|
Passagerer på hovedbanegården i Bombay, 1969.
At at rejse med de indiske jernbaner var en grænseoverskridende oplevelse. Menneskemylderet, det totale kaos på stationerne, tesælgerne, nysgerrigheden, stanken, støvet, de næsten kilometerlange togstammer - for slet ikke at tale om de enorme damplokomotiver, som var enhver jernbaneentusiasts drøm! Det virkede som om store dele af landets indbyggere var på evig rejse, hvilket naturligvis var forkert, men fornemmelsen skyldtes den store befolkningstæthed i landet. Det var hårdt at rejse med tog på tredie klasse i flere døgn, men set i bakspejlet er det åbenbart lykkedes mig at fortrænge alle de ubehagelige oplevelser, for togrejserne i Indien står i dag for mig som noget spændende og eventyrligt.
<== Klik for stort format!
|