For English version of this page, please click or push
HERE
Det vil man helt sikkert kunne engang i fremtiden selv om det lige nu har lange udsigter. Men som inkarneret vandrer og rumnørd har jeg tit drømt om det. Det vil til tider være koldt og støvet, men landskaberne og farverne vil være vildt fremmedartede og ikke ligne noget, vi har set på vores egen planet. Man skal have rumdragt på, for atmosfæren er meget tynd og består næsten udelukkende af kuldioxid. Men selv om mange af turene vil være fysisk krævende skal man lige huske, at tyngdekraften på Mars kun er cirka halvdelen af det, vi er vant til.
Og der ER høje bjerge og dybe kløfter på Mars. I DEN grad! Tag f.eks. den udslukte vulkan Olympus Mons, som er den højeste kendte vulkan i solsystemet. Den er cirka 25 kilometer høj og har en diameter på cirka 600 kilometer! Det vurderes, at vulkanen har været udslukt i omkring en milliard år. Med sin højde er den cirka tre gange højere end Mount Everest, og den har en grundflade på størrelse med Oman. For foden af bjerget er der en stejl kant på cirka 2 kilometer.
Eller tag f.eks.Valles Marineris. Det er et system af 4.000 km lange og fra 2 til 7 kilometer dybe kløfter, der strækker sig langs planetens ækvator. Grand Canyon go home!
Til venstre: Den udslukte vulkan Olympus Mons på Mars. Solsystemets højeste kendte vulkan. Højde: Cirka 25 kilometer - tre gange højere end Mount Everest.
Til højre: Valles Marineris. Et system af 4.000 km lange og fra 2 til 7 kilometer dybe kløfter, der strækker sig langs planetens ækvator.
Klik
HER, hvis du vil se min hoved-hjemmeside med blandt andet spændende links til rejser og trekking.