For nylig faldt jeg over en spændende artikel i Politikens bogtillæg om nogle nyfundne dagbøger (fundet i et hønsehus ved Rørvig!) fra den legendariske Danmarksekspedition 1906-08 til Nordøstgrønland. Det fik mig til at gå på opdagelse i mit gamle fotoarkiv, hvor jeg genså nogle af billederne fra min tur til området omkring Ammassalik i Østgrønland i sommeren 1973. Og når man kigger på de billeder, sætter det mange tanker i gang.

Vi har jo (heldigvis) en evne til at fortrænge ubehagelige oplevelser. Det er f. eks. ikke det dårlige vejr og trætheden under de lange ture med fuld oppakning, man først tænker på, når man ser billederne, men mere de fantastiske dage med strålende sol og formidable udsigter.




Vores basislejr lå i bunden af denne dybe fjord (Qingertivaq-fjorden), hvor vi blev sejlet ind fra Ammassalik med alt vores udstyr. Passet i baggrunden hedder Solporten og fører ned til den store Sermilik-fjord, som den sommer var fyldt med isbjerge.

Turen var arrangeret af Dansk Bjergklub og Dansk Fjeldvandrerklub i fællesskab, og vi fordelte os i 3 grupper med forskellige basislejre. Fra Ammassalik blev vores gruppe sejlet ind i bunden af en ubeboet, dyb fjord, hvor vi oprettede en basislejr og foretog gedigne vandreture med fuld oppakning i cirka 3 uger. Der var hverken veje eller stier i området, så man kunne med god ret kalde det en ekspedition. Vi medbragte rygsække med fuld oppakning på turene inklusiv telt, sovepose og stormkøkken, kæmpede os over stenede bjergpas, blokmarker og gletchere og fik nogle fantastiske naturoplevelser, især i området omkring Sermilikfjorden med masser af isbjerge.

Det er især billedet inde fra mit telt i basislejren med udsigten til isbjerge og stormkøkken (øverst i artiklen), der sætter tanker i gang. Der sad jeg nemlig rigtig meget og filosoferede over fortiden og fremtiden, og der var mange ting, som faldt på plads. Især i perioden fra 1969-74 rejste og oplevede jeg utrolig meget. Et par uger efter hjemkomsten fra Østgrønland tog jeg til Israel og arbejdede 2 måneder i en Kibbutz, og den 1. november 1973 startede jeg på Askov Højskole, hvor jeg i næsten et år både var ansat ved skolens store bibliotek og var højskoleelev. Det var en helt fantastisk tid!

Stormkøkkenet på billedet, som jeg har endnu, er vistnok Fjällrävens allerførste model, og det fungerer stadig upåklageligt. Under opholdet i basislejren sejlede to i vores gruppe i øvrigt ud til det største af de to isbjerge på billedet i vores medbragte, oppustelige gummibåd for at hugge is, som vistnok var tiltænkt kolde drinks. Set i bakspejlet var det en tåbelig og dødsensfarlig manøvre. Et par dage senere vågnede vi om natten ved et kæmpe brag, fordi isbjerget flækkede midt over!




Fra vores teltplads ved Sermilikfjorden. Det er mit lille ponchotelt i midten.

Billedet fra teltpladsen med udsigt over Sermilikfjorden (ovenfor) sætter også gang i hukommelsen. Det er mit lille telt i midten, dvs. egentlig er det ikke et telt men en poncho, der med en aluminiumsstang også kunne bruges som enmandstelt. Teltkomforten her var for mit vedkommende ikke-eksisterende. Jeg brugte ponchoen på vandreturene fra basislejren for at spare vægt, men pladsen var minimal, og jeg havde ikke noget liggeunderlag med. En af de andre i gruppen spurgte naturligt nok, om jeg var fakir!


Klik på nedenstående billeder for at forstørre dem


De 4 billeder af DC-6’eren (ovenfor) er dels fra den lille flyveplads på øen Kulusuk nær Ammassalik og dels fra turen over Sermilikfjorden og indlandsisen. Den normale passagertransport fra København til Ammassalik blev dengang foretaget med en SAS DC-8 fra Kastrup til Søndre Strømfjord og derfra videre med en gammel DC-6 (især kendt som Tjæreborgpræstens tidligere flagskib), som fløj de cirka 600 kilometer fra Søndre Strømfjord tilbage over indlandsisen til Kulusuk-øen. Herfra blev man (for 50 kroner!) transporteret med helikopter ind til Ammassalik, hvorfra vores ekspeditioner startede.

Turen med DC-6’eren fra Søndre Strømfjord til Kulusuk blev en af mine flotteste flyveture nogensinde. Vi startede fra Søndre Strømfjord lidt over midnat, og udsigten ned over den kolde isørken i den lyse polarnat var helt fantastisk. Ved halv tretiden om natten begyndte nedstigningen til den lille lufthavn på Kulusuk-øen ved Danmarksstrædet. DC6'erens målbevidste, metalliske, fortrolige motorlyd ændredes til en vedholdende, brummende susen, mens flyet dykkede ned gennem det tætte skylag, og nedenunder skyerne var vi pludselig tæt på meget voldsomme bjergformationer med blåsort vand og isbjerge i bunden. Landingen på den lille grusbane i Kulusuk forløb planmæssigt efter et brat sving ud over fjorden, med udsigt til masser af store isbjerge på nært hold. Det var i øvrigt første gang jeg så isbjerge i virkeligheden, og det var derfor meget svært at bedømme deres størrelse fra luften. Den målestok blev først sat på plads nogle dage senere, da vi sejlede rundt i de Østgrønlandske fjorde og vandrede rundt mellem bjerge og gletchere på Ammassalik-øen.

Jeg elsker at fotografere. Og udover, at fotografering er en meget kreativ hobby, kan gamle billeder være vildt overraskende og fremkalde erindringer, man troede, man havde glemt. Billedet her af mig, som jeg aldrig har set før efteråret 2016, er fra Sermilikfjorden på vores ekspedition i sommeren 1973. Det har ligget i mange år i en arkivkasse hos den nu afdøde videnskabsmand, seismolog og jordskælvsekspert Erik Hjortenberg. På billedet sidder jeg på en bjergtop, som Erik Hjortenberg og jeg besteg. Jeg kan huske, at vi efterlod en tom dåse leverpostej på toppen. Gennem årene har jeg filosoferet meget over, om den (dåsen) ligger der endnu, men i dag er den helt sikkert rustet op!