Udsigt fra Pang Pema mod verdens trediehøjeste bjerg Kanchenjunga i øst-Nepal (8.835 meter).
Vejret var med os, for det meste af tiden stod de ispansrede 7- og 8.000-ere skarpt mod den mørkeblå himmel. På hviledagen i Pang Pema forsøgte nogle i gruppen sig med en 6.000-er, men ingen nåede helt til tops, fordi den øverste del af bjerget var isbelagt, og det var kun få, der havde isøkse med. Om natten kunne vi ligge og høre lavinerne tordne ned fra højderne. Stjernehimlen heroppe var utrolig - man fik en fornemmelse af hvordan der ville se ud, hvis man befandt sig uden for jordens atmosfære.