelle tur. I juli-august 2010 deltog jeg i en vandretur på en uge ad den høje rute i den centrale del af Pyrenæerne. Turen bød på fantastiske bjerglandskaber i perfekt vejr sammen med en rigtig god gruppe med vidt forskellige mennesker i alle aldre. Verdenssituationen blev løst mange gange over adskillige glas rødvin i hytterne om aftenen!

Og hovedformålet med denne website var egentlig at vise nogle fotos fra vores tur, der som nævnt bød på rigtig flotte panoramaer. De kommer her:

Klik bå billederne for stort format!






Kommentar til Topas' planlægning af turen

Turen var arrangeret af Topas, som har specialiseret sig i adventure-arrangementer over hele verden. Desværre var Topas på turen i 2010 faldet for fristelsen til salgsoptimering med hensyn til turens detailplanlægning. Vandreturen langs den høje rute i Pyrenæerne er en klassiker og har i rigtig mange år varet 10 dage. For første gang nogen sinde var den i 2010 blevet skåret ned til 8 dage. Årsagen til forkortelsen var tidens trend, hvor flere og flere foretrækker kortere ture, så deltagerne kan udnytte deres feriedage optimalt og derved måske få mulighed for at holde en ekstra ferie i løbet af ferieåret. Til gengæld var ruten lagt sådan, at vi i to af dagene skulle gå henholdsvis 10 og 13 timer på en enkelt dag! Jeg har mere en 40 års vandreerfaring, men enhver med sund fornuft og dømmekraft vil helt sikkert være enig med mig i, at denne planlægning er sket med hovedet under armen og i bund og grund er dybt uansvarlig.

Heldigvis var vejret godt under hele vandreturen, men jeg tør slet ikke tænke på, hvordan deltagerne ville have haft det fysisk og psykisk, hvis det havde været dårligt vejr på de lange dage. I øvrigt besluttede 6 af de 12 turdeltagere på dag 4 at forlade gruppen og lave deres egen tur på grund af den dårlige detailplanlægning. Det må vist siges at være et vink med en vognstang. Især i betragtning af, at alle deltagerne var i god fysisk form, og at de fleste var meget erfarne vandrere.

Den gode nyhed er, at Topas fra 2011 – formentlig foranlediget af min klage over turens tilrettelæggelse – har lavet en ny og forbedret udgave af vandreturen, hvor dagsetaperne er mere fornuftige.


Alle billederne på denne side er taget med et Canon G2 digitalkamera. Af hensyn til download-tiden er de kraftigt reduceret i forhold til originalerne både med hensyn til størrelse og data-indhold, og det kan ikke undgå at påvirke den tekniske kvalitet. Alle fotografier kan leveres i fuld størrelse og opløsning til en pris af 500 kroner pr. stk.

Klik HER for at se hovedmenuen til min hjemmeside, med links til masser af artikler om alt mellem himmel og jord.
Klik HER, for at kontakte mig.