Færøernes landskaber hører til nogle af de mest imponerende, jeg har oplevet i mit rejseliv, og jeg burde undre mig over, at jeg som meget berejst ikke har været her for længst. Og det giver oplevelsen en ekstra dimension, at der er meget få turister sammenlignet med mange andre spektakulære rejsemål i verden. En del af forklaringen på sidstnævnte er nok det forholdsvis høje prisniveau, det ustabile klima og en udbredt opfattelse af, at Færøerne ikke er særlig eksotiske.

På nogle punkter er turisternes rejsemønstre mærkværdigt skruet sammen. I dag, hvor verden er blevet et indkøbsnet af flyruter, vil jeg f.eks. vove den påstand, at der er flere unge backpackere i Danmark, som har været i Sydøstasien end i Norge!

Vi tilbragte en uge på Færøerne i august 2018 og planlagde selv turen: En uge i en lejet bil, som vi hentede i lufthavnen, og med den første overnatning i et guesthouse i Gjogv helt oppe nordpå, på øen Eysturoy. Resten af tiden boede vi i en lille lejlighed i Torshavn, som vi fandt på Airbnb. Det fungerede fint. Og afstandene på Færøerne er ikke større, end at det er muligt at besøge rigtig mange af øerne med bil på en enkelt dag med udgangspunkt i Torshavn. Øerne er i de senere år blevet forbundet med et net af tunneller og broer i et omfang, jeg aldrig tidligere har oplevet i mit lange rejseliv! Men hvis man har planer om at besøge nogle af de mere afsides beliggende øer, som kun kan nås med skib, kræver det en mere detaljeret planlægning. Og her må det frarådes, at man besøger disse øer tæt på hjemrejsedatoen. Størrelsen af Alanterhavets bølger er svære at forudsige, så i værste fald kan man risikere at komme for sent til sit fly eller sin færge tilbage til Danmark!

Klik eller tryk på nedenstående fotos for at forstørre dem.


Ovenstående fotos:

En af dagene besøgte vi den meget afsides bygd Gåsadalur på øen Vagar (billedet til venstre). Utrolig flot beliggenhed, med udsigt til blandt andet Mykines (billedet til højre).
Gåsadalur har i dag 12 faste indbyggere. Før tunnelen til Gåsadalur åbnede i 2006 måtte postbuddet 3 gange om ugen vandre stejlt op over fjeldet til og fra Bøur ad en smal og snoet sti – en vandretur på over 2 timer hver vej. Stien var før 2006 den eneste forbindelse til omverdenen. Vi var inde i det lille træhus, som rummede det tidligere posthus i Gåsadalur, og her fik vi en interessant snak med en af de fastboende. Han fortalte blandt andet, at det tog over 40 års politisk kamp for at få bygget tunnelen! På sin vis forståeligt nok i betragtning af indbyggertallet i bygden. Hans personlige kommentar var: ”I det gamle romerrige var det et fast princip, at enhver lille flække skulle have vejforbindelse til omverdenen, så det bør også gælde her!”.
Jeg spurgte ham blandt andet, om det færøske sprog i dag ikke lå meget tæt på det sprog, man talte hjemme i Danmark i middelalderen. Det var han enig med mig i. Han fortalte også, at da han for en del år siden blev præsenteret for de originale tekster i de islandske håndskrifter fra 1100-tallet, havde han ingen problemer med at læse og forstå dem. DET er lige godt satans.


Klik eller tryk på nedenstående fotos for at forstørre dem.


Ovenstående fotos:

Til venstre: Udsigt over Torshavn.
I Midten: Domkirke-ruinen i Kirkjubøur liger cirka 12 kilometer fra Torshavn og er en af Færøernes største turistattraktioner. Indtil Reformationen var stedet landets åndelige og kulturelle centrum. Bispesædet blev nedlagt ved Reformationen i cirka 1540.
Til højre: En af dagene kørte vi i vores bil til byen Vestmanna på øen Streymoy og var med på en to timers sejltur langs klippekysten, hvor vi sejlede meget tæt på (og et par gange ind under!) de imponerende fuglefjelde. En helt fantastisk oplevelse!