Forår i Kiev april 2018


Forår i Kiev april 2018

Tekst og fotos: Erik Pontoppidan

Klik eller tryk HER for at læse mere om rejsecaféen Café Globen i det centrale København.




Fra Maidan-pladsen i det centrale Kiev.

Rejsecaféen Café Globens årlige bartendertur gik denne gang til Kiev i Ukraine i slutningen af april 2018. Det blev 4 hyggelige dage i selskab med en yderst veloplagt gruppe, og vi endte med at blive 16 deltagere i alt. Dog ikke bartendere alle sammen, for nogle havde påhæng med, og andre havde bedt om at få lov til at komme med som gæster. Jeg fik selv fornøjelsen at være blandt passagerne på Ukrainian Airlines første direkte flyvning mellem København og Kiev, og det blev fejret med taler, kaffe og wienerbrød ude i gaten i Kastrup.





Klik eller tryk på ovenstående fotos for at forstørre dem.

Det var mit første besøg i både Kiev og Ukraine. Kiev er i dag en moderne metropol, som byder på masser af oplevelser, hvad enten det handler om historie, underholdning, caféer, gastronomi eller shopping. Og byen har ændret sig helt enormt siden Sovjetunionens sammenbrud. Måske lige bortset fra hadet til Rusland. På Maidan-pladsen i det centrale Kiev kunne man købe toiletruller med fotos af Vladimir Putin på lokumspapiret. Nok et af de klareste politiske budskaber, jeg nogen sinde har mødt. Og en tand mere avanceret end grisehandler Larsens lokum i ”Matador”!

Flertallet af gruppen besøgte anti-seværdigheden Tjernobyl, som ligger lidt over 100 kilometer nord for Kiev, på en heldagsudflugt. Jeg havde selv overvejet at tage med, for som science fiction-fan finder jeg katastrofen utrolig interessant og tankevækkende. Men jeg valgte i stedet for at bruge dagen inde i Kiev.




Udsigt over Kiev fra Lavra-klosteret, som er grundlagt i 1051.

Prisniveauet i Kiev i 2018 er meget lavt i forhold til Danmark, hvis det handler om restauranter, barer og hotelovernatninger. Før afrejsen blev jeg flere gange spurgt, om vores bartendertur var en studietur. Svaret blæser i vinden, men i hvert fald blev der indtaget et imponerende antal drinks, især af caféens daglige ledelse!


Retur til hovedmenuen for min hjemmeside